Aftensmad til morgenmad: Linsesuppe med kokos og mandler

IMG_8003

Er vi skabt til at spise skyr og havregryn om morgenen? Eller er varme ting som f.eks. suppe og simreretter langt bedre fra vores fordøjelse og mæthedsfornemmelse på det der tidspunkt, hvor søvnen mere eller mindre er pillet ud af øjenkrogene, og det er tid til højdepunktet: morgenmad?

Jeg har fundet ud af, at f.eks suppe fungerer godt for mig døgnet rundt (læs: den dygtige akupunktør jeg er begyndt at gå til på Østerbrogade, siger, at jeg skal prøve det af, og som den tillidsfulde optimist jeg er, følger jeg trop 😉 )

Fluks så man mig med Sarah Brittons lækre nye kogebog “My New Roots” i hånden og fluks derefter med en stor suppegrydde på komfuret. Linsesuppe var projektet, og denne opskrift er Sarahs blogfavorit, så hvordan kan man overhovedet lade vær’? Med sådan en omgang linser bliver man godt og grundigt mæt, og da der var rester fik jeg det næste morgen med mandler og kokos som topping. Det fungerede virkelig. Jeg var mæt længe, og så smagte det virkelig godt. I får lige opskriften – næsten som den er i My New Roots, og så med mit twist af kokos og mandler, der gør den mere morgenmads-egnet.

Aftensmad til morgenmad: Linsesuppe med kokos og mandler

Linsesuppe med kokos og mandler, 2 personer

200 gram skyllet røde linser
1 spsk olivenolie
2 løg
4 fed hvidløg
Lidt hakket ingefær
1 dåse hakkede tomater
1 liter grøntsagsbouillon
1 citron (skåret i skiver)
1 tsk Cayennepeber
1 spsk spidskommen (stødt)
Salt

Topping:
(Aftendsmad) Skyr eller creme fraiche, citronskiver og frisk koriander
(Morgenmad) 15 hakkede mandler (evt. varmet i ovnen ved 180 grader i 10 minutter)
1 lille håndfuld kokosflager, evt. frisk korinader

Put olie i en gryde (jeg brugte en wok) og svits løg, hvidløg og ingefær et par minutter. Tilsæt herefter salt, spidskommen og cayennepeber og rør rundt.

Tilsæt hakkede tomater, halvdelen af citronskiverne, og linser (skyllet i et dørslag). Tilsæt herefter grøntsagsbouillon, rør rundt og lad det hele koge under låg. Skru ned og lad suppen simre i 30 minutter. Rør rundt et par gange undervejs, så den ikke brænder på.

Brug en af ovennævnte toppings alt efter om du spiser linsesuppen til morgen- eller aftensmad.

Aftensmad til morgenmad: Linsesuppe med kokos og mandler

// Bogen er sponsoreret af Politikens Forlag //

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Romaneso ala Madtjenesten: Peberfrugt-dip

Romanesco-dip

Engang lå der en lille salatpusher på Østerbros Nordre Frihavnsgade med salater, kødhapsere og burgere. To go eller to stay. Men mest to go! I denne lille butik fandtes der denne fantastiske røde dip ved navnet Romanesco (formentligt inspireret af Romesco og Ajvar og andre peberfrugt-dips.) Butikken hed Madtjenesten, indtil den lukkede og netop er blevet lavet til en økologisk slagter Spis min gris. Nyt koncept, nye tider, men Madtjenestens Romanesco glemmer jeg aldrig.

Og så må man jo i køkkenet og prøve at genskabe denne drømmedip. Forsøgene har været flere, men nu har jeg fundet den gode kombination, som takket være Jane Faerbers tip i kogebogen; “Mæt & slank med LCHF” om at stege peberfrugterne frem for at varme dem i ovnen, er hurtig at lave og virkelig lækker. I min opskrift bruger jeg ristede mandler og feta (enten skyrfeta eller gedefeta – afhængig af dine præferencer), så den minder mest muligt om Madtjenestens. Det er altså et hit!

Romaneso ala Madtjenesten: Peberfrugt-dip 

2 peberfrugter
1 dl mandler
1 fed hvidløg
1,5 dl feta (alternativt parmesanost)
5 hele soltørrede tomater
Lidt chili
1 håndfuld persille
Salt og peber

Skær peberfrugterne i skiver og steg dem på panden i ca. 10 minutter til de er mørkere i farven og blødere i konsistensen. Varm mandlerne i ovnene i 10 minutter ved 180 grader (eller steg dem på panden ved middelvarme til de er helt mørkebrune). Lad både mandler og peberfrugter afkøle og gør i mellemtiden de andre ingredienser klar i blenderen/løghakkeren. Når alt er afkølet, blendes alle herlighederne sammen, anbringes på køl og serveres med en salat og kød, til rodfrugter, bønne-eller broccolifritter, ovenpå en pastaret eller noget helt sjette.

Romanesco-dip

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Vild michelinoplevelse: En lørdag aften på Studio..

Middag på Studio - The Standard

Okay. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige! Jeg havde ventet på den der dag, hvor jeg skulle få smagsoplevelsen.. serviceoplevelsen og i det hele taget drømmeoplevelsen! Det skete på “for nyligt beriget med michelinstjerne” Studio. Og JA, det var en spektakulær oplevelse og måske det største rent madmæssigt jeg har oplevet i mit “et-godt-stykke-henne-i-20érne-lange-liv”. Guys: Studio – The Standard.. Det er for gourmet-vildt!

Man må sige, at Costum House mildest talt har fået et skønhedsløft med ikke bare Studio men også Verandah og Almanak, som de invaderende soldater i de flotte The Standard lokaler med udsigt til kanalerne her på Havnegade. Her ankom vi i lørdags kl. 20.30 og blev fluks taget imod af restaurantchefen, Patrick. En oplevelse som var “too good to be true”, speciel, overvældende og uvirkelig fra start.

Middag på Studio - The Standard

Patrick tog styringen over bestillingen, og det skulle jeg først lige vænne mig til. Med en vane om at tjekke alle steder ud og overveje, hvad jeg skal have allerede inden, jeg ankommer et sted (hvornår, beslutningen så indtræffer, er en anden snak :-)), kan det være svært at blive sat i afventingskurs ala “vi overrasker jer med forskellige lækkerier i løbet af aftenen”. Jeg skulle også lige vænne mig til, at kortet ikke bliver udleveret, priserne på vin er ukendte, og at man ikke altid helt ved, hvad man skal betale for. (F.eks var de 6 “før forretter” (!) inkluderet i prisen, mens det søde til kaffen kom med som ekstra udgift. Ikke at det var den, der væltede budgettet, men det er bare rart at vide, at det er sådan, det er.)

Og apropos de der “før forretter” – så er 6 forskellige appetizers inden den 7-retters menu noget, der virkelig taler til min madforelskelse. Crunchy bark af selleri, porrer med miso-dressing, vandbakkelser med løgrom og gruyère ost og vagtelæg med trøffel. Ikke bare anderledes, men også super lækkert!

Middag på Studio - The Standard

Først herefter kunne man så sige. “Game is on” med “den rigtige menu” af bl.a. kammusling og den mest fantastiske hasselnøddemayonnaise pyntet med smukke blomster, blæksprutte-“spiralizers” med gran og krydderurter, havtaske med stegte løg og eddikeperler. Og sikke en struktur den havtaske havde. Et af de bedste svar på en steak i fiskeudgave, vil jeg mene.

Så var der også den her ret af and, hvor alt fra dyret er udnyttet til sidste dråbe. Selv kroketterne med estragondressing var af andekød. Kødet var helt perfekt lakridsmarineret (og ja det er min lakridsfavorit Johan Bülow der er leverandør af saltlakridssiruppen – jeg måtte lige eftertjekke). Alt sammen serveret med den lækreste og kraftigste rødvin fra Chile; Clos Apalta.

Middag på Studio - The Standard

Desserten var en bund af skovbær og “sne” med en kraftig men behagelig smag af fløde og så det inderste af en majskolbe.. jep majskolbe! Min ledsager fik også tre retter ekstra i form af stegt foie gras med syltede pærer, vinbjerg-snegle og en fåremælks-yogurt med søde sommeragurker. Jeg prøvesmagte, og det var mere end godkendt – også selvom jeg normalt har et ret anstrengt forhold til foie gras. Et par timer efter blev det kaffetid, selvfølgelig med noget sødt til. Og her fortsatte Studio med at imponere med ribs dyppet i chokolade og flæskesvær (yes sir), “popcorn-karamel”-kager, lakridsmarineret hvidløg (måske mere specielt end virkelig lækkert) og til sidst lige lakrids-macarons med en syrlig creme. Virkelig god afslutning!

Middag på Studio - The Standard

Og så var klokken også blevet halv 2! Aldrig har 5 timer gået så hurtigt for mig før.

Ved højbordene klods op ad køkkenet betragtede vi undervejs kokkene på nært hold og følte os helt fri til at pege og spørge “hvad er det?” til de venlige professionelle og elever, som også løbende kom ind og serverede for os. Også køkkenchef og medejer Torsten Vildgaard kunne vi “holde øje med”, mens han gik rundt og tjekkede tingene ud.

Til trods for at jeg ikke er hardcore rutineret michelin-crawler følte jeg mig på ingen måde malplaceret eller akavet til mode herinde. Alt og alle var meget nede på jorden, og da jeg kaldte deres “bark” for “selleri-fritter” med kommentaren “ja, undskyld, jeg kan ikke huske, hvad du præcist kaldte dem”, var svaret fra Patrick : “Det er også lige meget, hvad man kalder det!” Thumps up for den attitide!

Så ja – Studio, du har gjort mig mundrig og mundlam på samme tid. Den 8 retters menu blev hurtigt til 18, og jeg er stadig mæt på både indtryk og smagsnuancer.

Det var ikke bare en middag, men en gastronomisk drømmerejse jeg sent vil glemme!

Middag på Studio - The Standard

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme