Mest populære opskrift og anmeldelse i 2014 var ….

Året der gik - CopenhagenByMeBær’ over med mig, men jeg bliver nødt til at tyvstarte lidt og sige: GODT nytår til verdens bedste følgere! Jeg håber, I har hundeproppistolen ladt, champagnen på køl og måske allerede en masse bobler i maven, inden vi springer ind i 2015. Andre end mig der nytårsaften hopper fra en stol ud i det nye år? Jeg synes, det er en god og sjov måde at tage fat på et nyt kapitel på en bogstavelig måde og sige adios til det gamle. (Også selvom man måske falder på vejen ned, krøller sit outfit, eller nylonstrømperne løber. Det følger ligesom bare med i hop-fra-stolen-pakken!)

Min nytårstale til jer vil jeg holde helt enkel med en hitliste over topindlæggene her på bloggen i året, der gik. De fem meste læste anmeldelser af steder i byen og de fem mest læste opskrifter. Fik du læst og afprøvet nogle af dem – eller har du planer om i året, der kommer? Her er så listen. Og vinderen er …

Vietnamesiske forårsruller og tre slags dip: chili, peanut og sesam

Top 5 opskrifter i 2014

1. Vietnamesiske forårsruller og tre slags dip

2. Broccoliboller

3. Sprød vaffeltoast ala Joe and the Juice

4. Sund chokoladeis

5. Sund mørk drømmekage (den-du-ved-nok)

Top 5 anmeldelser i 2014

1. 3-retters middag i Tårnet på Christiansborg

2. Foderbrættet KBH: Smarte hotdogs: go eller no go?

3. Papirøen og Copenhagen Street Food

4. Restaurant Kjøbenhavn: kroppen til byens sjæl

5. Spuntino er et hit – også for grøntsagselskeren

Hotdogs fra Foderbrættet

Jeg håber, I fortsat har lyst til at følge med i 2015. Hvad enten det er for at gå på opdagelse i København eller lukke byen ind i jeres eget køkken. Eller gøre begge dele. Tak for jeres gode spørgsmål, feedback og tips – og ha’ nu et bragende godt nytår! 🙂

CopenhagenByMe / Italian By Lantz

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Foderbrættet KBH: Smarte hotdogs: go eller no go?

Hotdogs fra Foderbrættet

Aller allerførst da jeg hørte om ‘Foderbrættet KBH’ på Vesterbrogade og konceptet: “bobler og gourmet-hotdog” tænkte jeg helt ordret; ‘Nice!’ Ny og festlig måde at give lidt shine til vores allesammens ‘hotter’. Da jeg så i lørdags endelig fik mulighed for at afprøve konceptet til frokost og så menukortet, var min umiddelbar tanke en anden. Sådan noget i stil med; “Hmm… okay. Er det alligevel lidt for hypet og sådan lidt kejserens nye klæder-agtigt. Hotdogs i miniformat… til 55 kr”.
Hvor blev ‘anderledes-er-fedt-jeg’et’ mon af? Var det de jyske gener, der kom op i mig? 😉

Hotdog fra FoderbrættetHotdog fra Foderbrættet

Nuvel. De dårlige vibes forsvandt hurtigt, og vi fik bestilt en okse-hotdog med koriandercreme (salat, tang og teriyaki) og en lamme-hotdog med BBQ sauce (coleslaw og syltede løg). Min oksepølse var i stærk konkurrence med torske’pølsen’ i tempura dej, men da jeg ikke er til friturestegt mad, blev jeg alligevel enig med mig selv om, at oksen var vinderen. Udover hotdogs bestilte vi corndogs (friturestegte pølser på spyd – igen: ikke lige my thing pga. frituren) og majskolber med ostecreme (til gengæld: my thing exactly! 🙂 )

Stedet er mørkt og stemningen afslappet. Måske endda en smule for mørkt til min smag, men heldigvis fik vi lige shanghajet en ledig lys ‘barplads’ i vinduet med fri udsigt til finurlige Vesterbrogade.

Hotdog fra FoderbrættetHotdog fra Foderbrættet

Og maden kom…. et potpourri af spændende mad-detaljer i alle regnbuens farver. Ostecremen til majskolberne var spot on, og helt sikkert med et enorm efterlignings-potentiale, når der skal grilles kolber på bryggen til sommer. Hotdogen serveret i et minibrød så pølsen og tilbehøret var i fokus, var et stort plus (og for folk der ikke spiser brød mm.: det er pølsen og tilbehøret, der er fokus på!) . Den krydrede og meget smagfulde oksekødspølse kombineret med den her koriandercreme af både surt, salt og sødt. Det var helt fantastisk! 100% mætte blev vi ikke af menuen (det vil nogle andre med mindre appetit måske blive). Jeg vil dog sige, at Foderbrættet KBH ikke blot leverer en hotdog i nye klæder – de leverer rent faktisk en gourmet-hotdog!

Så alt i alt et GO herfra!

Hotdog fra Foderbrættet

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme