Grøntsags-spaghetti med bolognese

Grøntsags-spaghetti med bolognese

Klassikeren nr. 1 i mange københavnske køkkener er og bliver den gode spaghetti bolognese. Enten helt traditionel eller som flere og flere begynder at lave den: med squash, gulerødder eller andre grøntsager i tynde strimler. Jeg har længe lavet min bolognese med “squashetti” og derfor var den sidste opskrift jeg testede fra Nemlig.coms opskriftunivers ikke helt fremmed for mig.

Opskriften er dog med både squash og persillerødder som “spaghetti”, og så er der bladselleri og balsamicoeddike i kødsovsen, hvilket jeg synes er en lækker tilføjelse. Lidt champignon kunne for min skyld også godt indgå, og så foretrækker jeg, at der er nok sovs, hvorfor jeg ville tilføje mere end en enkelt dåse hakkede tomater. Men alt i alt en fin opskrift, som jeg tror mange på nemlig.com kan få glæde af, når der ugentligt skal shoppes aftensmad. Og alle varer var at finde på hjemmesiden! Her kommer opskriften fra hjemmesiden med mine kommentarer i parentes.

Grøntsags-spaghetti med bolognese

Bolognese med grøntsags-spaghetti, 4 personer
1 spsk olivenolie

2 finthakket løg
2 finthakket fed hvidløg
4 stængler bladselleri, i tynde skiver
1 stor gulerod, i tern
2 tsk. tørret oregano
1 tsk. tørret rosmarin
5-600 g hakket oksekød
1 ds hakkede tomater (jeg ville klart tage 2 dåser)
1 dl vand
1 tsk. balsamicoeddike
Salt og peber
Grøntsags-spaghetti
2 persillerødder

1-2 squash, alt efter størrelse (hellere 1 end 2)
Topping
8 spsk. revet parmesan

Varm olie op i en stor pande. Kom løg, hvidløg, selleri og gulerod i, og svits i 2-3 minutter. Tilsæt oregano og rosmarin og hakket kød, og svits yderligere 3-4 minutter, indtil kødet har fået farve. Hæld tomater, vand og balsamico i panden, og lad retten simre i 30-40 minutter. (lidt mindre kan også gøre det). Smag til med salt og peber.

Rengør squashen, og skæl persillerødderne. Lav dem herefter til grøntsags-spaghetti på en spiralizer-maskine. (jeg bruger altid et juliennejern. Ikke lige så smukt et resultat, men det fungerer :))

Servér bolognesen med grøntsags-spaghetti og friskrevet parmesan på toppen.

// Indlægget er sponsoreret af Nemlig.com //

Grøntsags-spaghetti med bolognese

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Forårssalater med radiser, bagte tomater og syltede rødløg..

Forårssalater med radiser og syltede rødløg..

Mmmmh…. Forår og flotte farver! Da turen kom til, at jeg skulle teste disse to skønne salater fra Nemlig.com, var der to ting, der gik op for mig:

1. Foråret er virkelig over os nu, og det er tid til friske salater med knald på både farver og smag. Før vi har set os om, sidder vi på bænken på Hjertepladsen med en sandwich eller i Ørstedparken med grill, take away salater og en kold flaske vin (to af mine yndlings picnicsteder i byen). Det gør mig så pokkers glad at tænke på! 🙂

Og 2. Jeg laver alt alt for sjældent syltede rødløg!! De smager jo bare sååå godt i både salater, burgere mm. (og sammen med de bagte tomater, er man helt salatlykkelig). Denne løg-opskrift fra Ditsen er så let at gå til, så der er bare ingen undskyldning for ikke altid at have sådan en krukke lækkerhed stående i køleskabet. Sukkeret kan i øvrigt sagtens erstattes med kokossukker, hvis du gerne vil undgå hvidt raffineret sukker.

Forårssalater med radiser og syltede rødløg..Eneste ulempe ved bestillingen over nemlig.com til disse to, var, at der anbefales sorte sesamfrø til salaten med radiser. Dette kan dog ikke bestilles på siden, så jeg måtte til den lokale grønthandler i stedet – for det ser bare bedre ud med den sorte udgave til de smukke pink radiser, som Ditsen også påpeger.

Når det så er sagt, synes jeg, at begge salater er super lækre, hurtige og nemme at lave – og helt sikkert nogle, jeg kommer til at lave igen til min forårs/sommerpicnic. De er tilpas forskellige og passer derfor rigtig godt sammen – evt. som tilbehør til grillet kød.

Her kommer opskrifterne fra hjemmesiden med mine kommentarer i parentes;

Forårssalater med radiser og syltede rødløg..

Salat med radiser og sesamfrø, 4 personer

Et kvart hvidkål (eller et halvt afhængig af størrelse. Det jeg fik var ret småt.)
1 bundt radiser
2 gulerødder
En halv agurk
Sesamfrø (gerne sorte)
Dressing
1-2 spsk. yoghurt (jeg brugte 2 spsk)
2-3 spsk. mayonnaise (her synes jeg godt, man kan nøjes med 2)
1 tsk. æblecidereddike 
1 tsk. mørk sesamolie
En halv tsk. salt

Skær hvidkålen i fine strimler (brug evt. mandolinjern), og skær radiserne ud i skiver eller både (jeg skar dem i både og sørgede for at vende den pink farve opad). Skræl lange strimler af gulerod, og skær små skiver agurk. Alle grøntsagerne kommes op i en skål sammen med sorte sesamfrø.
Bland ingredienserne til dresssingen sammen, og fordel den grundigt i salaten. (Jeg valgte også at pynte med sesamfrø til sidst, så de ses tydeligere. Gem også gerne lidt radiser og agurk, som du kan pynte med til sidst, da dressingen farver de friske farver lidt).

Forårssalater med radiser og syltede rødløg..

Salat med bagte tomater og syltede rødløg

250 g cherrytomater (eller en lille bakke)
Frisk oregano
2 rødløg
1⁄2 dl æblecidereddike
1⁄2 dl vand
3-4 spsk. sukker (eller kokossukker)
150 g rucola
100 g feta  (økologisk fetaost fra Taverna er efter min mening bedste bud på nemlig.com)
1 spsk. olivenolie

Halver cherrytomaterne, drys med salt og frisk oregano, og bag dem ved 140 grader i ca. 65-75 minutter. (Hvis tomaterne er store, kan de godt skæres i kvarte). Skær rødløg i tynde skiver, og kom dem i et sylteglas (Vælg en bred krukke så væden kommer hele vejen rundt.) Hæld eddike, vand, salt, sukker og peber i en gryde, og giv det et opkog. Hæld lagen over løgene, og sæt glasset på køl i min. 45 minutter. (Og gerne længere)

Kom rucola i en skål, og smuldr feta henover. Tilsæt bagte tomater og syltede rødløg. Smag salaten til med salt og en smule god olivenolie.

Forårssalater med radiser og syltede rødløg..

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Blomkålspizza med chorizo og mozzarella (BÆST style)

Med det populære pizzeria BÆST på Guldbergsgade er der for alvor kommet glodhed pizzafeber i København. Jeg har kun været forbi én gang, og selvom jeg så dybt ønskede det og troede på det, så var jeg ikke lige så begejstret, som så mange andre. Pizzabunden, jovist! Smagfuld og snobrøds-agtig i konsistensen. Men fyldet på min (nr. 8 – bl.a. med trompethat og pancetta) var til den kedelige side – lidt for salt og ikke særlig eksplosivt. Jeg må forbi og prøve en anden variant! #viloplevepizzagejstenogså. Deres hjemmelavede BÆST-mozzarella til gengæld. Med den kan man ikke undgå at komme i “mozzarella på pizza kærlighedshumør.”

Blomkålspizza med chorizo og mozzarella (BÆST style)

Bl.a. derfor passede det mig super fint, da Nemlig.com tilbød mig at teste deres “Kokke og kræs”, og Ditte fra The Food Clubs low carb/lchf opskrifter i universet – én af opskrifterne skulle nemlig vise sig at være en blomkålspizza med netop mozzarella. Og så chorizo og frisk oregano. Mere om den om lidt. Først lidt mere om Kokke og kræs.

Jeg har købt ind til og testet 6 af opskrifterne fra Kokke og kræs, og jeg må sige, at jeg er ret positivt stemt. Du vælger en opskrift derinde, og lige nedenunder kan du så putte alle de ingredienser i kurven, som du har brug for til opskriften. Jeg synes, det er fedt, at man selv kan vælge opskrifterne, da jeg ikke bryder mig om at der er bestemt en “ugekasse” med ting, som jeg ikke nødvendigvis har lyst til. Og stort plus er, at man kan få det meste økologisk. Et minus er dog, at nogle af de varer, der skal bruges til måltiderne indimellem kan være udsolgt, så jeg måtte have et par ting i mit nærmeste Østerbro-supermarked dagen efter. Jeg handlede godt nok søndag aften – tænker det måske kan være “handle over nettet myldretid”?!.. men alligevel..

De opskrifter jeg har afprøvet er simple, lækre og hurtige at lave. Stor fordel! Og til pizzaen. Jeg har tit lavet blomkålspizza, men har faktisk aldrig lavet en med netop denne kombination; chorizo, mozzarella (Nemlig.coms den bedste var en god “bøffel”) og så frisk oregano. Tror aldrig jeg kommer til at lave en pizza uden frisk oregano igen. Holy moly det er godt! Og parmesan i bunden – super lækkert. Alt i alt er den her pizza bestået med bravour fra min side både på smag og lethed, og I får selvfølgelig også lige opskriften her.

Blomkålspizza med chorizo og mozzarella (BÆST style)

Blomkålspizza med chorizo, mozzarella og frisk oregano

Bund
1⁄2 blomkålshoved
2 æg
1 spsk. olivenolie
2 spsk. revet parmesan
2 spsk. alm. mandelmel (andre slags mel, f.eks kikærtemel kan bruges hvis mandelmel ikke er på lager)
1 tsk. oregano
Salt

Fyld
1 1⁄2 dl hakkede dåsetomater
1 tsk. tørret oregano
1 tsk. tørret rosmarin
1 fed hvidløg, presset
125 g frisk mozzarella, i skiver
75 g god chorizo, i skiver
Frisk oregano
Salt og peber

Alle ingredienserne til bunden blendes i en foodprocessor, men jeg brugte faktisk en løghakker til at blende blomkålen og så blande det med resten, som jeg plejer, og det fungerer også fint.  Dejen fordeles på en bageplade med bagepapir, og formes til en rund pizzabund som fylder det meste af pladen (24-26 cm i diameter anbefaler Ditte i opskriften)

Bunden puttes i ovnen ved 250 grader og 15-18 minutter som opskriften siger, passede meget godt. Derefter var min perfekt gylden. I mellemtiden laves pizzasaucen ved at blende (eller igen; “løghakke”) alle ingredienser til fyldet – pånær mozzarella, chorizo og frisk oregano. Skær også mozzarellaen i tynde skiver.

Put pizzasaucen på bunden når den gyldne farve er opnået og fordel mozzarella og chorizo ovenpå. Put den så tilbage i ovnen (samme temperatur) i 10-12 minutter. Lad den hvile 5 minutter, inden du skærer den ud, og servér med frisk oregano (og ekstra revet parmesan for mig vedkommende. Det er et must i min fortolkning af den gode pizzaoplevelse…)

Blomkålspizza med chorizo og mozzarella (BÆST style)

// Sponsoreret af Nemlig.com //

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme