Kæreste Christianshavn..

Min darling.. min favorit.. mit yndlingssted! Christianshavn, du og din kanal er nr. 1 for mig. Hvis jeg havde et skib, ville jeg ligesom Kim Larsen opkalde det efter dig.
Hemmeligheden ved dig er dit mangfoldige væsen. Du er spraglet. Du er uforudsigelig.

Jeg er fascineret af, at lejlighederne omkring kanalen er for dem, der har skudt – ikke bare papegøjen, men guldfuglen – mens Christianhavns Torv en spytklat derfra er indtaget af grønlændere og alkoholikere. En lidt kraftigere spytklat derfra har vi så fristaden Christiania, som jo er mangfoldigheden selv.

Årets første rigtige forårsdag (det kan vi vel godt kalde den) i søndags blev tilbragt lææænge på træbjælkerne langs kanalen med varmt chokolade fra bager Holm. Her snakkede vi og faldt i staver over de her christianhavnske kontraster. Private både vs. turistbåde, ung vs. gammel, Moët i glas vs. Harboe i dåse.
Jeg drømmer om en dag at eje det gule hus – det der høje tynde ét mellem det lyseblå og røde. Det hus er mit, bare så I ved det…

På vej tilbage mod Amagerbrogade måtte vi lige forbi Lagkagehuset. Det Lagkagehus kan et eller andet – det skal de ha’. Det på Christianshavn kan mere end bare et eller andet. Det kan nemlig være det første, det bedst placerede, det mest autentiske og det mest rigtige af det alle. OG i søndags scorede de ekstra points, da de havde – ja, gæt engang.. trum-trum..  ‘gammeldags’ fastelavnsboller. Nu vrimler det jo pludselig med dem. Bollen blev i den grad nydt på turen hjem, inden den store anmeldelsesseance skulle fortsætte. 37 stk. kom jeg op på denne weekend, så nu er jeg næsten med igen, og 45 nye venter forude. Suk fordi jeg mangler timer i døgnet. Juhuu fordi det stadig er pokkers sjovt.

I går var jeg for første gang til møde i erhvervs- og vækstministeriet, som forbrugerområdet hører ind under. 7.15(!) var klokken, da jeg småtræt men også småspændt mødte Ida på kontoret, og vi sammen gik over til forbrugerordførerne for R og S; Lotte Rod og ‘fru luksusfælde’, Mette Reissmann.

En halv time efter sad vi alle til bords med Ole Sohn og hans embedsmænd i et meget fornemt lokale, og så var det ikke bare kaffen og mælken, men også tonsvis af ideer mm., der fløj frem og tilbage over bordet. Der blev blandt andet snakket om, hvad man kan gøre for at gøre markedet mere gennemsigtigt, mindske unges gæld og en “ja tak”- frem for “nej tak”-ordning på reklamer (som måske ikke længere er så relevant. Der er nemlig rigtig mange danskere, der bestiller “nej tak” efter den nye postlov. Hvorfor? De/vi gider da ikke have reklamer, når postkassen nu står så ‘langt’ væk :))

Bagefter var der møde med 3F ang. sprog- og uddannelseskrav til landbrugshjælpere – ja, jeg syntes simpelthen det var på tide at høre lidt mere om svin, antibiotika og landmænd (tidligere omtalte dyretække I ved, host host.)

Resten af ugen skal gå med, at jeg, forhåbentlig, får tid til at skrive nogle debatindlæg/artikler om sundere ernæring og mere fokus på det psykiatriske univers, som ikke tager sig godt nok af de syge og udleverer forkert eller for meget medicin.
Og så sluttes den af med Villys 60 års-fødselsdags-reception på fredag. Fortsættelse følger helt sikkert..

