Vis mig din burger og vind bogen: “LCHF – Brød og kager”

I søndags var der Governator-burgerdag på bloggen med burgerboller fra Jane Faerbers nyeste bog “LCHF – Brød og kager” fra Politikens Forlag.

Jane Faerber go burgerboller

Jeg lovede en konkurrence om denne fine bog, og det løfte skal indfries – lige netop i dette gyldne øjeblik.

Alt hvad du skal gøre for at deltage er:

1. Følg CopenhagenByMe på bloglovin’ 

2. Beskriv din bedste burgeroplevelse i kommentarfeltet til dette indlæg. Du kan f.eks. komme ind på: Hvor var det henne? Hvad var der i burgeren, og hvad gjorde det til et legendarisk øjeblik, du aldrig vil glemme?

Vinderen af konkurrencen er den med den mest levende, lækre og mundvandsdryppende beskrivelse. Konkurrencen slutter fredag kl. 12. Sæt i gang!

Ps: Jeg glæder mig så meget til at høre om din burgeroplevelse 🙂

Få “The Governator” med burgerboller uden mel

Burger


Burgerboller uden mel

 

 

 

// Bogen i dette indlæg er sponsoreret af Politikens Forlag //

Har du smagt burgerne på Cock’s and Cows på Gammel Strand? Måske endda deres “The Governator” med dobbelt bøf og ost, ekstra meget bacon og løgringe? Det er vist, hvad man kalder en rigtig burger… som er blevet en seriøs mandeudfordring.

Når du ikke forbi i weekenden, har jeg et forslag til, hvordan du laver din egen efterligning hjemme i køkkenet – endda i en bolle uden mel og selvfølgelig med præcist det fyld, du foretrækker.

Inspirationen kommer fra Jane Faerber, og hendes nye bog “LCHF – Brød og kager” fra Politikens Forlag. En dejlig samling af lækre fristelser, som spænder fra grøntsags-knækbrød, børnekiks og meget fristende kager som jordbærkage, cheesecake med blåbær og pistacie, græskarkage og meget mere, som på billederne hvisker ‘spis mig nu’! Og så er der burgerbollerne! Som iøvrigt også kan findes i hendes forrige bog: “Mæt og slank med LCHF”.

Burgerboller uden mel

I Faerbers opskrift bruges der kokosfibre, men det havde jeg ikke, så der kom lidt havregryn i i stedet. De blev virkelig gode og nemme at skære over… Tynde og lækre så man får den komplette burger-oplevelse uden bollen fylder det hele. Og tøv ikke når massen inden ovnen virker meget flydende… den forandrer sig 🙂

Burgerboller til ‘The Governator’, 5 stk

4 æg, heraf en blomme til pensling
1,5 dl hytteost
30 g smør
1,5 dl blendede mandler
1 dl havregryn
3 tsk loppefrøskaller
1 tsk bagepulver
Lidt salt

Smelt smørret. Blend æg med hytteost og tilsæt det smeltede smør. Rør de tørre ingredienser sammen og hæld dem sammen med æg, ost og smør. Brug elpisker til at blande det hele godt sammen og lad dejen hvile i 10 minutter. Herefter formes massen så godt som muligt til flade boller i ca. 1 centimeters højde. De placeres på en bageplade og pensles med æggeblomme, og der drysses med sesamfrø. Bages i ovnen ved 190 grader i ca. 20 minutter.

Burgerboller uden mel

Tilsæt herefter yndlingsfyld. Min Governator-version blev følgende: en stor bøf lavet som til svampeburgeren, bacon, gedeost, salat, tomat, lidt ketchup og guacemole. Og selleri- og kartoffelfritter on the side. Haps! 🙂

Ps: Hold det skarpeste øje parat, for snart er der konkurrence om Faerbers nye bagebog herinde. God søndag! 🙂

Burgerboller uden mel

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Deep pan pizza med laks og grønkål (go home Domino’s)

Lchf Deep pan pizza med laksLchf Deep pan pizza med laks

For et stykke tid siden fik jeg tilsendt Jane Faerbers ‘Mæt og slank med LCHF’ fra Politikens Forlag. Til dem der ikke kender LCHF, så står det for Low Carb High Fat, og på nogle punkter minder det om palæo-livstilen. Dog ‘må’ man ifølge dette koncept også spise mejeriprodukter som ost, smør og fløde. Fedt er godt og lige som for palæo-style er kulhydrater alt andet end godt. Umiddelbart giver det med mælkeprodukter god mening for mig, da det er naturlige produkter og så er der bare lidt flere muligheder, når de madvarer kommer med i “må-gerne-puljen.”

Som den alternative madelsker jeg er, blev jeg meget glad for at se denne kogebog i min postkasse. Og begejstringen steg yderligere, da jeg åbnede den, beundrede de fine billeder og jeg følte mig inspireret. Bogen nærmest skreg til mig; ‘Der er vist mange sider, du skal prøve af i Østerbro-køkkenet”.

Og jeg var ikke i tvivl om, hvad der skulle prøves først: Deep pan pizza. Jeg har efterhånden prøvet en del alternative pizza. Wrap-pizza, ostebunds-pizza og  hvidkålspizza og blomkålspizza som jeg (hovsa!) desværre har glemt at lægge op herinde. Men deep pan pizza – first time ever. Jane Faerber laver den med spicy kødboller og salsa verde. Min blev med laks, grønkål og pinjekerner. Den kan klart (og med stort K) anbefales, og så er den maraton-langt bedre end Domino’s, hvis jeg skal sige det…

Lchf Deep pan pizza med laks

Deep pan pizza med laks, grønkål og pinjekerner, 2-3 pers.

Bund:
5 æg
2 dl hytteost

100 g valnøddekerner
1,5 dl sesamfrø (Jane Faerber anbefaler 1 dl sesamfrø og 1/2 dl sesammel fra ‘Funktionel mad’, men det havde jeg ikke, så det blev bare 1,5 dl almindelige blendede sesamfrø)
50 gram smør
3 spsk loppefrøskaller
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
1 spsk oregano

Fyld:
1 lille dåse tomatpuré
2-300 gram røget laks
200 gram grønkål
En pose ristede pinjekerner
Oregano
Pesto (hjemmelavet eller færdigkøbt rørt op med olivenolie, så det bliver mere flydende i konsistensen)
Evt. avokado 

Blend æg og hytteost og hæld massen i en skål. Mal herefter valnøddekerner og sesamfrø til mel og bland alle ingredienserne sammen (smørret skal lige blandes godt sammen med det øvrige – jeg brugte en almindelig ske). Fordel herefter dejen i en bradepande med bagepapir og få den godt ud til siderne og jævn.

Bag dejen i 30 minutter ved 170 grader. Tag dejen ud og dæk den med først tomatpuré, så grønkål, laks og oregano. Bag den i yderligere 5 minutter, og tilsæt prikken over i’et: pinjekernerne og pesto og evt. lidt avokado. Så er det sket. Du har nu en snasket deep pan-firkant, som hænger så godt sammen, at den kan spises med fingrene, som hvis du var en turtle 🙂Lchf Deep pan pizza med laksLchf pizza

Følg CopenhagenByMe på Facebook

Og på Instagram: @copenhagenbyme