Sidste uges kaffesmagning på D’Angleterre

Kaffesmagning på D'AngleterreKaffesmagning på D'AngleterreI onsdags var en fabelagtig kan-det-virkelig-passe-dag for enhver med et brændende københavnerhjerte: Morgen kick-off i D’Angleterres lokaler og Eftermiddags/aftenstund i Johan Bülows mindre eksotisk beliggende, men til gengæld virkelig interessante lakridsfabrik, som jeg vil skrive om lidt senere. D’Angleterre-besøget var et blog-event arrangeret af PrimeTime Kommunikation i anledning af den franske kaffeproducent Carte Noirs lancering af kaffekapsler. De er netop kommet på det danske marked og kan bruges i diverse kaffekapsel-maskiner – f.eks. hvis du har en fra Nespresso til at pryde køkkenet. Kapslerne er billigere end Nespresso og let tilgængelige, da de kommer til at kunne fås i de fleste supermarkeder.

Kaffesmagning på D'AngleterreKaffesmagning på D'Angleterre

Jeg har længe været en dedikeret Nespresso-pige. Jeg er vild med deres kapsler, design, farver, service, gode smag og butik. Og jeg er tit derinde bare for at ‘lure lidt’ og hænge ud (ja sådan cirka som når jeg hænger ud i supermarkedet.) Men jeg synes, kapslerne fra Carte Noir smager godt og er et godt alternativ – og så er de fremstillet efter fransk tradition, som jo bestemt ikke skal undervurderes. Som den frankofil med fortid i Paris jeg er, er franskmændenes kaffekærlighed, noget man hurtigt oplever på nært hold. Sådan en espresso skal nemlig være i orden! På D’Angleterre smagte vi fire intensiteter, og jeg fandt min favorit i form af nr. 7, der har kakao-undertoner. Den blev ikke dårligere til et par påskeæg med kaffesmag. Tværtimod kom man lige i påskehumør. Og så på flotte D’Angleterre. Det er alligevel ikke hvert år, man oplever det.

Og det kan man så sidde og tænke tilbage på, når man nyder en morgenkaffe brygget på kapslerne og en kokosvaffel med chokoladecreme herhjemme i stuen 🙂

Kaffesmagning på D'Angleterre

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Københavner-julehilsen fra Jylland

Så kom julefreden langt om længe efter en noget, mildest talt, hektisk december … specialet blev afleveret, og jeg må nok sige, at det var den allerbedste julegave for mig (sådan sagt helt på forhånd!) Jeg er nu ankommet til det jyske, og ikke ti vilde heste (eller en bombetrussel og 8 1/2 times transport) kan stoppe julehyggen. Så fuldstændig afslapning med benene på langs og konfektskålen – og så er der jo også den der and i aften…

Jeg nåede heldigvis at fejre lidt jul med København – det skete i lørdags, og det var fantastisk… selvom jeg desværre ikke kunne nå alle punkter på dagsorden. Christiania, skøjtebanen og Tivoli må vente til næste år, men jeg fik opdaget et par nye spisesteder og ellers bare nydt at gå rundt og… bare gå rundt 🙂

Så her lidt billeder fra jule-kbh-dag med ønsket om en virkelig dejlig aften og skøn jul til jer – i København såvel som i Jylland og Odense ( lige med undtagelse af bombemanden.)

Julepynt købmagergade

Julestemning i Købmagergade by night.

Julepynt D'angleterre

Julens vogtere: D’Angleterres all in-julepynt 2014.

Gedeostsalat kbh

Den lækreste julefrokost i mine øjne: Gedeostsalat på Brasserie Granberg – virkelig fin og forholdsvis ny café på Ny Adelgade.

Julehygge på Cafe retro

Kaffe med Baileys på Café Retro ved siden af pejsen og julesokkerne.

julepynt kbh

Nyhavns lys lukker og slukker: God jul!

Følg CopenhagenByMe på Facebook

Og på Instagram: @copenhagenbyme