Tilbage til hulestadiet

Så kom den endelig, den kære Palæo i Torvehallerne! Jeg synes efterhånden, det er lang tid siden, man første gang hørte om Thomas Rodes ultimative mandomsprøve aka hulestadie-projektet ‘spis-som-i-stenalderen’, hvor man jo levede af det, man jagede og samlede, som kun bestod af protein, fedt og sunde kulhydrater. Jeg synes, det er et små-fascinerende koncept, og i det amagerkanske køkken er der da også blevet leget flintstone og eksperimenteret med bl.a. meatzza (pizza med kødbund) og wraps med ‘brød’ af omelet. Så ja, forventningerne til Rode var store.
Og at bedømme på de fremmødte i lørdags var vi tydeligvis ikke de eneste, der længselsfuldt havde glædet sig til at se, hvordan blandt andet ringriderpølse svøbt i svamperemoulade og omelet ville se ud, når det blev langet hen over disken i Torvehallerne.
Fin fin ‘bod’; ægte og indbydende råvarer, som stråler ud af især hotdog og wrap. Vildt flotte juices lavet af bl.a. rødbede og glaskål. og gode detaljer. Må.fremhæve.totalt.sej. lyserød.kettleball.på.disken, som genialt link til hans crossfit-obsession.
Vi prøvede ‘wrappen’ med laks, som var et stort hit, som jeg dog en anden gang ville vælge uden løg. Jeg blev stærkt inspireret af den måde ‘brødet’ var lavet på – god tykkelse som er svær ved at lave magen til.

Først tilbage til hulestadiet og så tilbage til barndommen med et INaCUP-frossen yoghurt-bæger. Wow! Det er altså ikke småting, der kan proppes i den kop. Og sikke mange valg. Først skal yoghurtisen udpeges, og her snakker vi altså ikke kun ‘au natural’, som når der vælges soft-ice – nej, her er både avancerede smage som mojito og granatæble i spil. Og sørme om ikke man kan vælge flere smagsvarianter på én gang.
Så skal der vælges toppings, MEN skal det nu være frugttoppings, tørre toppings eller flydende toppings?
Sørme om man ikke også her kan være flere toppings på én gang. What’s not to love?

Nu går den ikke længere. Det er vist på tide, at jeg på mine på-det-seneste-manglende-blogs vegne beklager deres fravær. Det er hårdt at indrømme, men jeg har været CopenhagenByMe utro med ‘Yelp’ – et nyt socialmedie, der går i luften om 5 uger, som jeg er blevet anmelder for.  20 timer. 45 anmeldelser skal skrives. 45 billeder uploades. Om ugen. Bum!
Men jeg klager ikke. Jeg nyder det som aldrig før!

På Borgen er der fart over feltet. Jeg har fået skrevet en del debatindlæg, og det har nu langt om længe lykkedes mig at få dem alle trykt.
Ellers har det handlet om bl.a.

  • at finde løsninger der kan indskrænke landmændendes store antibiotikaforbrug, som årligt koster menneskeliv.
  • at diskutere sundere fødevarer i det offentlige – i sportshaller osv., som har været det store emne til møderne i Fødevareministeriet
  • Veterinærforliget som snart skal til forhandling (igen bliver I nok overraskede over mit skjulte dyretække:)

Den næste opgave bliver at skabe fokus på et forslag om at fjerne tolden på klimavenlige produkter. Et tiltag der kan skabe flere danske arbejdspladser OG forbedre miljøet. Jeg ved godt, jeg brugte det om isen før, men bliver nødt til lige igen at spørge; What’s not to love?

Ida er jo fødevare- og landbrugsordfører, mens Karina er på barsel, så derfor er det mest de områder, jeg har at gøre med nu. Når Karina kommer tilbage, bliver dagsorden tunet i en integrations- og retspolitisk retning.
Men vi sidder med mange forskellige ting. Jeg skal nok til at skrive en længere artikel om enten børn, der lever i vanrøgt eller alternative muligheder for ældre mennesker på lykkepiller. Kedelig og ensformet – det er min hverdag helt bestemt ikke..