Mest populære opskrift og anmeldelse i 2014 var ….

Året der gik - CopenhagenByMeBær’ over med mig, men jeg bliver nødt til at tyvstarte lidt og sige: GODT nytår til verdens bedste følgere! Jeg håber, I har hundeproppistolen ladt, champagnen på køl og måske allerede en masse bobler i maven, inden vi springer ind i 2015. Andre end mig der nytårsaften hopper fra en stol ud i det nye år? Jeg synes, det er en god og sjov måde at tage fat på et nyt kapitel på en bogstavelig måde og sige adios til det gamle. (Også selvom man måske falder på vejen ned, krøller sit outfit, eller nylonstrømperne løber. Det følger ligesom bare med i hop-fra-stolen-pakken!)

Min nytårstale til jer vil jeg holde helt enkel med en hitliste over topindlæggene her på bloggen i året, der gik. De fem meste læste anmeldelser af steder i byen og de fem mest læste opskrifter. Fik du læst og afprøvet nogle af dem – eller har du planer om i året, der kommer? Her er så listen. Og vinderen er …

Vietnamesiske forårsruller og tre slags dip: chili, peanut og sesam

Top 5 opskrifter i 2014

1. Vietnamesiske forårsruller og tre slags dip

2. Broccoliboller

3. Sprød vaffeltoast ala Joe and the Juice

4. Sund chokoladeis

5. Sund mørk drømmekage (den-du-ved-nok)

Top 5 anmeldelser i 2014

1. 3-retters middag i Tårnet på Christiansborg

2. Foderbrættet KBH: Smarte hotdogs: go eller no go?

3. Papirøen og Copenhagen Street Food

4. Restaurant Kjøbenhavn: kroppen til byens sjæl

5. Spuntino er et hit – også for grøntsagselskeren

Hotdogs fra Foderbrættet

Jeg håber, I fortsat har lyst til at følge med i 2015. Hvad enten det er for at gå på opdagelse i København eller lukke byen ind i jeres eget køkken. Eller gøre begge dele. Tak for jeres gode spørgsmål, feedback og tips – og ha’ nu et bragende godt nytår! 🙂

CopenhagenByMe / Italian By Lantz

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Sprød vaffeltoast ala Joe and the Juice

Sprød vaffel-toast ala Joe and the Juice

Jeg befinder mig vist lige nu i en slags vaffel-obsession. Vaffel mig her, vaffel mig der og vaffel mig alle vegne. Seneste nyt er, at min waffle-o-wich med lakrids gav en idé for noget tid siden, som jeg bare ikke kunne slippe; nemlig en toastet vaffel-sandwich ala Joe and the Juice. J&J er egentlig ikke et sted, jeg kommer så tit, men det er dog blevet en tradition at tage forbi deres sted i lufthavnen, inden en rejse til det spændende udland skriger på mig. Derfor minder stedet mig om noget dejligt! Og så synes jeg, de laver nogle gode sandwich i al deres enkelhed. Med tun og pesto (spicy tuna) eller ost og kalkun.

Deres sandwich har jeg nu ladet mig inspirere af i en melfri udgave – og med endnu flere grøntsager i ‘brødet’, som er en grøntsagsvaffel lavet af broccoli og gulerod. To vafler lagt sammen med en god pesto, tomat, avokado, rucola og ost og kalkun/skinke eller tunsalat – og så i toasteren på ægte 90’er manér. Jeg brugte den røgede ost fra Naturmælk, som gør det så godt som toast-ost. Alt i alt simpelthen så godt!
Sprød vaffel-toast ala Joe and the Juice

Sprød vaffel-toast ala Joe and the Juice, 1 stk

2 Grøntsagsvafler:

To mellemstore gulerødder
En håndfuld broccoli
To æg
1/2 dl havregryn eller mandelmel (fuldkornsmel mm. kan naturligvis også bruges)
1/2 dl hørfrø og/eller sesamfrø
En spsk loppefrøskaller
Lidt frisk basilikum
Salt og peber

Desuden
Pesto – evt. basilikum eller persille
En tomat
En halv avokado
Lidt rucola
3-4 skiver ost
Evt. kalkun/skinke

Lav først vaflerne: blend gulerødder og broccoli helt fint i en blender/løghakker. Hæld de blendede grøntsagerne i en skål og tilsæt de øvrige ingredienser, rør rundt og lad massen hvile 5 minutter. Skær i mellemtiden tomat og avokado i skiver. Når dejen har hvilet, laver du to vafler af massen (et dobbeltjern er ideelt, men ellers må du bare lave en ad gangen. Det gør ikke noget, at den første bliver kold, da de alligevel skal toastes til sidst.) Husk godt med olie i jernet. Når begge vafler er klar, smører du pesto på begge, og på den ene halvdel lægges rucola, tomat, avokado, ost og evt. kalkun/skinke. Den anden vaffel lægges ovenpå, og vaffel-sandwichen skæres over på midten. De to halvdele lægges nu i toastmaskinen. Kort tid efter er der hele to stk toastede vaffel-sandwich ala Joe and the Juice klar – og nu med endnu flere vitaminer 🙂

Vaffeltoast

 Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Joe and the Juice vs. Cafe N?

Umiddelbart er der ikke meget, der klingende tydeligt forbinder rappe fyre med gang i den, rask musik og ‘Hangover Heaven’ med stille og rolig Nørrebro-oase med folkekøkken om fredagen og dagligstuehygge med hjemmelavet vegetarmad.

Mens juice- og sandwichkæden Joe and the Juice er udbredt som SevenEleven, findes Cafe N bare på Blågårdsgade på Nørrebro. Der er verdener til forskel på de to. Men hvorfor ikke forbinde det bedste fra begge verdener derhjemme? I sit eget køkken?

Gulerodsjuice og gulerodsbøffer

Siden jeg fik min juicepresser for næsten to år siden, har jeg ærgret mig, når dynger af skræl er endt som farvel og tak-affald, efter saften er presset ud. Men nu har jeg fundet løsningen: juice som var det fra Joe and the Juice kombineret med vegetar’bøffer’, som var det fra Cafe N – og vupti. ALT. Hvert eneste stykke gulerod og ingefær bliver både spist og drukket.

Juicen plejer jeg at lave helt simpel – med et par appelsiner, en pose gulerødder og masser af ingefær. Opskriften på vegetar’bøfferne’ er her på siden, og hvis man presser ingefær og gulerod først, kan man tage kødet fra og gemme til ‘bøfferne’, inden appelsinen presses. Jeg kan kun anbefale at give the veggies en chance. De er så gode – f.eks. i wraps, sandwich eller i svampeburgere.
Og så tvinger fornuften i mig da lige at tilføje, at de er meget bæredygtige og studievenlige (læs: billige) 🙂

Gulerodsbøffer / vegetarbøffer

VeggiebøfferByMe, 6 stk

500 g revet økologiske gulerod – evt. overskudskød fra juiceren
Lidt revet ingefær – evt. overskud fra juiceren (undgå dog at stykkerne bliver for grove)

1/2 dl sesamfrø
1 dl mælk
1-2 æg
1 dl rasp
1/2-1 dl hasselnødder
Soltørrede tomater
Feta skåret i tern
Lidt frisk basilikum
salt og peber

Ingredienserne blandes og ‘bøfferne’ formes og æltes med hænderne – samt steges på panden 5-8 min. på hver side. Nemt, lækkert, bæredygtigt, sundt, billigt. #deterdafornuftmedfornuftpå

Gulerodsjuice og svampeburgere