Nye københavnske favoritter og invitation til jer!

Kreationerne i køkkenet har stået en lille smule stille på det sidste. Både pga. varmen (er det ikke bare liiidt for varmt til at kokkerere i øjeblikket?!) og så selvfølgelig pga. det nye arbejde hos Yelp, hvor der knokles løs til stor fornøjelse.

Er der nogle af jer, der har haft lidt tid til at kigge på Yelp-platformen? Og måske endda har oprettet en profil derinde? I så fald må I endelig lige give jer til kende derinde og add´e mig som ven. Det ville være så hyggeligt!
Det kunne også være fedt, hvis I kom forbi til en drink til mit første event på Din nye ven på tirsdag, så jeg kunne møde nogle flere af jer i virkeligheden. I kan tilmelde jer her.

Nå, men selv om opskrifterne på vente lidt, har jeg haft mulighed for at besøge endnu flere københavnske darlings, som jeg lige bliver nødt til at dele med jer. Lidt billeder og link til mine anmeldelser. Temaet er selvfølgelig sommer og sol. Og lidt kage 🙂

L´Appetit

Veggiedelle, fiskedelle, salat og hummus fra L´Appetit – nydes uden for Torvehallerne..

The Donut Shop

Blåbærdonut og donut med mørk chokolade fra The Donut Shop

Popeye-juice hos Det Vide Hus

Popeye-juice hos Det Vide Hus

Pizzeria Scamorza

Pizza med 4 forskellige svampe, pesto, parmaskinke og trøffelsauce fra Pizzeria Scamorza

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

7-Eleven reklame: Fristende eller frastødende? Grumt eller genialt?

Københavns hovedbanegård huser mange finurligheder, sjove ting og personligheder. Hovedbanen er byens ultimative stress-centrum (måske i skarp konkurrence med Nørreport), den er krydret med en mild dosis feriestemning, og så kan den med rette kalde sig “7-Eleven headquarter”. Der er nemlig ikke bare én, men hele to butikker på de snævre kvadratmetre, der i åbningstiden bliver proppet med rullekufferter, kaffeafhængige og hapselystne københavnere og turister.
7-Eleven er ikke hvem som helst. De har pølsehornsgaranti, dating-kaffekrus og nøglehulsmærket fastfood aka ‘Delibags’. De er med på noderne og vækker opsigt. Det ved man.

Alligevel blev jeg forundret, overrumplet, ja jeg blev måske endda sat ud af kommunikations-kurs, da jeg lørdag ankom med toget fra Jylland, kæmpede mig op ad de utaknemmelige næsten-altid-i-stykker rulletrapper og blev mødt af teksten; “Yes! Bikinisæsonen er slut… Frit valg 2 stk.  20 kr.”  

Min første tanke i lørdagens ca. 30 grader var; “Sommeren er da ikke slut?”
Så forholdt jeg mig til budskabet, som drev de indre stemmer til en summen i stil med; “Ej, det er da for dårligt. Hvad er det for en opfordring? Der kunne vel lige så godt have stået: Køb donuts og croissanter i 7-Eleven og bliv fed!”

Men samtidig kunne stemmerne sagtens se det humoristiske og ironiske i det. Alle siger, at man bliver tyk af at spise kager, slik osv. Vi hører det konstant, hele tiden og igen, så hvorfor ikke udnytte det og joke med det? Og i en tid hvor alt skal være sundt, naturligt og økologisk, er det vel meget interessant for debatten at gå i den modsatte grøft og sige: “Det er okay. Du må godt!”
Men hvordan hænger det så sammen med 7-Elevens nye bureau Saatchi & Saatchi og strategien: “Det skal være nemmere at leve sundt på farten”? Det er jo ikke ligefrem smør- og sukkerbomberne på billedet, der baner vej for sundhedsbølgen. På den anden side er budskabet i fin tråd med kædens sideløbende strategi om, at deres kommunikation skal “repræsentere en handling”.

Men så blev jeg igen små-irriteret, for hvorfor skal det usunde altid kobles sammen med dårlig samvittighed? Hvorfor gå ind og bruge sine hårdttjente sparepenge på en triple-chokolademuffin, hvis du får det dårligt af det? Gør det ikke bare kalorierne endnu dårligere for kroppen, hvis de også bliver kommunikeret som noget, der er dårligt og forkert?

Normalt danner jeg mig hurtigt et indtryk af en reklame. Dommen er ofte hård og kontant: Sort/hvid – Dårlig/god! Men denne her tricker mig. Tankerne, jeg sidder tilbage med, er præget af en undren, forvirring og nysgerrighed. Virker det?

Jeg tror ærlig talt ikke, det virker på mig. Og det er ikke fordi, jeg ikke er et let offer for duften eller synet af kager eller chokolade. Men hvis jeg får lyst til f.eks. Ben & Jerrys  eller hindbærsnitter, vil jeg ikke have samvittighedsdjævlen med i købet, men spise lækkerierne med nydelse og en følelse af, at jeg fortjener dem.

Men hvordan virker kommunikationen på det rød-hvide folk i almindelighed? Har reklamen en positiv eller negativ effekt på 7-Elevens donut- og croissantsalg? Er det   fristende eller frastødende? Grumt eller genialt?

Det er én af de ting i livet, som jeg simpelthen bliver nødt til at finde ud af!