Sund lemon curd med lakrids

Sund lemon curd med lakrids

For en lille måneds tid siden gjorde jeg en fantastisk opdagelse, som jeg virkelig har glædet mig til at dele med jer her på bloggen. Jeg havde inviteret nogle gode veninder på den her champagne- og vaffelbrunch, og inden da gået og tænkt over, at det måtte være muligt at lave en god lemon curd uden hvidt raffineret sukker, men med kokossukker i stedet og kokosolie i stedet for noget at smørret. Desuden havde jeg forestillet mig denne kombination af lækker syrligt “citronsmør” og rålakridsens fyldige, søde smag. Det måtte afprøves.

Sund lemon curd med lakrids

Og det blev endnu bedre end forventet. Så bedre end forventet, sindssygt godt at jeg i nogle dage overvejede at sætte en større produktion i gang Den her lemon curd er blevet en stor konkurrent til både nutella og nøddesmør – ikke mindst på mine morgenmadsvafler. Jeg siger jer; Der er kamp om pladsen hjemme på tallerkenen nu 🙂

Hjemmelavet lemon curd kan for nogen måske virke kompliceret at gå til, men det er det på ingen måde. Det eneste, man skal passe på med, er, at ægget ikke når at stivne, så der skal piskes godt til. Bortset fra er det, er det okay nemt og kræver faktisk ikke mange ingredienser – så du kan lave det tit og ofte. (Hurra!) Og så kan det holde sig ca. to uger på køl i skoldede glas.

Sund lemon curd med lakrids

Sund lemon curd med lakrids, 1 krukke

Saft og skræl fra 3 økologiske citroner
3 æg
5 tsk kokossukker

60 gram smør
50 gram kokosolie
2 tsk lakrids (raw lakridspulver fra Johan Bülow)

Start med at skylle citronerne og udvind skrællen med en citrusskræller (kun det yderste, knaldgule skal med). Pres herefter citronerne og put juicen i en tykbundet gryde sammen med skræl, æg og kokossukker. Bland det godt sammen og tænd for mediumvarme på komfuret.

Det er nu, du skal piske kraftigt til for at undgå “scrambled egg”-lignende effekt. Kommer der lidt, skal du dog bare piske videre, og så kan det sies fra bagefter. Det er meget vigtigt, at massen ikke koger, så når det hele er blandet godt sammen og varmet op til en ensartet masse, tager du gryden af komfuret og hælder herefter kokosolie og smørret i og rører rundt, indtil fedtstoffet er smeltet.

Massen vendes til sidst med lakridspulveret, hældes på skoldede glas og sættes på køl.  Smør på en vaffel med skyr, nødder og ekstra lakrids – hvis du er en “lakridsgris” som mig.

Sund lemon curd med lakrids

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Waffle-o-wich: Lakridsvaffel med fyld

Bananvaffel med lakrids: waffle-o-wich

I betragtning af hvor mange vafler jeg laver derhjemme om ugen, synes jeg det er på tide at smide min opdaterede vaffelversion på bloggen. Den har i mellemtiden udviklet sig til en take away-udgave: waffle-o-wich med lakrids, som for første gang blev vist frem på Instagram i morges og fik godt med shine – ikke mindst på Lakridskongens Instagram-profil, hvor en opskrift også blev efterspurgt. Sådan en waffle-o-wich er ret smart: god at have med på farten hvis man lige skal nå s-toget, har en lille gåtur til arbejdet eller lignende – og så er den nem at spise.

Jeg skifter lidt mellem havregryn, mandelmel og kokosmel til mine vafler. Jeg synes, havregryn giver den mest robuste vaffel og mætter godt og længe, mens kokosmel kan komme til at smage lidt for meget af kokos (sjovt nok:))

Opskriften på en enkelt waffle-o-wich med lakrids kommer her:

Waffle-o-wich: Lakridsvaffel med fyld, 1 stk

1 banan (gem halvdelen til topping, som hakkes i mindre stykker)
1 æg
3/4 dl kokosmel/havregryn/mandelmel
1 spsk loppefrøskaller (kan udelades)
1 tsk kanel
1-2 tsk lakridssirup (Bülows søde eller salte – jeg foretrækker sød. Har du ikke sirup eller vil du have den sukkerfri, kan du tilsætte lakridspulver i stedet.)
Kokosolie til stegning

Pynt: 
Skyr (naturel eller blendet med lidt blåbær)
1 tsk lakridspulver (raw powder fra Johan Bülow)
Evt. et par mandler varmet i ovnen og hakket.
(Den halve banan)

Halvdelen af bananen moses og de øvrige ingredienser hældes i og blandes godt og massen trækker i 5 minutter, mens pynten forberedes. Put godt med kokosolie på både over- og underpande af vaffeljernet, hæl dejen i og fordel ud til kanten. Når vaflen er godt sprød og brun, tages den ud og smøres med peanutbutter. På den ene halvdel placeres herefter de hakkede bananer, skyr, hakkede mandler og lakridspulver og vaflen klappes sammen som en sandwich. Waffle-o-wich.

Det her er ikke et reklameindlæg, men jeg synes klart, at Bülow-lakridsprodukterne er de bedste. Læs mere om produkter fra Johan Bülow her

Bananvaffel med lakrids: waffle-o-wich

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

 

Lakridsudfordringen: Chokoladekage med øl og lakridsmarcipan

Ølkage med lakrids Ølkage med lakrids
Som jeg skrev i afsnittet om mit besøg på Johan Bülows lakridsfabrik, fik vi en udfordring med hjem til køkkenet, som jeg nu har taget op. Kunsten var at kombinere de tre ingredienser; lakridsmarcipan, raw lakrids pulver og lakrids-øl i samme ret.
Tænke, tænke det har jeg. Og så kom jeg langt om længe i tanke om min mors lækre ølkage, som jeg elskede med tandsmør som barn. Inspireret af diverse øl/krydderikager og en opskrift fra Odense Marcipan, mundede det ud i en bradepande ølkage med chokolade og lakridsmarcipan, som blev vel modtaget på mit fødselsdagsbord i lørdags.
Ølkage med lakridsØlkage med lakrids
Chokoladekage med øl og lakridsmarcipan, lille bradepande
200 g smør
50 g kakao
2 tsk lakridspulver
2 tsk kanel
2 tsk kardemomme
1 1/2 dl lakrids-øl (Bülow)
250 g sukker
3 æg
150 g revet
1 dl skyr eller tykmælk (jeg brugte den gode fra Naturmælk)
175 g mel
2 tsk bagepulver
Smeltet mørk chokolade
Lidt revet lakridsmarcipan
Evt. lakridskugler som pynt
Smelt smørret og tilsæt øl, kakao og krydderier og rør rundt. Pisk æg, sukker og marcipan til en luftig masse. Tilsæt herefter den afkølede smørmasse, tykmælk, bagepulver, mel og rør dejen godt sammen. Dejen hældes herefter i en lille bradepande og bages ved 160 grader i ca. en halv time og måske lidt til.
Pynt med smeltet mørk chokolade (smeltet i vandbad) og revet marcipan og evt. lakridskugler – de røde ‘love’-kugler gjorde min ekstra festlig.
En helt oplagt kage til lakrids-elskeren er født…

Ølkage med lakridsØlkage med lakrids

 

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Besøg på lakridsfabrikken


Besøg hos Johan BülowBesøg hos Johan Bülow

Behøver jeg at spørge, om I nogensinde har haft en eller anden form for lakridsprodukt fra Johan Bülow på tungen? Det kan man næsten ikke undgå, vel? Og heldigvis for det. For ikke nok med at alt, hvad der kommer fra det firma, er et hit (hvis du spørger mig), så synes jeg også det er et produkt, vi kan være stolte af, fordi det er nyskabende, anderledes, lokalt forankret – og så kommer det fra en foregangsmand, der turde tro på sine egne ideer, da alt så sort (!!) ud, knokle løs og få et kæmpe brand med fokus på ‘gourmet-lakrids’ til at balancere på stylterne med succes.

Sidste onsdag var jeg sammen med et lille håndboldhold af bloggere inviteret en tur på lakridsfabrikken i Hvidovre. Et lille Hvidovre-get away simpelthen. Man kan sige meget om fabrikken, men køn er sådan én i et industrikvarter jo ikke ligefrem. Men wauw en spændende lakridspakke, jeg blev mødt af på den anden side af de mure.

Eventet startede kl. 17 med et foredrag fra the man himself om vejen fra lakrids-klummerierne i mors køkken på Bornholm til en populær og stabil forretning, der løbende siger nej til skyhøje forretningstilbud, fordi de ikke stemmer overens med brandets kvalitetsambitioner.

Besøg hos Johan Bülow

Efter foredrag, spørgsmål og smagsprøver var der rundvisning på fabrikken af dedikerede medarbejdere, som sprudlede af: ‘vi kan godt li’ at arbejde her’-energi. Herligt! På fabrikken oplevede vi lakrids in the making i alle mulige afstøbninger og smagte på lakridsen opvarmet, inden chokolade, inden dragé og lige som den skulle være på hylderne. Skøn opvarmning til næste sukkershow: flødebolle-kreationer i køkkenet. Fordelt i hold (jeg sammen med pigerne Christina og Maria Elise fra bloggen Smagsløjer) fik vi skruet en lakrids-flødebolle sammen af marcipanbund, drømmeagtig hhv. hindbær og passionskum og chokolade. Og hvorfor ikke lige placere herligheden i en vaffel af lakrids med lakridsis, påske-lakridskugler og hindbærdrys. Og hvis man havde en hånd ledig, var der også en lakrids candy flush at gribe til sig.

Besøg hos Johan BülowBesøg hos Johan Bülow

Eventet sluttede af med en lille middag med saltet koldskål og lakridsdrys, skøn kyllingeterrin med vagtelæg og lakrids. Og lige en gulerodsmuffin … med lakrids.

Lakrids, lakrids, lakrids. Sådan lidt som i: ‘eat dessert first” – “and after”!

Besøg hos Johan Bülow

 

Inden vi bevægede os ud på den anden side af fabrikken og tilbage mod den københavnske trafik, fik vi en lille opgave – nemlig at kreere et godt produkt ud af Bülows øl, raw pulver og marcipan (alt sammen med lakrids naturligvis). Any good ideas?

Jeg har én i tankerne, men tror nok lige den skal testes af derhjemme, inden jeg tør sige den højt..

God påske – og påskeferie for dem der er så heldige 🙂

Besøg hos Johan Bülow

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

En hel bunke bananpandekager

Sunde pandekagerSunde pandekagerVidste du, at det i dag er “hvid tirsdag” – også kaldt pandekagedag? Jep, det lyder lettere tosset, men efter sigende var hvid tirsdag dagen efter fastelavnsfesterne og inden den 40 dage lange faste. På denne dag skulle man simpelthen have de hvide råvarer i form af mel, æg og mælk (kilde: arla.dk).

Og den tradition kan vi vel godt holde fast i? På min pandekagedag har banan og kokosmel dog udkonkurreret mel og mælk, men derfor holder det hvide koncept jo stadig. Og disse pandekager er sunde som Skippers Skræks spinat (sådan næsten da), og nemme og hurtige. Desuden kan de som en anden Rasmus-Klump-i-aktion bare stables og stables og stables. Med alt ens yndlingsfyld.

Sunde pandekagerSunde pandekager

Opskriften er simpel. Et lækkert stable-kampløb for to personer kræver bare:

Sunde bananpandekager, 2 pers.

2 bananer
2 æg
1 spsk havregryn
1,5 dl kokosmel
2 tsk kanel
1 tsk vanilje
Evt. frosne blåbær

Varm en stor pande med kokosolie og placér små klatter på panden (lidt mere end en spsk dej pr. pandekage) og bred klatten, så den bliver rund. Der kan være 3-4 pandekager på en almindelig stor pande. Og ja, så skal de sjovt nok bare vendes. Vær opmærksom – for de kan hurtigt få for meget, når de er så tynde. Når pandekagerne er færdige placeres de på en tallerken. Jeg får ca. 10 stk pandekager.

Og SÅ er det tid til at stable. Dem jeg har lavet her, er med følgende lag: peanutbutter, skyr, bananer, skyr og lakrids og så toppet med skyr, bananer, lakrids og frysetørret hindbær.

Jeg lover, at din hvide tirsdag (og københavnske morgenstund) bliver så meget bedre med den her stak lækkerier 😉

Sunde pandekager

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme