Weekendglimt: Bobler, Bondens Marked og mere Bland-selv-Brunch

Chateau-bobler fra Lidl

Chateau-bobler fra Lidl-fejring. Med Københavnske/danske brands som Normann Cph, Notre Dame og Bloomingville.

"Wedofood" salat med quinoa, edamame, salatost, avokado, syltede rødløg og aubergine + kylling med parmaskinke.

“Wedofood” salat med quinoa, edamame, salatost, avokado, syltede rødløg og aubergine + kylling med parmaskinke.

På onsdag holder jeg den hidtil største fest for Yelp København. Mange forberedelser og en travl uge venter, så den her weekend har stået i “tulle rundt”-humør og hygge.

Min veninde overraskede mig i fredags med hjemmelavet WeDoFood-salat, rødvin, rawcake og kaffe/baileys i hendes nye fine lejlighed på Amager. Ren lykke… Så gjorde Lidl mig opmærksom på, at der fra i morgen er Chateauuge i deres butikker. Og det skulle jo også fejres!

Bondens Marked på Østerbro

Bondens Marked på Østerbro

Jeg var desuden hurtigt forbi Bondens Marked på Østerbro lørdag (dog i regnvejr), et loppemarked ved Svanemøllen Station i dag (hver søndag indtil september), og i formiddags prøvede jeg også at lave min egen Mad og Kaffe bland-selv-brunch. Den fortæller jeg mere om herinde senere.

Mad & Kaffe Bland-selv-brunch By Me

Mad & Kaffe Bland-selv-brunch By Me

Loppemarked lige ved Svanemøllen station - hver søndag indtil september.

Loppemarked lige ved Svanemøllen station – hver søndag indtil september.

En kaffe og müslibar fra nye Kagestuen 43 i mit kvarter, blev det også lige til. Og nu skal jeg bruge resten af dagen på at gøre lidt rent og kigge på spændende bøger fra Politikens Forlag. Er vejret til andet i dag? Og ellers noget læsestof I kan anbefale, at jeg får fingrene i, inden der står ferie på programmet om et par uger? Der har jeg nemlig planer om at ligge kronisk på langs – begravet i bøger og måske en cocktail on the side 🙂

Kaffe og müslibar på Kagestuen 43

Kaffe og müslibar på Kagestuen 43

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Weekendglimt: Uge 15 – Fødselsdag!

Fødselsdagsgaver: smukke københavnske/danske brands

Fødselsdagsgaver: smukke københavnske/danske brands

Smuk lørdag, mindre smuk søndag. Jeg siger ikke, hvilken dag jeg havde fødselsdag :)

Smuk lørdag, mindre smuk søndag. Jeg siger ikke, hvilken dag jeg havde fødselsdag 🙂

Første ret i "The Hanzo Experience": Østers!

Første ret i “The Hanzo Experience”: Østers!

Det er altså ingen skam at blive 30 somre, når man kan fejre det med venner og familie i Bageriet på Ryesgade, spise sin mors hindbærsnitter, søsters gulerodskage, feste og danse hele natten “i Barcelona“, pleje tømmermændene med røræg, bacon og skyr og mere familietid på Café Bopa, endelig prøve “The Hanzō Experience” (13 retter for 350 kr.) på Madklubbens yderst hyggelige asiatiske “lige ved Søerne”-placeret Hanzō og sidst men ikke mindst: Få de bedste fødselsdagsgaver nogensinde. Endda alle af københavnske/danske mærker, bl.a. Ganni, Handcraftedcph, Decadent Copenhagen, Housedoctor, Hay, Lyngby Porcelæn og Jane Kønig. Smukt lokalt design når det er bedst. Det kan vi altså godt være stolte af!

Mange har mindre krise over at blive 30, men det har jeg egentlig ikke. Jeg tænker, at når bare, man er tilfreds med sit liv, gør det man vil og føler sig ung og frisk, kan det jo være lige meget hvilken alder, der står på kørekortet. Eller er det bare mig? Giv endelig din mening til kende, hvis du også står over for de gyldne 30 – eller har været der! 🙂

Jordbærkage, gulerodskage og hindbærsnitter i Bageriet

Jordbærkage, gulerodskage og hindbærsnitter i Bageriet..

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme