Low carb gulerodsboller med hytteost

Low carb gulerodsboller med hytteost

Den bedste sunde hjemmebagte bolle på farten i København!

Jeg kan ikke få nok af de her boller – med squash, skyr og hytteost som her, eller med gulerødder og valnøddestykker som i denne opskrift. Så snart jeg har bagt en plade, er alle væk efter 3-4 dage – også selvom jeg fryser dem ned. Jeg synes, de er lige en tand bedre end palæo-bollerne (broccoliboller mm.), og det er klart hytteosten der gør det (samt skyr i squash-varianten). Skal klart prøve at lave mine broccoliboller med hytteost (og ev.t skyr) næste gang.

Low carb gulerodsboller med hytteost

Low carb gulerodsboller med hytteost

Low carb gulerodsboller med hytteost, 10-12 stk

3 gulerødder af mellem størrelse
3 æg
2 dl hytteost
5 spsk loppefrøskaller (HUSK)
1,5 dl valnødder
1 dl kokosfibermel (eller andet mel)
0,5 dl hørfrø
0,5 dl solsikkekerner
0,5 dl græskarkerner
0,5 dl sesamfrø, gerne sorte
1 tsk bagepulver
Salt
Topping: sesamfrø (gerne sorte) eller birkes

Riv gulerødderne på et rivejern i fine stykker, bland stykkerne med æg, hytteost og loppefrøskaller og rør godt rundt.

Hak valnødderne groft og put dem i dejen sammen med mel, kerner/frø, bagepulver og salt. Rør rigtig godt rundt og tag gerne dejen ud af skålen og ælt den på borden som ved traditionel bolledej, selvom den her kan være lidt mere klistret.

Lad dejen stå i 10 minutter og tænd ovnen. Når hævetiden er færdig former du 10 boller, gerne med våde hænder, placerer dem på en bageplade og drysser med lidt salt og sesam/birkes/græskarkerner og bager dem ved 180 grader i 25-30 minutter eller indtil overfladen og bunden er lysebrun.

Low carb gulerodsboller med hytteost

 

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Stenalderbrødsvafler til påskefrokosten

Stenaldervafler til påskefrokosten

Påskefrokost er hyggelig og traditionel og brødet vi spiser hertil skal gerne stadig være hyggeligt, men det behøver ikke nødvendigvis være traditionelt. Hvorfor ikke snuppe en stenalderbrødsvaffel under pålægget i stedet? Det gjorde jeg her til morgen under min smilende ægge-mad og basilikumspesto, og det smagte helt fantastisk.

Dygtige Maria fra Vanløse Blues har på sin blog kaldt mine kernevafler for stenalderbrødsvafler, og det synes jeg er et super godt navn, for de er nemlig præcis som stenalderbrødet helt uden mel og sukker og kan spises til alt!

I dagens anledning tilsatte jeg også lidt hakkede mandler til vaflerne og havde jeg haft hasselnødder og valnødder var de også røget i. Det må jeg få købt til i morgen. I får lige opskriften som jeg lavede den i dag.

Stenalderbrødsvaffel, 1 person.

1 æg
1 lille gulerod
2 spsk hakkede mandler
2 spsk hørfrø
2 spsk solsikkekerner
2 spsk sesamfrø
2 spsk græskarkerner (eller 2 dl frø og kerner efter eget valg)
0,5 dl kokosfibermel (kan også være mandelmel, havregryn eller andet mel)
1 spsk loppefrøskaller
1,5 spsk vand eller (nødde)mælk
1 knivspids salt og lidt peber

Hak mandlerne og riv guleroden fint. Slå ægget i en skål, rør rundt i det med en gaffel og tilsæt de øvrige ingredienser. Bland dejen rigtig godt sammen og lad den stå og trække 5-7 minutter. Put godt med kokosolie på vaffeljernet og fordel dejen med en gaffel, så den når helt ud til kanterne. Kog i mellemtiden dit æg eller stil påskefrokost-pålægget på bordet – og vupti: Alternativ men stadig hyggelig påskefrokost 🙂

Stenaldervafler til påskefrokosten

Tomatvafler med chili og paprika: Spis brød til, København!

Tomatvafler med chili og paprika

Hvis der er noget, der undrer mig, når jeg spiser ude i København (og andre steder også naturligvis), så er det, at man ((sådan helt generelt)) ikke gør noget mere ud af det brød, man serverer til maden. I særdeleshed i forbindelse med brunchbesøg – her halter brødets kvalitet altså ofte, synes jeg. Men også som tilbehør til en tre retters middag.

Og hvorfor? Hvorfor gå ned på noget så simpelt som hjemmebagt og lunt brød? Det er da bare mad turn off, så det batter! Tørre skiver hvidt brød uden nogen smag overhovedet. Nej tak! Omvendt sendes jeg direkte i nydelseshimlen, når der ankommer en lunt hjemmebagt brød med spændende ingredienser, som f.eks. på Les Trois Cochons, hvor en smag af kommen trænger igennem det mørke maltbrød. Eller på Kul hvor man starter lune brioche/tebolle-lignende lækkerier med karamelliseret løgpuré. Så kan man næsten spise sig mæt i brødet alene.

Ergo: Aldrig gå ned på hjemmebagt brød. Eller i min verden: vafler. Og derfor: Prøv de her som tilbehør til middagen. Men chili og paprika og evt. med en klat hvidløgssmør. Nem måde at spise brød til – på en sund, spicy og anderledes måde.

Tomatvafler med chili og paprika

Tomatvafler med chili og paprika, 2 stk.

1 stor tomat (eller to små)
1 lille/mellemstor revet gulerod
2 dl kerner sesamfrø og/eller hørfrø
1 dl kokosfibermel (eller anden slags mel)
3 tsk loppefrøskaller (HUSK)
2 æg
2-3 spsk vand eller mælk
1 spsk skyr
2 tsk Paprika
Frisk eller tørret chili efter ønske
Salt og peber
Evt. lidt frisk basilikum

Evt lidt hjemmelavet hvidløgssmør

Hak tomaten i små stykker og put den i en dyb tallerken eller lille skål. Put de øvrige ingredienser i og rør godt rundt. Lad dejen hvile i et par minutter, put olie på vaffeljernet og lav to vafler. Server som de er eller med hjemmelavet hvidløgssmør på toppen.

Se også opskriften på hvidløgsvafler

Tomatvafler med chili og paprika

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Sundt morgenbrød: “Københavnske kernevafler”:

Sunde kernevafler

Der er ikke noget som en god kernebolle … jo vent – det skulle da lige være en god sprød kernevaffel.

Selvom stenalderbrødet og broccoliboller er gode naturlige og sundere alternativer til den “gode bolle med ost”, så kan stenalderbrødet efter min mening godt blive lidt for hårdt og “kernet” til at bestå ostemadstesten, mens broccolibollerne kan smage lidt for meget grøntsagsagtigt igennem sammen med ost (men de er stadig perfekte til sandwich, burgere mm.)

Kernevafler

Men men håb i sigte… for bedste alternativ til kernebollen på den lokale bagers hylder er nu født! Kernevaflen har jeg døbt den, og I er nu med til barnedåben (mere poetisk bliver det vist ikke?! :0))

Denne kernevaffel indeholder mange af de ting, som indgår i stenalderbrødet – tilsat kokosfibermel og lidt gulerod, og så er det bare 15 gange så hurtigere at lave. I med dejen og 5 minutter efter, er der lune kernevafler, som smager godt med ost, avokado og kødpålæg – såvel som de sødere toppings som nøddesmør, marmelade og nutella.

Sunde kernevafler

Kernevafler

Kernevafler, 2 stk

2 æg
1 mellemstor gulerod
0,5 dl hørfrø
0,5 dl solsikkekerner
0,5 dl sesamfrø
0,5 dl græskarkerner (eller 2 dl frø og kerner efter eget valg)
1 dl kokosfibermel (fås i de fleste større supermarkeder – erstat evt. halvdelen med havregryn)
3 spsk HUSK/loppefrøskaller
3 spsk vand
1 knivspids salt

Riv guleroden, gerne groft og blandt det i en skål sammen med de øvrige ingredienser. Rør dejen rigtig godt sammen og lad den stå og trække 5-7 minutter. Put godt med kokosolie på vaffeljernet og lav de to vafler én efter én, som når du laver de søde vafler.

Servér med en god skive ost, jordbærsyltetøj, kaffe og juice. Mere behøver man vel ikke for at forkæle morgenhumøret? 🙂

Kernevafler

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme