Anmeldelse: Papirøen og Copenhagen Street Food

Copenhagen Street Food og Papirøen

Om fire år skal nye boliger indtage Papirøen, men indtil da udnytter Copenhagen Street Food området på bedste vis. For lidt over en måned siden rykkede konceptet ind med food trucks i den store hal på øen. Op til 40 vogne skal det gerne munde ud i. Street food i alverdens afskygninger. Og reglen: hver vogn skal have mindst én ret til max 50 kr.

Copenhagen Street Food og Papirøen

I lørdags var jeg forbi og sige hej til Papirøen og selvfølgelig også ‘gademaden’ (for det bliver man da nødt til… ik?) Selvom der stadig er plads til en del flere trucks derude, var der en 10 stykker, der havde åbent. Et par af dem havde dog udsolgt eller lang ventetid, men det gør det jo kun ekstra autentisk og street-agtigt. Boden med fish ‘n’ chips er særlig populær herude, og det forstår man godt, for her er der altså tale om en farverig en af slagsen. En rulle avispapir med friture-fritter og -fisk? Næ nej.. her er der også tilbehør, der inkluderer frisk ærtedip, radiser og gulerødder. Meget dekorativt og sommer-agtigt.

Selv om jeg ikke er så vild med friturestegte ting, må jeg indrømme, at jeg blev en smule misundelig, da jeg sad med min kylling med forsvindende få grøntsager og skelede til dette måltid i nærmest alle regnbuens farver på den anden side af bænken … (som  faktisk ikke var så friture-agtig i smagen igen – og inkluderede en fisk af god bastant konsistens – jeg måtte jo lige smage…)

Fish 'n' chips Papirøen

Copenhagen Street Food og Papirøen

Udover kylling og fish ‘n’ chips er der også boder med hotdogs, pizza, panini, tacos, chili con carne mm. Som sagt skal hver bod have én ret til max 50 kroner, men der ligger også en del i den lidt dyrere ende til omkring 80-90 kroner. Måske okay hvis man sammenligner med andre steder i byen. Men tænker man street food-koncept som mange steder i udlandet, synes jeg ikke helt det hører sig til, at sætte priserne så højt. 5 dumplings for 5 kroner, som jeg fik i Shanghai for et år siden – det er svært, for ikke at sige umuligt, at matche, meeen jeg tror, man skal være meget opmærksom på ikke at sætte priserne for højt, hvis Copenhagen Street Food skal blive en ægte sommer-succes.

Copenhagen Street Food og Papirøen

Stemningen på Papirøen er sådan lidt “Halvandet møder Torvehallerne-agtig”. Med mad og drikkevarer i fokus, men samtidig en chill-out stemning ved vandet, hvor man i dét øjeblik man sætter sig i liggestolene med en drink fluks får en ustyrlig trang til at flade helt ud og måske snuppe en power-nap til lyden af sommer midt i byen.

Til sidst lige et spørgsmål til jer: hvad, synes I, er en fair pris for street food i København? Giv meget gerne jeres mening til kende i kommentarfeltet …

Copenhagen Street Food og Papirøen

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Nyt år – uden burgere fra SMAG

1. januar. Den nationale fastfood-dag. Hvordan blev den fejret? Og med hvilken fastfood?

20140102-163328.jpg

Jeg havde egentlig håbet på alt for ekstremt gode og ikke alt for usunde burgere fra SMAG. Men ak og ve! Det gode åbningsskilt var borte, og kun rakethylstre og glimmer i alle nuancer og farver havde indtaget fortovet på Nordre Frihavnsgade.

SMAG. Har jeg sagt, at jeg elsker det sted? Deres salater med spændende toppings, deres ‘dagens retter’ og ikke mindst deres burgere. Den traditionelle med et twist. Avokado. Gulerodshummus og ‘fritter’ der ikke er friturestegt men varmet i ovnen. Jeg er slet ikke til friture og synes det er en hån mod friske, gode og smagfulde produkter. Det har SMAG forstået, og bl.a. derfor er jeg fan.

20140102-163237.jpg

Men altså i går: lukket for SMAG-brugere! Til gengæld fik jeg på luksuriøs vis serveret en hjemmelavet spaghetti med kødsovs. En meget undervurderet dagen derpå-ret i virkeligheden.

Hvad var menuen hos jer … Hjemmelavet, takeaway eller måske slet ingenting?

Håber det nye år er startet godt. Jeg er frisk – og så klar på at blogge videre her i 2014 🙂

Følg CopenhagenByMe på Facebook

Og på Instagram: @copenhagenbyme