Byens … Eurovision-mad

VESPA KØBENHAVNPIZZA ITALIAN BY LANTZ

Eurovision-tema overalt både i bybilledet og i medierne. Og nu også på bloggens ‘byens…’ Og selvfølgelig med et lille mad-twist: Byens Eurovision-mad/europæisk mad i København.  Her er min top 5:

Østlandene bliver repræsenteret her af Dubrovnik i Studiestræde. Et kroatisk paradis for meat-lovers og et oplagt sted til familie-middagen. De Balkan-inspirerede hovedretter indebærer sager som dobbelte lammekoteletter, sabelspyd med okse- kalve- og svinemørbrad og to kalvemedaljoner ad gangen (som iøvrigt virkelig kan anbefales), Der er også et lækkert udvalg af fisk, som f.eks. grillstegt forel, hvor man får en hel fisk serveret på tallerknen. Og det til gode priser: en hovedret koster i gennemsnit 150 kr.

Restaurant Dubrovnik
Studiestræde 32
1455 København K

Italien er virkelig godt repræsenteret i København. Så godt at jeg har svært ved at vælge. (Indlæg om de italienske comin’ up!) Der er Vespa i Store Kongensgade, hvor antipastien består af 10 småhapsere fra Livorno til Toscana – serveret i Danmark på et rustikt bræt. Der er Italian By Lantz i Hellerup, som jeg har skrevet om her
Men den jeg vil gøre mest ud af i denne omgang er Hos Fischer på Østerbro , hvor David Oliver Fischer selv i regnvejr formår at få en lille bid af Rom frem i rummet. Maden hjælper ham godt på vej. Menukortet varierer og er allerede skiftet, siden jeg var derinde sidst, men man kan godt regne med, at Fischers touch giver gode madoplevelser. Jeg foretrækker at få hele stemningen med og sætter mig helst på højstolene i hjørnet – tæt på baren. Skal man have flere retter og vin, kan prisen hurtigt nå derop af, men det er det værd.. – og et billigt alternativ til Romturen.

Hos Fisher
Victor Borges Plads 12
2100 Østerbro                                                                       

Grækenland og græsk mad har jeg spist meget af. Det kan man næsten ikke undgå, hvis man bor på Kreta i 7 måneder, som jeg gjorde i 2007. Og heldigvis for det! Græsk mad er jo guddommeligt! Så når man længes for meget, er det godt, at der findes Taverna Kreta på Nørrebro.  Mousaka, giros, souvlaki, vinblade med krydret ris, lam.. og the one and only: tzatziki! Uformel stemning, lidt ouzo og Zorbadans på væggen. Så har man en fest!

Taverna Kreta
Jagtvej 59
2200 København N

LEDUCATION NATIONALE

Frankrig finder vi i København på Værnedamsvej og i ‘pisserenden’. Jeg har mange franske darlings i byen, blandt andet L’Education Nationale, og Beau Marché Café À Vins
Og på Les Trois Cochons på Værnedamsvej er det magnifique – absolutement! Jeg elsker fransk mad, rustik og uformel stemning, store portioner af god kvalitet, som man deler i selskabet (forret og dessert) kompetente tjenere og – ja Værnedamsvej..  Det er noget tid siden, jeg spiste her sidst, men jeg husker smagen og oplevelsen helt tydeligt.. Og det var godt. Det hele! Hjemmebagt groft anis-brød, Saftig og juicet kylling og selv crème brûléen, som jeg normalt ikke er stor fan af, imponerede mig. 3 retter for 295,- og du går ikke sulten i seng… 

Les Trois Cochons
Værnedamsvej 10
1619 København V

Spanien findes for mig på Tapasbaren, som bare er ‘muy bien!’ Lige fra det første syn af de rustikke træborde, den gennemførte murstensstil, som også gennemsyrer baren og skinken på disken samt vinudstillingen, har stedet charmet sig ind på mig.

Dårligere bliver det slet ikke, når man præsenteres for bl.a. dampede muslinger med aioli, hvidløgsstegte tigerrejer, skorzonerrod og deres manchego og hjemmelavede chokoladetrøffel. Priserne er i den lidt dyrere af tapas-skalaen, så for mit vedkommende er det et oplagt valg, når noget skal fejres eller der skal en ekstra portion forkælelse til. Men heldigvis er hver dag jo una fiesta – især i Spanien.

Tapasbaren
Dronningens Tværgade
1302 København K

Men hvad så med de tyrkiske, engelske, tyske og svenske osv. Er der nogle af jer, der har favoritrestauranter relateret til disse lande, som man bare må opleve? (Og IKEA gælder ikke:-)). Og skal menuen overhovedet være europæisk i aften?
Giv gerne en kommentar med herunder.

EUROVISION MAD I KØBENHAVN

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Byens … grønne (påske)frokost

Frokost i København

Julefrokost og påskefrokost. Det rimer lidt på rugbrød med pålæg, gør det ikke? Selvom jeg uden tvivl spiser langt mindre rugbrød end den gennemsnitlige dansker, så synes jeg alligevel de her årlige traditionelle frokoster giver mig associationer til ‘rugbrødsmadder’ med hele molevitten. Madderne må, som jeg ser det, dog meget gerne inkludere en masse frisk grønt og meget gerne avokado. Og hvor får man så de bedste af slagsen i København?

Mit bud på grønne (påske)frokoster i byen er:

Dyrehaven på Vesterbro: jeg kommer virkelig til at tænke på det sted, nu hvor solen spreder sig over byen. For det er simpelthen definitionen på lykke at sidde på Dyrehavens bænke lige i solen og nyde en ostemad med et twist og en godt-med-avokado-mad og knasende nødder (inden 12) eller vælge en god omgang hønsesalat, bacon og grønt til brødet (efter 12). Det er og bliver en Vesterbro-klassiker med fornuftige priser.

Dyrehaven
Sdr. Boulevard 72
1720 København V

Frokost Dyrehaven

La Esquina på Østerbro: Madderne på dette hyggelige sted på Ryesgade ligger til en pris på mellem 65 og 75 kr., men det skal lige siges, at én mad er et måltid i sig selv, og så er der virkelig kræset for detaljerne. Er du til krabbesalat er det en ‘must try’ (og nok den der mætter mest). Jeg skal helt sikkert også smage deres gedeost- og tunvariant snart.

La Esquina
Ryesgade 76
2100 København Ø

La Esquina

Lækkerier i indre by og på Nørrebro: Lækkerier er kendt fra sin hyggelige café på den ellers lidt ‘forladte’ Borgergade, og nu er konceptet også åbnet op på Vedbækgade på Nørrebro (dog lukket til 3. maj). Herinde får du madder med kalkun og æggesalat og også gode alternative rugbrødsmadder med bønnepuré og hummus. Og kyllingemousse – virkelig et hit! Og pssst: kagerne er også rigtig gode herinde, hvis man er til en lille påskefrokost-dessert…

Lækkerier
Borgergade 17F
1300 København K

Frokost på Lækkerier

Cafeen i Kulturhuset Islands Brygge: I den lidt dyrere ende kan jeg virkelig anbefale en laksemad på Kulturhuset Islands Brygge. Igen: hvis der er sol = den dejligste københavner-oplevelse lige ved de livlige Bryggen-aktiviteter. Brødet er godt nok sandwichbrød, frem for rugbrød, men det er groft og lækkert og godt beklædt med fyld. Maden er med røget laks, men hvis der ikke er for travlt, kan de måske overtales til at lave den med varmrøget laks (hvis du er fan af det, som jeg er). Ellers kan man snuppe en salat med varmrøget laks. Der er brød med, og så kan man jo selv putte fyldet på 🙂

Bryggens Spisehus
Islands Brygge 18
København S

Frokost på Bryghuset

Ingolfs Kaffebar på Amager: Der er langt fra madkasse-rugbrødsklapperen til Ingolfs æggemad, som er med stenbidderrogn, vagtelæg, radisser og andre lækre forårs- og påskefristelser. En mad til lidt over 100 kroner er i luksusklassen, men virkelig at anbefale hvis påsken skal fejres med lidt ekstra godt.

Ingolfs Kaffebar
Ingolfs Alle 3,
2300 Kbh. S

Ingolfs Kaffebar

God påske(frokost) 🙂

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme