Psssst… så er SuperBest blevet til MENY!

SuperBest er blevet Meny

Der er en ny MENY in town! Jeg har egentlig altid været ret glad for SuperBest-kæden. Mest pga. den butik som ligger på Østerfælled Torv sammen med den lokale postbutik og dermed et oplagt sted at handle, når man alligevel er der – og købe alle de ting man ikke kan få i standard-supermarkederne. Så da jeg hørte, den skulle skifte til det norske Meny, var jeg lidt skeptisk. Skepsis er dog imidlertidig indstillet!

Jeg var nemlig inviteret til et åbningsevent i Meny Rotunden i Hellerup i torsdags. Og den butik virkede i den grad lovende. Meny sætter i den grad også/stadig gode råvarer og ordentlighed i højsædet bl.a. med et bredt varesortiment (fx omkring 700 forskellige slags oste(!), detaljer som håndsprit når man går ind i butikken, begrænset kø-politik, børnepasning, friske salater, måltidsretter og måske vigtigst af alt – så har de altid spændende smagninger og kommer til at arrangere en masse events, bl.a. med en masse vin indblandet.

SuperBest er blevet Meny

Til eventet i torsdags var vi til en oste/vin-smagning, hvor vi “lærte” at drikke hvidvin til ost i stedet for rødvin, vi skar en god bøf af et godt stykke hængt oksekød og vi prøvede at filletere en fisk (ikke så nemt som det ser ud, skulle jeg hilse og sige til dem, der endnu ikke har haft fornøjelsen!) Medarbejderne var allesammen yderst venlige og positive og man kunne fornemme, at det var folk, der til punkt og prikke vidste, hvad de lavede.

Jeg skal klart holde øje med alle Menys tiltag fremover, og så skal jeg da også lige tjekke Østerbro-varianten ud. Mon jeg kan få lov til at filletere fisk derinde også ?

SuperBest er blevet Meny

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Tak for skøn cocktail-fight på Lantz!

CopenhagenByMe / Italian By Lantz

Tusind tusind tak til alle jer, der kom til Copenhagen vs. Rome-eventet på Italian By Lantz i fredags – OG var med til at støtte cocktail-fighten! Hvilken by (Rom eller København) der blev den store vinder, vender jeg tilbage til. Først lidt kort om eventets forløb.

Man skulle næsten tro, at vi havde bestukket vejret i dagens anledning, for det opførte sig yderst pænt. Sol fra en skyfri himmel udnyttes ikke på en bedre måde end med siddepladser på Italian By Lantz’ virkelig lækre terrasse. Solen slap faktisk ikke vores ansigter af syne, før dens nedgang. Og stemningen = virkelig glad og afslappet!

CopenhagenByMe / Italian By LantzCopenhagenByMe / Italian By Lantz

Rom var repræsenteret med drinken Aperol Spritzer (Aperol, lemon og spumante), som var meget eksotisk orange og frisk i smagen. Dertil en italiensk snack i form af oreganokiks. København var repræsenteret med kaffe, lakrids og chokolade: Chokolade og kaffe i drinken “After Dinner Dance” og med lakridsmandler som snack.

CopenhagenByMe / Italian By Lantz

Senere på aftenen bestilte vi pizzaer, flere folk dukkede op, og en del begyndte at få lyst til andre drikkevarer som rosévin, fadøl osv. Alt hvad der er lækkert på en god sommerdag.. Og så fortsatte hyggen ellers til Lantz’ lukning ved midnat. Der var det også tid til at tælle aftenens stemmer op. København eller Rom?! Og sørme om ikke vinderen blev…. KØBENHAVN! Og beviset .. det finder I herunder, hvor alle har stemt på deres favorit. Det er ikke just et flot billede, men det er nødvendigt for at vise byens sejr 🙂

CopenhagenByMe / Italian By Lantz

Jeg havde den bedste dag, så mange tak! Også til Italian By Lantz’ dygtige personale. Jeg håber, vi kan gentage successen en anden god gang…

Indtil da er der også god mulighed for at nyde vejret på denne fine dag! God søndag 🙂

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Invitation: Fredagsbar med cocktail-fight (støt København)

Drinks

Hjælp mig og Maria fra Vanløse Blues med at drikke cocktails og få en sejr til København i hus! 🙂

Måske har I allerede set invitationen, men jeg vil lige reklamere for den igen. Om præcis en uge, fredag d. 30. maj kl. 17.00 holder jeg i samarbejde med ITALIAN by LANTZ i Hellerup og Maria fra Vanløse Blues en fredagsbar – en cocktail battle night, hvor slaget står mellem København og Rom. Vi byder på den første drink, og her kan I vælge mellem cocktailen “When in Copenhagen” – inspireret af de kaffedrikkende danskere og “When in Rome” – inspireret af den rabarber-baseret Aperol som er et must i Rom. (København skal jo selvfølgelig vinde, ik? 🙂 )

Den første cocktail er gratis, og resten af aftenen koster de to cocktails “When in Copenhagen” og “When in Rome” 65 kr. Der vil blive serveret snacks inspireret af både Rom og København.

Tilmelding finder sted lige her (det er ikke alle tilmeldte, der vises her, da der er oprettet flere tilmeldingssider.)

Det kunne være så fedt at møde jer. Vi ses!

Kh Camilla  

Italian By Lantz i Hellerup: god nyhed til palæo-fans

Italian By LantzItalian By Lantz, Hellerup

Nu er det her jo ikke HellerupByMe, men da Hellerup faktisk er tættere på end man tror, synes jeg alligevel jeg vil dele lidt indtryk og billeder fra Italian By Lantz. Et nyt og anderledes italiensk spisested, som tirsdag aften inviterede på en bid mad og en snak om den gode madoplevelse.

Vi var et par stykker, der hurtige blev enige om disse magic kodeord. Nemlig at den gode madoplevelse består af 1. Forskellige godbidder, som man ‘kan sidde længe og hapse til over god samtale’, 2. Uformelle omgivelser og så 3. Det lille ekstra (og gerne anderledes -selvfølgelig) pift.

Italian By Lantz, Hellerup

Hos Italian By Lantz vil man desuden sætte det italienske køkken i relation til simple retter og kvalitet frem for blot ‘pizza og pasta’, og det må man sige lykkedes her med en masse farverige grøntsager, ricotta, dorade, laks, gode skinker, saftig okseskank og godt med smagfuld olie. Den gode italienske madoplevelse får med denne restaurant et palæo-pift, da man kan vælge kulhydrater fra. Meget fleksibelt og nutidigt!

Italian By Lantz, HellerupItalian By Lantz, Hellerup

Men for os var der (og tak for det :)) også pizza, pasta og risotto samt tiramisu, +70% chokoladeis og pannacotta på menuen. Og vin fordi det hører sig til – og limoncello fordi den de laver herinde er hjemmelavet, og den bedste jeg har smagt. Også i Rom. Og opskriften hænger på væggen. Og jeg var så heldig at få en flaske med hjem. Herinde kan man nemlig købe ting med hjem, så den gode oplevelse kan fortsætte ‘hjemme’ i København…

Italian By Lantz, HellerupItalian By Lantz, Hellerup

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme