Weekendglimt: SNE i København

KastelletKongens Have med sneWauw! Hvor smuk var den her søndag lige? Helt vindstille, helt solskinsbelagt, helt blå på himmelen og helt vildt hvid på jorden. SNEhvid.

Kastellet

Ja hele weekenden har faktisk været hvid på den gode måde, så jeg lige kunne holde til at gå en lang tur på Kastellet / Langelinje / Kongens Have. Se House of Cards på Netflix og gå i Park Bio og se Tarantinos nyeste The Hateful Eight (- av, en skuffelse!!)

KastelletTræning blev der også lidt tid til. Og hvor er det bare sjovere, når man lige kan smutte forbi fine Olufsvej på vejen hjem. Dén gade altså. Og de farver. Jeg er og bliver en lille smule forelsket!

OlufsvejJa, selv den traditionelle morgenmads quinoabowl med bagte grøntsager, quinoa og tahindressing {denne gang også med stegt rødkål og granatæble} var der sne på…

Quinoa Bowl

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Københavns bedste jordbærtærte..

Byens bedste jordbærtærte

Ugen der gik var fyldt med sol og jordbær.. i tærter. Jordbærtærter! I tirsdags var vi nemlig en god gruppe fra Yelp, der mødtes i Kongens Have for at kåre byens bedste jordbærtærte. Vi havde inden dysten diskuteret, hvem der skulle være med i dysten, og efter nøje research fandt vi frem til 10 steder, som havde den klassiske jordbærtærte i sortimentet, og som skulle kæmpe om titlen; byens bedste jordbærtærte. De nominerede var fra Meyers, Andersen Bakery, Reinh Van Hauen, Kvickly, Føtex, Café Rosa, Charity Bakery, Reinh Van Hauen, Bodenhoff og Lagkagehuset.

Og ja- overvej lige engang hvor meget sukkersult så meget creme, chokolade, bund og ikke mindst jordbær kræver. Meget skulle jeg hilse at sige – men pokkers lækkert var det. Lige i solen med rosévin og (mad)glade københavnere. Så er en evt. mavepine klart muligt at leve med 🙂

Charity Bakery

Vinderen af dysten blev Reinh Van Hauen, og det var også min personlige favorit. Bunden var proppet med mazarin-smag, som sådan en fætter efter min mening skal være, chokoladen var mørk og intens, som jeg foretrækker, og jordbærrene danske og økologiske, der smagte igennem. (Prisen til 95 kr. kan så betegnes som værende i den dyre ende, men nu var det jo smagen og ikke prisen den blev bedømt på, kan man sige.)

Jeg ved ikke hvorfor, men det kom bag på mig at Reinh Van Hauens var så god. De har en butik meget tæt på, hvor jeg bor, som sjældent er førstevalg. Men måske det kommer til at ændre sig nu? Deres jordbærtærte forførte mig i hvert fald på denne solskinsvarme, herlige sommerdag i den royale have.. (lige inden skybruddet gik løs 😉 )

Byens bedste jordbærtærte

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme