CopenhagenByMe som færdiguddannet?

CopenhagenByMe

Knap 5 1/2 år. Intet mindre. Så længe er det siden, jeg boede i Københavns Sydhavn, dansede på Den Glade Gris i weekenderne, og netop den dag i september trådte af på Lindevang station for at begynde et helt nyt liv som fransk og kommunikationsstuderende på CBS. Hold da helt op hvor jeg synes, der er sket meget siden da.

Fra sælger til tjener, til frivilligt arbejde i Røde Kort og studienævnet på CBS sideløbende med både kundeservicemedarbejder i Nykredit – og senere hen forbi Glaskuben og sidde med både salgsstøtte og kommunikation, så produktkommunikation og til sidst marketingafdelingen. I mellemtiden skiftede jeg CBS ud med Aalborg Universitet og startede en kandidat i kommunikation, som jeg hurtigt fik knyttet til kategorien ‘politisk kommunikation’, og som kun blev endnu mere heftigt med en praktikperiode på Christiansborg og senere hen DR2 Morgen og Deadline. Det blev krydret med passionen for København og gode (smags)oplevelser her på bloggen, som anmelder for Yelp og som Juniorkonsulent i PrimeTime Kommunikation. Og så lige lidt mere politisk rådgivning på frivillig basis, som i samarbejdende brainstorming med min gode makker og veninde endte med specialet; ‘Den autentiske politiker – et retorisk spørgsmål’. Det blev så forsvaret i onsdags… og det var så overfedt!

CopenhagenByMe

Men hvad så nu?

Ja, nu må vi se… lige nu skal jeg lige stoppe op og puste lettet ud. Jeg skal få et overblik over paletten af alle de sider af kommunikationsfaget, jeg elsker. Og så skal jeg – og det er faktisk min hovedpointe med dette indlæg – simpelthen fortsætte med at blogge herinde!! Selvom man er færdiguddannet, må og skal der være tid til at dele sine tanker, billeder og ideer. Det er jo det, kommunikationshjertet brænder for.

Fejringen fortsætter… Rigtig god weekend derude, og så håber jeg, I også vil følge med i mit liv herinde fremover … nu som ‘voksen’. Skål! 🙂

CopenhagenByMe

(Sidste)ugen der gik

Sådan en uge går aaalt for stærkt, og når det er søndag, kan man næsten ikke huske, hvad man lavede onsdag – for slet ikke at nævne mandags eller tirsdags. MEN så er det godt, man har Instagram, der kan agere hukommelse og billededagbog. Yeah! Og sidste uge var en god uge! Nye opdagelser. Nye yndlingsretter. Nye københavner-forelskelser. bamses husBamses hus står pænt og stråler i DRs reception, og under min morgenvagt i tirsdags, hvor jeg ventede på en gæst i receptionen, fik jeg lige tid til et kameraklik kombineret med kærlige barndomsminder. Nostalgi? Tjoooo, bare lige lidt.

Tirsdag aften fandt Wok Shop og jeg omsider hinanden. Har været der før. Har ikke været imponeret. Men så smagte jeg nr. 23. Laks i rød karry med bambusskud, limeblade og sød basilikum. NØJ! Hold da helt fast en sovs. Det var et fantastisk wok-moment. Desserten var en mousse af Lasse Rimmer, Christian Fuhledorf, Wafande m.fl. på scenen på Nørrebro teater i Robin in the hood. Den smagte overraskende godt og er virkelig et godt grin værd!

Wok ShopNatten til onsdag kom den så… sneen (for måske 17. gang … mindst.) Meget kan man sige om den danske vinter, men den går altså all in på det der hvide stads og kulde. Det ligger da lidt fint på gader og bygninger i byen. Men det er da også fuldstændig irriterende. Og at glide på cyklen på vej til arbejde om natten/morgenen og ligge på langs og pynte; Nej tak!

Brigadevej og sne

Lørdag fik jeg endelig mulighed for at opleve vegetarstedet Café N på Blågårdsgade. Og jeg vil sige, at efter det besøg kan jeg forstå vegetarere – bare en lille smule bedre. En brunchtallerken med  vegi-lækkerier er helt sikkert sagen herinde – og så må jeg tilbage en fredag aften, hvor cafeens ‘folkekøkken’ serverer aftensmad til ja-det-er-rigtigt-nok … 35 kr.

cafen

En eftermiddag på Eksperimentarium efterfulgt af ny mexicansk skjult amour på Skindergade. Det.er.et.hit! Barburrito serverer bananchips, tacos med alverdens fyld og gode burritos, som nydes i baren. Kylling i peanuts var en sand vinder og øllen blev drukket med velbehag af en ikke-øldrikker. Det er mexicansk succes, når det er mest bueno!

Burrito på Barburrito

Ugen blev sluttet af med en kender; gode gamle Sweet Treat! Altid vært for lækker morgentallerken, summende stemning, gigantiske hjemmelavede marmeladekrukker og Christianshavner-idyl. Læs mere om Sweet Treat her.

Marmelade, Sweet TreatEn efterfølgende gåtur blandt Christianshavns farvede huse, enorme skibsmaster og københavnere, der lyste kraftigt op i solen trods tonsvis af minusgrader – og et indblik i Københavns fremtidige cykelbroer mm. på Dansk Arkitektur Center. DET er en god søndag. Alle uger burde være sådan, hvis man da lige havde råd og tid til – og mulighed for det.

ChristianshavnEn god kbh-dosis inden påsken nu skal fejres i det jyske med det her alt for lækre dark chocolate-kick af et påskeæg fra Hotel Chocolat-butikken på Strøget. I påsken skal man nemlig spise god chokolade hver dag… sur pligt, men sådan er det jo indimellem..

Hotel Chocolat

Såååå.. sæt i gang og god choko-påske 😉

Lidt om Borgens år (2012) og nytårsfortsæt for 2013

Christiansborg København

2012 er meget snart ved at forvandle sig til 2013, og jeg synes altid det er både vemodigt og glædeligt, når sådan en forvandling sker. Der er mange tanker, der vimser rundt indeni, når jeg står med champagneglasset i hånden og kigger på Margrethe – live og mere eller mindre på mærkerne.

Jeg har efterhånden hørt mange sige, at nytåret ikke betyder så meget for dem, men det gør det altså for mig. Jeg er faktisk en rigtig new year-lover!  Jeg bliver altid sådan lidt … sentimental… er vist ordet, der dækker bedst. Tager året op til overvejelse, vurderer hvad jeg fik ud af det – hvad der var fedt og mindre fedt, og hvad jeg vil lave om i det næste (sjovt nok er det tit præcist det samme, som jeg lovede mig selv sidste år – sådan skal det vel være!? )

Dette år har været Borgens år. Nøj! hvor er der sket meget, pyha hvor har jeg spenderet mange timer på Christiansborg, og iiih, hvor har jeg dog fået meget ud af det.Det er både godt og ondt med sådan et praktikforløb – godt fordi det er fantastisk og giver et helt andet perspektiv på uddannelse og kvaliteter. Dårligt fordi skolebænken er en ond ond djævel at komme tilbage til – for ikke at snakke om eksamensopgaver, som ikke giver andet end dårlig samvittighed, alt for mange kopper kaffe og op til flere omgange hardcore sukkerchok.

Christiansborg København

Men det kan der findes en løsning på. OG DERFOR er mit nytårsfortsæt for 2013 (for første gang nogensinde og ét jeg ved jeg kan holde) ENDNU et praktikforløb! Denne gang hos DR deadline. Og så tror jeg lige jeg vil gå i gang allerede d. 7/1 … Lige på og ‘hårdt’ 🙂

Borgen slipper dog ikke for mig foreløbig. Jeg skal nemlig fortsat hjælpe Lone Loklindt, som da jeg var med til at skrive en tale om cykling, som hun skulle holde til Cyklistforbundets landsmøde.  Fra januar zoomes der ind på miljøpolitikken – bl.a. skal vi kigge på, hvordan vi sikrer mindre luftforurening i vores skønne København. Og hvordan kan man sige nej til sådan en god sag, der gavner min allerbedste hovedstads-ven?

Jeg håber denne nytårsaften bliver en fed én af slagsen. Nogle elsker nytår, andre hader det. Nogle laver en masse nytårsfortsætter, andre laver ingen. Nogle holder fortsætterne – andre sætter dem på listen igen næste år.
MEN én ting er sikkert; Vi fortjener alle det bedste i 2013!!

Godt nytår derude 🙂