Broccolisuppe med gedeost og tomatpesto – til ære for ny “Cappuccino”

Broccolisuppe med gedeost

På Nordre Frihavnsgade på Østerbro er der åbnet en ny italiensk café “Café Cappuccino”. Navnet kan måske være lettere misvisende, for selvom der serveres kaffe og te, så er det i den grad de italienske rødder i panini, antipasti og desserter/kager, der slås ud og frister herinde. Jeg tænker i hvert fald mere på delikatesse- og vin-hygge, når jeg træder herind.

Udvalget er bredt og stort, og da jeg var forbi et par dage efter åbningsdagen, bestilte jeg en ærte/broccolisuppe med pesto og brød (til 50 kr.) Og så med et par syltede, grillede grøntsager til. Suppen var god. Ikke en af de bedste jeg har fået, men ganske udmærket – og varm.

Broccolisuppe med gedeost

I anledning af Cappuccinos åbning vil jeg da også lige dele min opskrift på broccolisuppe med jer. Den er med pastinak i stedet for ærter. Og så toppes den med gedeost (eller skyr hvis du ikke er gedeost-fan), tomatpesto, avokadoolie og så selvfølgelig lidt ristede solsikkekerner og græskarkerner (eller rugchips). Fordi knas på toppen skal der til!Broccolisuppe med gedeost

Broccolisuppe med gedeost og tomatpesto, 2-3 personer.

1 broccoli
3-4 pastinakker
1 stort løg
2 fed hvidløg
1 bundt frisk basilikum eller persille (gem lidt til pestoen hvis du laver den selv)
1/2 rød chili med kerner
1 dåse kokosmælk
1 liter vand
Salt og peber

Topping
1 halv rulle gedeost
Avokadoolie (kan købes i de fleste supermarkeder
Tomatpesto – enten den hurtige løsning (købt) eller hjemmelavet af 2 dl soltørrede tomater blendet med 1 dl olie, 1 fed hvidløg, 1 dl mandler (bagt i ovnen i 10 minutter ved 180 grader), lidt citron, frisk persille, frisk basilikum, evt lidt parmesan og salt og peber)1,5 dl mix af ristede solsikkekerner og græskarkerner

Servér med tomatvafler med paprika/chili eller hvidløgsvafler

Broccolisuppe

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Fiskefrikadeller med hvidkål, kokos og chili

Fiskefrikadeller med hvidkål, kokos og chili FISKEDELLE, du er min allerbedste ven! Gentager jeg mig selv, når jeg i dette øjeblik skriver, at jeg godt kan li’ fiskedeller… som i… elsker dem? Jeg kan altid spise dem. Om morgenen. Som snack til kaffen. Og bare… altid! At finde den bedste i København er en længerevarende mission, men lige nu er jeg svært tilfreds med thai-dellerne hos Fiskerikajen og de store svulstige og lune fra Boutique Fisk. Faktisk blev de kåret til favoritterne, da jeg for nyligt havde fiskedelle-konkurrence med Maria fra Vanløse Blues i Torvehallerne, hvilket nogle af jer måske har set på Instagram. Thai-fortolkningen af fiskedellerne har jeg kastet mig ud i i den her opskrift med kokos i stedet for mel og så godt med chili. Der er også hvidkål i, hvilket gør dem godt luftige og endnu mere sunde. Desuden er de lavet i ovnen, så de kan sådan set passe sig selv – og du undgår sprudlende stegefest på panden og fiskelugt i køkkenet.

Fiskefrikadeller med hvidkål, kokos og chiliFiskefrikadeller med hvidkål, kokos og chili Fiskefrikadeller med hvidkål, kokos og chili, ca. 15 stk.

2 dl hvidkål blendet fint
400 blendet laks og torsk (det må gerne være lidt groft, og der må gerne være mere laks end torsk)
2 æg
1 spsk loppefrøskaller (HUSK) – kan undlades.

1 dl kokosmel
Chili
Frisk basilikum eller persille

Blend eller finsnit fisken (torsk og laks) og hæld fiskefarsen i en skål. Blend eller riv hvidkål på et rivejern, så du har ca. 2 dl revet hvidkål og bland det med fiskefarsen. Tilsæt herefter æg, loppefrøskaller, kokosmel, lidt citron, chili, friske krydderurter, salt og peber. Form frikadellerne med to spiseskeer og læg dem på en bageplade. Bag dellerne i ovnene ved 200 grader i 20 minutter og anret med friske krydderurter.

Server evt. sammen med CopenhagenByMes guacamole-salat.

Fiskefrikadeller med hvidkål, kokos og chiliFiskefrikadeller med hvidkål, kokos og chili

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme