Din weekend i Kødbyen: Lørdagsmarked + mexicansk på El Barrio!

Bowl of the monthPlaner i weekenden? Ellers kan jeg virkelig anbefale en tur i Kødbyen. Sidste lørdag var jeg forbi Bakkens nye mexicanske “El Barrio” og det nye lørdagsmarked: “Kødbyens Mad & Marked”. Javel og modtaget, men kan det anbefales? Ja for pokker! Især markedet. Roskilde Festival møder Københavns urbane farmere: Sommerens hit i mine øjne!

Vi ankom først på eftermiddagen med en, lad os kalde det “la-la følelse i kroppen” og gik derfra dybt begejstrede. På den der festivalstemning-måde. I øvrigt mødte jeg alverdens kendte og ukendte/lokale og ikke-lokale ansigter. Lige fra Gorilla og Kul, to Kødbyen-darlings – til Spisevognen med spicy and og upcoming Nohrlund-cocktails på flaske. Alt sammen testet og godkendt. En halvtredser betalte vi for Spisevognens andesalat med ingefær og andre pow-elementer. Det var altså rent udsagt ganske okay!

Andesalat fra Spisevognen

Du kan også få tatar-burgere, “Cava og Crêpes”, spændende vin, friske grønne råvarer og meget andet. Livsnyder-lørdagen fejres alt i alt på allerbedste vis herude. Siddepladser er muligt, men ikke en selvfølge. Men der er trods alt en grænse for, hvad den stakkels Kødby kan have plads til af kød og blod af både den ene og anden slags.

Hvis man så trænger til at sidde ned med sikkerhed, eller det begynder at regne lidt, så har Bakken ved siden af markedet nu også indtaget rolle som burrito og nachos-udbyder under navnet El Barrio!

Nu begyndte dråberne faktisk at falde lidt tungt i lørdags. Perfekt undskylding for at teste El Barrios “Bowl of the month” med majskolbe og et par timer efter deres burrito med oksekød og nachos (havde vi noget valg? …Regnen fortsatte jo:))

Burrito

El Barrio

Den her “månedens skål” var virkelig god! Overraskende lækkert svinekød med bønnemos, rødkål, ris, guacamole, syltede løg og koriander. En ren lækkerbidsken. Der blev chillet og spillet lidt musik af DJ’en under måltidet. Hygge! Men lokalerne er efter min mening lidt golde og upersonlige. Jeg kommer dog gerne igen og tester næste omgang “bowl of the month”. Heldigt at maj står for døren..

God bededags-weekend! 🙂

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Anmeldelse: “Bland-selv-salat” hos Wedofood på Halmtorvet

Anmeldelse: "Bland-selv-salat" hos Wedofood i Kødbyen

Salat-pusherne skyder langsomt op i København… endnu stærkere på feltet kunne byen godt være, hvis jeg skal sige det, men jeg synes, der er begyndt at komme kreative og spændende input til byens salatmarked rundt omkring.

Anmeldelse: "Bland-selv-salat" hos Wedofood i Kødbyen

En af de forholdsvis nyere steder er Wedofood på Halmtorvet. Jeg elsker alt med bland-selv foran. Bland-selv-slik, bland-selv-frugt, bland-selv-brunch og derfor naturligvis også bland-selv-salat. Og lige netop bland-selv har Wedofood styr på. En salats grundpris er 55 kr. og konceptet er: 1. vælg en grøn bund (salatmix, hvidkål, iceberg) og herefter vælger du så 4 forskellige ingredienser, der skal ovenpå bunden. Og der er virkelig meget at vælge mellem. Det er alt fra edamame-bønner, nødder, æg og artiskokker – til blandede salater som fx en kikærte/aubergine/langtidsbagte tomater-version. Og som altid med bland-selv kan det være svært, og man vil ha’ det hele. Efter de fire ingredienser vælger man en dressing, så kan der købes ekstra kød ved siden af, bla. fiskedeller eller oksekødsstrimler, pulled pork og varmrøget laks (40 kr. pr. 100 gram).

Det gode er, at alt det man vælger, røres sammen i en seperat skål – så det der med at nå ned til bunden, og så er der kun kedelige salatblade tilbage? Sker ikke her. Godt blandet hele vejen…

Anmeldelse: "Bland-selv-salat" hos Wedofood i Kødbyen

Jeg har været på Wedofood to gange. Første gang med denne kombination; en bund af hvidkål med tangsalat, aubergine/kikærte/tomatsalat, ekstra aubergine, laks (snuppede 50 gram og det passede fint) og dijonsennep. Virkelig en lækker og cremet konstellation. Anden gang var det første gang så godt, at jeg måtte have næsten det samme igen. Denne gang havde jeg desuden et følgeskab med, som valgte en salat med bl.a. pulled pork og gedefeta, og det var virkelig også et hit!

Anmeldelse: "Bland-selv-salat" hos Wedofood i Kødbyen

Wedofood skaber med dette koncept en god konkurrence til de etablerede salatsteder som SMAG, men der hvor Wedofood virkelig kunne positionere sig, som jeg ser det, var hvis de tog kød med som en af de ingredienser man kunne vælge mellem – i stedet for at man skal betale for det seperat. Salaten løber hurtigt op på 80-90 kr. inklusiv kød, og det kan for mange blive en dyr frokost i længden. I hvert fald hvis man, som jeg, synes, at kød ofte giver det ekstra lille touch i maden. Men lækkert er det, og jeg ville ikke klage, hvis den spredte sig til andre steder i byen.

Bonusinfo: I anledning af Distortion på Vesterbro i aften holder Wedofood åbent til kl. 24.

Wedofood
Halmtorvet 21
1700 København V

Anmeldelse: "Bland-selv-salat" hos Wedofood i Kødbyen

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Restaurant Kjøbenhavn: kroppen til byens sjæl

KjøbenhavnRestaurant KjøbenhavnJeg har tænkt over det… Og hvis man skulle finde kroppen til Københavns sjæl et sted i byen, må det være på Restaurant Kjøbenhavn i Dronningens Tværgade.

Ikke nok med at man herinde straks mødes af alle byens motiver lige fra Irmas høne ved søerne til storkene på springvandet og 5A-bussen malet på væggen af kunstneren ‘Mormor’ – også retterne hedder København-relaterede ting. På den måde må man sige, at bloggen og Kjøbenhavn har det store kærlighedsfokus på byen til fælles. Præcis som jeg her på bloggen drager paralleller til min mad og byen, serverer Restauranten ‘Kanalrundfart’ med ‘lidt af hvert fra hele byen’, og tartar ved navn ‘Kødbyen’. Hver måned kåres ‘månedens københavner’ med en ret udvalgt af en kendis i byen, og ja! Det er simpelthen gennemført fra ende til anden! Med gode muligheder for at vælge en rimelig sund menu.

Restaurant Kjøbenhavn

For to uger siden var jeg sammen med Maria fra bloggen Vanløse Blues inviteret forbi denne ‘kroppen til København’-restaurant. Ren ønske-torsdag som måtte indvies med drinks lige overfor på Fidel’s … sådan for lige at gøre os helt klar på oplevelsen.

Lækkert blev vi indrettet ved bordet, og uheldigvis (for Maria) blev jeg placeret med ansigtet mod vægmaleriet omtalt længere oppe. “Ej se den”, “og den”… “og det er da…” Hvor kunne jeg bruge lange øjeblikke på at studere det kunstværk. Wauw! Igen!

Først fik vi serveret friske bobler og et bræt med flæskesvær, ølpølser, friteret andelår, syltet fennikel og en yderst unik sennep til. Og så skulle der vælges mellem de mange fristelser og spændende navne på tavlen. Svært var det. Men det endte med stenbiderrogn og rygeost alias ‘Kvabso’ til Maria og lynstegt tun med avokado og wasabi forklædt som den kære ‘Gammel Strand’ til mig. Simpelthen så lækre, fint sammensatte og friske forretter – begge to (for ja man kan jo godt hapse lidt af hinandens tallerkener).

Kjøbenhavn

Hovedretten fortsatte i det våde element med en “Københavns havn” i skikkelse af en lyssej. Som … ja jeg ved ikke, hvordan I har det med hvid fisk, men jeg synes virkelig det hører til kategorien: ‘Stort sats!’, fordi mange simpelthen ikke får gjort fisken smagfuld og spændende nok. Tænkte vi så sådan om Kjøbenhavns udgave? Nej.. nej og Ikke det der ligner! Den var simpelthen så sprødstegt, saftig og serveret med en dejlig muslingeskum og rodfrugter, der sendte sanserne op på toppen af rundetårn – for nu at blive i københavner-retorikken 🙂

Restaurant Kjøbenhavn

Til dessert valgt vi ostebræt, som bestod af gourmetoste fra Arla Unika, kvædemarmelade og seje (altså på den cool måde) sorte(!) ‘blæk-knækbrød’. Med fare for at vi i euforien glemte vigtige øjeblikke af vores fortid, blev vi i dette øjeblik enige om, at det var den bedste ostetallerken, vi nogensinde havde smagt. Kornly, Havgus, Krondild og Blå Kornly (mest Marias favorit – sådan en sag er for skrap for mig:)) var vores nye bedste venner. Og har I ikke smagt disse oste, kan de virkelig anbefales med et kæmpe A, hånden på hjertet og ingen skjulte intentioner 🙂

TIl kaffe og te kom kronen på københavner-værket: Brostenen! Fra Nørrebro… Som serveringsskål til to stykker saltet karamel omsvøbt med tyndt chokolade. Er det lige gennemført eller gennemført?

Restaurant KjøbenhavnKjøbenhavn

Kroppen til byens sjæl er fundet! Tag et smut forbi … hvis du ligesom os har København på hjernen 🙂

Ps. Find deres menu mm. her

Restaurant Kjøbenhavn

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme