Lakridsudfordringen: Chokoladekage med øl og lakridsmarcipan

Ølkage med lakrids Ølkage med lakrids
Som jeg skrev i afsnittet om mit besøg på Johan Bülows lakridsfabrik, fik vi en udfordring med hjem til køkkenet, som jeg nu har taget op. Kunsten var at kombinere de tre ingredienser; lakridsmarcipan, raw lakrids pulver og lakrids-øl i samme ret.
Tænke, tænke det har jeg. Og så kom jeg langt om længe i tanke om min mors lækre ølkage, som jeg elskede med tandsmør som barn. Inspireret af diverse øl/krydderikager og en opskrift fra Odense Marcipan, mundede det ud i en bradepande ølkage med chokolade og lakridsmarcipan, som blev vel modtaget på mit fødselsdagsbord i lørdags.
Ølkage med lakridsØlkage med lakrids
Chokoladekage med øl og lakridsmarcipan, lille bradepande
200 g smør
50 g kakao
2 tsk lakridspulver
2 tsk kanel
2 tsk kardemomme
1 1/2 dl lakrids-øl (Bülow)
250 g sukker
3 æg
150 g revet
1 dl skyr eller tykmælk (jeg brugte den gode fra Naturmælk)
175 g mel
2 tsk bagepulver
Smeltet mørk chokolade
Lidt revet lakridsmarcipan
Evt. lakridskugler som pynt
Smelt smørret og tilsæt øl, kakao og krydderier og rør rundt. Pisk æg, sukker og marcipan til en luftig masse. Tilsæt herefter den afkølede smørmasse, tykmælk, bagepulver, mel og rør dejen godt sammen. Dejen hældes herefter i en lille bradepande og bages ved 160 grader i ca. en halv time og måske lidt til.
Pynt med smeltet mørk chokolade (smeltet i vandbad) og revet marcipan og evt. lakridskugler – de røde ‘love’-kugler gjorde min ekstra festlig.
En helt oplagt kage til lakrids-elskeren er født…

Ølkage med lakridsØlkage med lakrids

 

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Besøg på lakridsfabrikken


Besøg hos Johan BülowBesøg hos Johan Bülow

Behøver jeg at spørge, om I nogensinde har haft en eller anden form for lakridsprodukt fra Johan Bülow på tungen? Det kan man næsten ikke undgå, vel? Og heldigvis for det. For ikke nok med at alt, hvad der kommer fra det firma, er et hit (hvis du spørger mig), så synes jeg også det er et produkt, vi kan være stolte af, fordi det er nyskabende, anderledes, lokalt forankret – og så kommer det fra en foregangsmand, der turde tro på sine egne ideer, da alt så sort (!!) ud, knokle løs og få et kæmpe brand med fokus på ‘gourmet-lakrids’ til at balancere på stylterne med succes.

Sidste onsdag var jeg sammen med et lille håndboldhold af bloggere inviteret en tur på lakridsfabrikken i Hvidovre. Et lille Hvidovre-get away simpelthen. Man kan sige meget om fabrikken, men køn er sådan én i et industrikvarter jo ikke ligefrem. Men wauw en spændende lakridspakke, jeg blev mødt af på den anden side af de mure.

Eventet startede kl. 17 med et foredrag fra the man himself om vejen fra lakrids-klummerierne i mors køkken på Bornholm til en populær og stabil forretning, der løbende siger nej til skyhøje forretningstilbud, fordi de ikke stemmer overens med brandets kvalitetsambitioner.

Besøg hos Johan Bülow

Efter foredrag, spørgsmål og smagsprøver var der rundvisning på fabrikken af dedikerede medarbejdere, som sprudlede af: ‘vi kan godt li’ at arbejde her’-energi. Herligt! På fabrikken oplevede vi lakrids in the making i alle mulige afstøbninger og smagte på lakridsen opvarmet, inden chokolade, inden dragé og lige som den skulle være på hylderne. Skøn opvarmning til næste sukkershow: flødebolle-kreationer i køkkenet. Fordelt i hold (jeg sammen med pigerne Christina og Maria Elise fra bloggen Smagsløjer) fik vi skruet en lakrids-flødebolle sammen af marcipanbund, drømmeagtig hhv. hindbær og passionskum og chokolade. Og hvorfor ikke lige placere herligheden i en vaffel af lakrids med lakridsis, påske-lakridskugler og hindbærdrys. Og hvis man havde en hånd ledig, var der også en lakrids candy flush at gribe til sig.

Besøg hos Johan BülowBesøg hos Johan Bülow

Eventet sluttede af med en lille middag med saltet koldskål og lakridsdrys, skøn kyllingeterrin med vagtelæg og lakrids. Og lige en gulerodsmuffin … med lakrids.

Lakrids, lakrids, lakrids. Sådan lidt som i: ‘eat dessert first” – “and after”!

Besøg hos Johan Bülow

 

Inden vi bevægede os ud på den anden side af fabrikken og tilbage mod den københavnske trafik, fik vi en lille opgave – nemlig at kreere et godt produkt ud af Bülows øl, raw pulver og marcipan (alt sammen med lakrids naturligvis). Any good ideas?

Jeg har én i tankerne, men tror nok lige den skal testes af derhjemme, inden jeg tør sige den højt..

God påske – og påskeferie for dem der er så heldige 🙂

Besøg hos Johan Bülow

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Choko-kugler med hindbær, kaffe og nødder

Choko-kugler med nødder, hindbær og kaffeChoko-kugler med nødder, hindbær og kaffe

De her choko-kugler er de fødte celebrities til enhver lejlighed og til både mænd og kvinder, børn og voksne – og i øvrigt også til dem der siger, de ikke er til sunde søde kager 🙂 Denne opskrift er med forskellige varianter – kaffe, nødder eller hindbær (eller alle tre på én gang) – SÅ kan det ikke gå galt.

Sunde choko-kugler

30 friske dadler uden kerner
200 g kokosmel
200 g mandler (eller andre nødder)
2 spsk kokosolie
8 spsk usødet kakaopulver
2 spsk vand
2 tsk kanel
2 tsk vanilje

Bland ingredienserne godt og grundigt sammen i en blender eller løghakker (kan tage lidt længere tid i løghakker, da der ikke er plads til al dejen på én gang). Hak evt. nødderne først og put de ‘våde’ ingredienser nederst. Det er en lidt fedtet fornøjelse at forme kuglerne, men de hapsere, man får ud af det, er hele den klæbrige kamp værd.

Choko-kugler med nødder, hindbær og kaffe

Når dejen er jævn og god deles den i to. Halvdelen blandes med et lille espresso-shot, rulles til små kugler og dyppes i kakao – evt. fra Valhrona eller bare den helt almindelige. Den anden halvdel af dejen rulles til kugler, som dyppes frysetørrede hindbær og blendede nødder (evt. halvdelen af hver) – det smager også dejligt med lakridspulver..

Hvis du ikke er til kaffe, kan du også tilsætte lime/appelsin til kuglerne – eller chili for at gøre dem ekstra hot 🙂

Choko-kugler med nødder, hindbær og kaffeChoko-kugler med nødder, hindbær og kaffe

Følg CopenhagenByMe på Facebook

Og på Instagram: @copenhagenbyme