Året der gik #1: Parterre

Parterre på ChristianshavnParterre

Yes, det er ikke nogen hemmelighed. Året 2014 er ved at være slut. Der er snart ikke mere end to uger tilbage, og jeg tænker jeg ville udnytte de to uger på bedste vis. Nemlig ved at dele de (spise)steder med jer, som jeg opdagede i året 2014, og som jeg har kastet en stor del af min kærlighed over. Enten pga. deres mad og drikke, deres omgivelser og i bund og grund pga en kombination af begge ting. Jeg lægger ud med morgenmad/brunch-steder, så frokost og til sidst aftensmad, så der skulle gerne være lidt måltidsinspiration til alle tider på dagen, til alle pengepunge og forskellige smagsløg.

Parterre på Christianshavn

Den første (#1) som jeg må nævne i morgenmadselementet, er Parterre på Christianshavn. Den burde jeg i virkeligheden have nævnt allerede i maj, da den åbnede og alverdens billeder af den alt for cute indretning fik alverdens blogs og Instagrams rundt. Først for et par uger siden, fik jeg trillet Raleighen til Christianshavn og set denne darling med egne øjne. Og IRL var den altså kun finere. Cafeen ligner lidt et lille kolonihavehus udfra, og indenfor mødes man så af cool stil og store blomsterbuketter, som kunne være taget ud af et dameblad. Billederne taler for sig selv, vil jeg mene: masser af planter, hyggeting, luftballon i miniature-format, storbysplakater og fine matte farver. Et sted der skal opleves!

Parterre på Christianshavn

På grund af stedets størrelse må de desværre ikke bage deres boller mm. selv, men må bestille det udefra. Jeg fik en ganske udmærket avokadomad herinde og en yoghurt med müsli, som dog godt kunne have brugt et lille sjovt pift. Den friskpressede juice og te var god, og priserne ligger på middelniveau – måske lidt over middel. Men jeg kommer hellere end gerne igen for at opleve stemningen herinde og synke ind i det lille hyggelige univers. Og så kan man jo håbe de en dag, hvor fikset må-ikke-bage-selv-problemet. Når de nu så gerne vil, er det ærgerligt ikke at kunne smage deres hjemmebag.

Parterre på Christianshavn

“Bum bum bum X 1000” siger det iøvrigt når man træder derudaf på pedalerne mod Parterre. Vejen er bro(stens)lagt med gode intentioner, og det er jo bare en del af charmen…

Parterre på Christianshavn

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Sidste uges kaffesmagning på D’Angleterre

Kaffesmagning på D'AngleterreKaffesmagning på D'AngleterreI onsdags var en fabelagtig kan-det-virkelig-passe-dag for enhver med et brændende københavnerhjerte: Morgen kick-off i D’Angleterres lokaler og Eftermiddags/aftenstund i Johan Bülows mindre eksotisk beliggende, men til gengæld virkelig interessante lakridsfabrik, som jeg vil skrive om lidt senere. D’Angleterre-besøget var et blog-event arrangeret af PrimeTime Kommunikation i anledning af den franske kaffeproducent Carte Noirs lancering af kaffekapsler. De er netop kommet på det danske marked og kan bruges i diverse kaffekapsel-maskiner – f.eks. hvis du har en fra Nespresso til at pryde køkkenet. Kapslerne er billigere end Nespresso og let tilgængelige, da de kommer til at kunne fås i de fleste supermarkeder.

Kaffesmagning på D'AngleterreKaffesmagning på D'Angleterre

Jeg har længe været en dedikeret Nespresso-pige. Jeg er vild med deres kapsler, design, farver, service, gode smag og butik. Og jeg er tit derinde bare for at ‘lure lidt’ og hænge ud (ja sådan cirka som når jeg hænger ud i supermarkedet.) Men jeg synes, kapslerne fra Carte Noir smager godt og er et godt alternativ – og så er de fremstillet efter fransk tradition, som jo bestemt ikke skal undervurderes. Som den frankofil med fortid i Paris jeg er, er franskmændenes kaffekærlighed, noget man hurtigt oplever på nært hold. Sådan en espresso skal nemlig være i orden! På D’Angleterre smagte vi fire intensiteter, og jeg fandt min favorit i form af nr. 7, der har kakao-undertoner. Den blev ikke dårligere til et par påskeæg med kaffesmag. Tværtimod kom man lige i påskehumør. Og så på flotte D’Angleterre. Det er alligevel ikke hvert år, man oplever det.

Og det kan man så sidde og tænke tilbage på, når man nyder en morgenkaffe brygget på kapslerne og en kokosvaffel med chokoladecreme herhjemme i stuen 🙂

Kaffesmagning på D'Angleterre

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme