Low carb gulerodsboller med hytteost

Low carb gulerodsboller med hytteost

Den bedste sunde hjemmebagte bolle på farten i København!

Jeg kan ikke få nok af de her boller – med squash, skyr og hytteost som her, eller med gulerødder og valnøddestykker som i denne opskrift. Så snart jeg har bagt en plade, er alle væk efter 3-4 dage – også selvom jeg fryser dem ned. Jeg synes, de er lige en tand bedre end palæo-bollerne (broccoliboller mm.), og det er klart hytteosten der gør det (samt skyr i squash-varianten). Skal klart prøve at lave mine broccoliboller med hytteost (og ev.t skyr) næste gang.

Low carb gulerodsboller med hytteost

Low carb gulerodsboller med hytteost

Low carb gulerodsboller med hytteost, 10-12 stk

3 gulerødder af mellem størrelse
3 æg
2 dl hytteost
5 spsk loppefrøskaller (HUSK)
1,5 dl valnødder
1 dl kokosfibermel (eller andet mel)
0,5 dl hørfrø
0,5 dl solsikkekerner
0,5 dl græskarkerner
0,5 dl sesamfrø, gerne sorte
1 tsk bagepulver
Salt
Topping: sesamfrø (gerne sorte) eller birkes

Riv gulerødderne på et rivejern i fine stykker, bland stykkerne med æg, hytteost og loppefrøskaller og rør godt rundt.

Hak valnødderne groft og put dem i dejen sammen med mel, kerner/frø, bagepulver og salt. Rør rigtig godt rundt og tag gerne dejen ud af skålen og ælt den på borden som ved traditionel bolledej, selvom den her kan være lidt mere klistret.

Lad dejen stå i 10 minutter og tænd ovnen. Når hævetiden er færdig former du 10 boller, gerne med våde hænder, placerer dem på en bageplade og drysser med lidt salt og sesam/birkes/græskarkerner og bager dem ved 180 grader i 25-30 minutter eller indtil overfladen og bunden er lysebrun.

Low carb gulerodsboller med hytteost

 

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Hurtigt hverdagsmad: Fiskemandens rejesalat med edamame og avokado

Nem og hurtig aftensmad: Rejesalat

Inspirationsforladt københavner i hverdagen? Klokken er fem minutter i “alt lukker”-tid, det er blevet sent, jeg “burde lave mad, men gider ikke rigtigt”, jeg gider og nænner faktisk heller ikke at købe take away. I går stod den på vafler, dagen inden thaimad. Og arrrrgh hvad var det nu for en opskrift, jeg så i en kogebog i går? Den lød så god, men nu har jeg glemt at skrive ingredienserne ned. Men hovsa, der var fiskemanden “Odin” nede på hjørnet lige. Og jeg har salat og avokado i køleskabet, og edamame-bønner i fryseren. En rejesalat til mig, tak! Og så er middagen i hus. På 5 minutter. Halløjsa!

Normalt er jeg over-inspireret i køkkenet. Men i perioder med meget arbejde og en kalender der buler ud, som var den gravid, kan det være svært at finde tid. Så har jeg bare brug for én lækker og færdigkøbt ingrediens, som kan redde hele middagen. Som en lækker fiskesalat (jep, den der med godt med mayo) hos min lokale fiskemand. Den koster ikke alverden, du behøver ikke så meget, og den kalorietunge salat (igen: mayo), opvejes fint og sundt, når du blander den med proteiner og grønne guldkorn.

Nem og hurtig aftensmad: Rejesalat

Fiskemandens rejesalat med edamame og avokado, 2 personer

En bøtte reje- eller krabbesalat fra den lokale fiskemand (eller hjemmelavet af en mellemstor bøtte rejer, blandet med 3 spsk mayonnaise, 2 spsk creme fraiche eller skyr, lidt citronsaft, dild og salt og peber.)
1 bakke blandet salat
1 avokado
4 dl (gerne frosne) edamamebønner
7-8 datterino/cherry tomater
1 dl olivenolie
0,5 dl balsamico-eddike
Salt og peber
Evt. lidt frisk dild og lidt citronsaft

Hvis du har edamame-bønnerne på frost, så start med at koge noget vand og hæld det over bønnerne i en skål. Lad dem lige i et par minutter og skyld dem i koldt vand i et dørslag, drys salt over, rør rundt og lad dem ligge lidt. Skyl salaten, og skær tomater i halve samt avokado i mindre stykker. Bland olie sammen med balsamico, salt og peber. Placér salaten i to tallerkner og fordel marinaden over de to portioner, vend rundt. Put herefter resten af ingredienserne på salatbunden: start med bønner og rejesalat og top med avokado, tomater og evt. lidt dild og citron.

Servér med det samme, evt. med søde kartoffel-fritter (som dog kræver ekstra tid i skemaet. Her skærer jeg 3 mellemstore søde kartofler i tynde, aflange skiver, vender dem med 2 spsk olivenolie i en plasticpose og krydrer dem med salt samt ønskede krydderier (jeg plejer at bruge “Dukkah” fra Mill & Mortar).

Nem og hurtig aftensmad: Rejesalat

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Sund Banh mì vaffel med spicy fiskedeller

  Hvis der er noget, der hitter i København lige nu, er det vietnamesiske banh mì (sandwiches) med alverdens spændende og frisk og smagfuldt fyld. Jeg har desværre aldrig selv været i Vietnam, så mit første møde med banh mì’en var i Torvehallerne hos Lêlês “Banh Mì Daily”, og selvom jeg ikke var helt imponeret over selve brødet, kunne jeg i den grad se denne sandwichs muligheder, og da jeg så smagte District Tonkins bud på en banh mì var jeg overbevist: det er altså the s***! Og som I måske efterhånden har forstået på denne blog, så kan alt “vaffeliseres”. Også en banh mì! 🙂

I al beskedenhed så blev det faktisk denne gang så godt, at jeg fangede mig selv i at sidde og sige “mmmmh” højlydt, mens jeg spiste den. Så selvfølgelig har jeg lyst til nu at dele opskriften med jer. Jeg har længe villet lave srirachaen (dressingen) selv, men det har jeg endnu ikke nået, så min anbefaling vil være at købe den på flaske i en asiatisk butik eller lave en chiliketchup. Og så er det de spicy laksedeller, som jeg bruger som kødfyld i bedste “banh mì fish cakes stil”

Banh mì vaffel med fishcakes

Banh mì vaffel med spicy fiskedeller, 2 stk

Vafler
:
2 revne gulerødder
2 spsk skyr
2 dl kikærtemel (kan bl.a. købes i SuperBrugsen og diverse helsekost)
2 spsk mælk
2 tsk kokosolie
2 spsk loppefrøskaller (HUSK)
Salt

Fyld:
4 “spicy fiskedeller”
2 forårsløg

1 gulerod
Frisk koriander
Frisk dild
1 chili
3 spsk sriracha / ketchup rørt op med chili

Lav først de spicy fishcakes (evt. dagen inden hvis det skal være ekstra let)

Bland alle ingredienserne til vaflerne rigtig godt sammen og lad dejen stå og trække i mindst 5 minutter.

Skær i mellemtiden chilien i små fine skiver (fjern evt. kernerne hvis du er lidt “spicy forskrækket”), skær forårsløg i fine skiver og gør det samme med gulerødderne (brug evt. en kartoffelskræller eller mandolinjern), pluk en god håndfuld koriander og dild og hav srirachaen klar / bland ketchup med chili.

Lav herefter de to vafler (fordel dejen med en ske, om nødvendigt) og hold dem varme i ovn eller under staniol.

Når begge vafler er klar, smørrer du sriracha/ketchup på hele overfladen og lægger på den ene halvdel henholdsvis: to fishcakes, forårsløg, gulerødder, friske krydderurter og chili. Luk banh mì’en ved at folde en anden vaffelhalvdel over. Servér med det samme.

Banh mi vaffel

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Blomkålspizza med chorizo og mozzarella (BÆST style)

Med det populære pizzeria BÆST på Guldbergsgade er der for alvor kommet glodhed pizzafeber i København. Jeg har kun været forbi én gang, og selvom jeg så dybt ønskede det og troede på det, så var jeg ikke lige så begejstret, som så mange andre. Pizzabunden, jovist! Smagfuld og snobrøds-agtig i konsistensen. Men fyldet på min (nr. 8 – bl.a. med trompethat og pancetta) var til den kedelige side – lidt for salt og ikke særlig eksplosivt. Jeg må forbi og prøve en anden variant! #viloplevepizzagejstenogså. Deres hjemmelavede BÆST-mozzarella til gengæld. Med den kan man ikke undgå at komme i “mozzarella på pizza kærlighedshumør.”

Blomkålspizza med chorizo og mozzarella (BÆST style)

Bl.a. derfor passede det mig super fint, da Nemlig.com tilbød mig at teste deres “Kokke og kræs”, og Ditte fra The Food Clubs low carb/lchf opskrifter i universet – én af opskrifterne skulle nemlig vise sig at være en blomkålspizza med netop mozzarella. Og så chorizo og frisk oregano. Mere om den om lidt. Først lidt mere om Kokke og kræs.

Jeg har købt ind til og testet 6 af opskrifterne fra Kokke og kræs, og jeg må sige, at jeg er ret positivt stemt. Du vælger en opskrift derinde, og lige nedenunder kan du så putte alle de ingredienser i kurven, som du har brug for til opskriften. Jeg synes, det er fedt, at man selv kan vælge opskrifterne, da jeg ikke bryder mig om at der er bestemt en “ugekasse” med ting, som jeg ikke nødvendigvis har lyst til. Og stort plus er, at man kan få det meste økologisk. Et minus er dog, at nogle af de varer, der skal bruges til måltiderne indimellem kan være udsolgt, så jeg måtte have et par ting i mit nærmeste Østerbro-supermarked dagen efter. Jeg handlede godt nok søndag aften – tænker det måske kan være “handle over nettet myldretid”?!.. men alligevel..

De opskrifter jeg har afprøvet er simple, lækre og hurtige at lave. Stor fordel! Og til pizzaen. Jeg har tit lavet blomkålspizza, men har faktisk aldrig lavet en med netop denne kombination; chorizo, mozzarella (Nemlig.coms den bedste var en god “bøffel”) og så frisk oregano. Tror aldrig jeg kommer til at lave en pizza uden frisk oregano igen. Holy moly det er godt! Og parmesan i bunden – super lækkert. Alt i alt er den her pizza bestået med bravour fra min side både på smag og lethed, og I får selvfølgelig også lige opskriften her.

Blomkålspizza med chorizo og mozzarella (BÆST style)

Blomkålspizza med chorizo, mozzarella og frisk oregano

Bund
1⁄2 blomkålshoved
2 æg
1 spsk. olivenolie
2 spsk. revet parmesan
2 spsk. alm. mandelmel (andre slags mel, f.eks kikærtemel kan bruges hvis mandelmel ikke er på lager)
1 tsk. oregano
Salt

Fyld
1 1⁄2 dl hakkede dåsetomater
1 tsk. tørret oregano
1 tsk. tørret rosmarin
1 fed hvidløg, presset
125 g frisk mozzarella, i skiver
75 g god chorizo, i skiver
Frisk oregano
Salt og peber

Alle ingredienserne til bunden blendes i en foodprocessor, men jeg brugte faktisk en løghakker til at blende blomkålen og så blande det med resten, som jeg plejer, og det fungerer også fint.  Dejen fordeles på en bageplade med bagepapir, og formes til en rund pizzabund som fylder det meste af pladen (24-26 cm i diameter anbefaler Ditte i opskriften)

Bunden puttes i ovnen ved 250 grader og 15-18 minutter som opskriften siger, passede meget godt. Derefter var min perfekt gylden. I mellemtiden laves pizzasaucen ved at blende (eller igen; “løghakke”) alle ingredienser til fyldet – pånær mozzarella, chorizo og frisk oregano. Skær også mozzarellaen i tynde skiver.

Put pizzasaucen på bunden når den gyldne farve er opnået og fordel mozzarella og chorizo ovenpå. Put den så tilbage i ovnen (samme temperatur) i 10-12 minutter. Lad den hvile 5 minutter, inden du skærer den ud, og servér med frisk oregano (og ekstra revet parmesan for mig vedkommende. Det er et must i min fortolkning af den gode pizzaoplevelse…)

Blomkålspizza med chorizo og mozzarella (BÆST style)

// Sponsoreret af Nemlig.com //

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Gulerodsboller med valnødder (paleo/low carb)

Gulerodsboller med valnødder (paleo version)

Da jeg skrev indlægget om broccolibollerne, erfarede jeg to ting. 1. De var virkelig et hit – ikke bare hos mig, men også mange andre, der har haft held med at lave dem og været så søde at dele det med mig. 2. Mine gulerodsboller har virkelig trængt til en makeover! Den gamle opskrift var ikke up to date, og billederne var heller ikke specielt attraktive. Så straks måtte jeg i gang med at opdatere opskriften med stor inspiration fra de lækre broccoliboller. Og den kommer her 🙂 De bliver allerbedst, hvis du vrider saften af gulerødderne, evt. vha. en juicepresser. Desuden har jeg tilsat valnødder, som gør dem ekstra smagfulde, crunchy og kompakte på den gode måde. Nu behøver jeg ikke altid smutte til Krummen og Kagen på Nordre Frihavnsgade efter gulerodsboller. #Bonus

Gulerodsboller med valnødder (paleo version)Gulerodsboller med valnødder (paleo version)

Bollerne er skønne som frokostburgere med eksempelvis varmrøget makrel eller tun/pesto og grøntsager. Eller til morgenmad med peanutbutter og jordbær. Min nyeste addiction. Hold fast det er godt; lækkersult-stillende og dejligt sommerligt.

Gulerodsboller med valnødder (paleo version)

Gulerodsboller med valnødder (paleo version), 10 stk

500 g gulerødder (pres saften fra – evt. i en juicepresser eller ved at vride dem inden brug)
1/3 af et broccoli (eller undlad broccoli og brug 800 g gulerødder)
4 æg
3 spsk loppefrøskaller
1,5 dl mandler blendet til mel (eller havregryn)
1 dl sesamfø
1 dl valnødder
1,5 dl solsikkekerner
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
Pynt: blå birkes, sesamfrø eller solsikkekerner

Put gulerødderne i en juicepresser og brug kødet der bliver tilovers (eller riv dem på et rivejern og vrid saften fra). Blend broccoli i en blender/løghakker og tag gerne stilken med i baduljen (i bedste undgå madspild-ånd). Put de fine gulerods- og broccolistykker i en skål, tilsæt æg og loppefrøskaller og rør godt rundt – gerne med 1-2 spsk vand og lad massen stå i minimum 5 minutter, så loppefrøskallerne kan nå at binde væden. Hak i mellemtiden valnødderne i mindre stykker og bland dem med mandelmelet/havregryn, sesamfrø, solsikkekerner, bagepulver og salt . Bland herefter alle ingredienserne sammen. Rør godt rundt i dejen med en grydeske i ca. 5 minutter og lad dejen stå i yderligere 5 minutter.

Form herefter til 10 runde boller med hænderne (dejen skal være lidt klistret), læg dem på en bageplade, drys med birkes/frø og bag dem 20-25 minutter ved 200 grader.

Gulerodsboller med valnødder (paleo version)

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme