Glædelig Vaffeldag!

Nordisk Vaffeldag
Vafler, vafler og vafler … I dag må jeg snakke om vafler alt det, jeg vil. Det er nemlig d. 25. marts. Nordisk Vaffeldag – og selvfølgelig min yndlingsdag!

Det kan vist ikke være gået nogen læseres øjne forbi, at jeg har en svimlende svaghed og inderlig interesse for vafler. Jeg vil nyfortolke København med vafler – og jeg vil gøre det både i det salte og det søde køkken. Jeg har desuden en bunke af vaffel-ideer og -opskrifter på vej. Blandt andet halloumivaflen inspireret af Mahalle, Banh mì-vaflen inspireret af Banh Mì Daily og Peanut/pære-vaffeltoasten fra den nye café Wolfie i Sydhavnen. Så dagens spørgsmål til jer, kære læsere: hvilken opskrift vil I så se først?

Mens I tænker over det, kan I se på de opskrifter, der allerede er på bloggen. Fra Vaffeltoast ala Joe & The Juice til hvidløgsvafler og vaffelbruschetta. Og man må gerne lave dem alle i dag. Det er jo vaffeldag! ❤

Bananvafler med alverdens toppings
Blåbærvafler
Broccolivafler med soltørrede tomater
Græskarvafler med pesto, avokado og spejlæg
Hvidløgsvafler (alternativ til hvidløgsbrød)
Kokosvafler (søde vafler uden banan)
Københavnske kernevafler (sundt alternativ til hjemmebagte boller)
Lakridsvafler med fyld
Spinatvafler med laks og rygeost
Sprød vaffeltoast ala “Joe and the Juice”
Tomatvafler med chili og paprika
Vaffelbruschetta med gedeost, tomat, løg og frisk basilikum

Bananvafler stablet med toppings

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Københavnske triple kokosvafler

Kokosvafler

Bananvaflerne er og bliver et hit her på bloggen og i mit køkken, og før i tiden kunne jeg godt få dem til morgenmad hver dag. Efterhånden er jeg dog begyndt at lave en masse andre varianter, når jeg ikke lige har bananer eller bare har lyst til noget nyt. Og dem vil jeg selvfølgelig også dele med jer herinde.

Bl.a. er der disse kokosvafler. Det oplagte alternativ til dem, der gerne vil undgå bananer eller simpelthen ikke kan li’ smagen. Så kunne man måske indvende; “Jamen jeg kan heller ikke så godt li’ smagen af kokos”, men så er I heldige. For selvom navnet måske kunne antyde noget andet, smager de her vafler reelt set ikke særlig meget af kokos. Det skyldes, at de indeholder kokosfibermel (som kan købes i større supermarkeder) i stedet for den traditionelle kokosmel, hvis smag kan være meget gennemtrængende og en “det-kokos-sætter-sig-lidt-i-mine-tænder-effekt”.

Det her er kokos all the way; mel, mælk og olie, og pga. mælken skal der lidt mere loppefrøskaller i, så vaflerne ikke bliver for smattede.

Kokosvafler

Kokosvafler, 2 stk.

1 dl kokosfibermel
2 æg
0,5 dl kokosmælk eller kokosdrik (rismælk med kokos)
1,5 spsk loppefrøskaller/HUSK
1 tsk vanilje
(kanel eller lakrids kan også tilsættes hvis du vil have lidt mere smag)
Kokosolie til stegning

Bland alle ingredienserne sammen og rør godt rundt. Lad dejen stå og trække i 5-7 minutter, så loppefrøskallerne når at virke. Tænd vaffeljernet og fordel kokosolien på det varme jern. Lav to vafler af dejen, drys de færdige vafler med kokosfibermel og server dem evt. med sund chokoladeis.

Kokosvafler

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme