Yippie! Så er CopenhagenByMe blevet udstyret med et nyt logo og tagline.
Sidst i marts spurgte jeg på Facebook-siden, hvad folk forbandt bloggen med. Det viste sig at det, jeg gerne vil dele ud af (først og fremmest kærlighed til København og nye input) også var det, der blev fremhævet i svarene. Pyha! Ro på.. Og hvor dejligt! Så er det altså ikke noget, der kun foregår i mit hoved 🙂 OG så føles det en anelse mindre vovet at bevæge sig ud i et nyt logo, hvor kærligheden kommer til udtryk i hjertet, byen i en lille skyline i siden og den anderledes tilgang i taglinen; ‘en anden måde at se byen på’…
Den dygtige grafiker Rosa Amdi (http://www.linkedin.com/pub/rosa-amdi/2/2b7/7ba) har nu formået at omsætte mine tanker til en omgang logokunst, som bare føles rigtig, og som gør mig glad at se på. Jeg håber, I har det på samme måde 🙂
Men et nyt logo med tagline forpligter. Derfor vil jeg fremover være endnu mere tydelig omkring min anderledes måde at se byen på ved 1. at koble mine opskrifter til gode steder i byen og 2. ved at erstatte ‘ugens alternative’ med ‘byens …’, som er et format, hvor jeg laver forskellige vinkler på byens sjove/anderledes/bedste steder inden for en given kategori. Det kan være ‘byens morgenmad’ ‘byens cafeer på Østerbro’, ‘byens historiske pladser’ … alt muligt som kan give ny viden/inspiration eller måske bare ‘genkendelsens glæde’…
Selv er jeg også altid på udkig efter nye steder, så jeg håber også, I har lyst til at komme med ideer til emner til ‘byens …’ og supplere mine lister med jeres yndlingssteder.
Den første ‘byens …’ kommer senere på ugen.. så København, watch out! 😉
Følg CopenhagenByMe på Facebook
Og på Instagram: @copenhagenbyme