Copenhagen By Instagram

Et indlæg  med billeder – og kun billeder … Er det mon muligt for en helt og igennem skrivegal person, der slet ikke kan stoppe, når først hun kommer i gang? Det er det faktisk, og det vil jeg hermed bevise. 
Jeg har planer om at få integreret Instagram på bloggen, men er ikke kommet så pokkers langt på den front, så nu deler jeg nogle af billederne fra profilen her i stedet. Og så – ikke et ord mere fra mig.

Eller … Det skulle da lige være; “Mrs. Copenhagen – Isn’t she just lovely?”  

En morgen på Amagerbrogade

Graffiti i Sydhavnen

Skønhed året rundt. #Amager #Strandpark

Halloween i Tivoli

Flotte farver på Christianshavn

  

Flere farver fra Christianshavn

                     

Aftenstemning over Kalvebod Brygge/Langebro

Aftenstemning over Kalvebod Brygge/Langebro

Kaffe på (Café) Altanen i november – ja da!

Hvad gør man, når de ustyrlige tanker svæver rundt på en brandvarm sandstrand, mens man fysisk trasker ned ad Gammel Kongevej i regn, vind og spandevis af kolde grader? Det var denne ugens store spørgsmål!
Min rejsefeber har nået en temperatur, jeg slet ikke vidste fandtes..

Venezuela, Vietnam, Argentina, Costa Rica.. alle mulige spændende steder bliver ved med at poppe op og lokke mit  novemberhumør. Det er slet ikke i orden, og jeg har nu sagt stop! Har forsøgt at overbevise mig selv om november-Københavns yderst eksotiske karakter, og i stedet for at traske rundt, tog jeg og en ven en drastisk beslutning. Vi stoppede op ved nr. 19 og gik indenfor til en forfriskning … på Altanen.

Der sad vi så en helt almindelig novemberdag blandt et væld af farvede havestole, altankasser og rå murstensmure med et stærkt udendørslys. Som var det i haven hos mormor – sådan mere eller mindre.
Café Altanen er et showroom for altaner kombineret med en café, der tilbyder ‘håndmadder’, brød fra Lagkagehuset, saft og varme drikke til gode priser.
Stolene knager på autentisk vis, og selvom jeg ikke ligefrem er altankøber-målgruppen, så gav besøget mig værdi. Sommerværdi! Lidt dæmpet latinamerikansk musik ville nok ikke skade stemningen herinde, og selvom chai-teen var god og cremet tror jeg en margarita eller caipirinha på menukortet kunne gøre det endnu mere festligt – og måske få folk til at købe flere altaner. Hvem ved?!
Men en herlig eftermiddag på Altanen – det havde vi. Så kan den kølige danske vinter bare komme an 😉

Café Altanen
Gammel Kongevej 19
1610 København V

 

Fantastisk Madglad på Vesterbro

Kære københavnske studerende og andre der gerne vil spise godt for få penge.

På Vesterbros Eskildsgade ligger der en lille ædelsten, som I bare må samle op! En aftensmad- eller frokostpakke man bare ikke kan sige nej til. ‘Madglad’ er nu ikke kun vært for takeaway men også mad ‘to stay’. Jeg tog min mor med forbi i weekenden, og jeg er så begejstret, at jeg hverken ved hvor jeg skal starte, komme videre eller slutte med at forklare. Ond ond skriveblokade. Okay, jeg prøver med punktform.

Cafeteria Madglad har:

1. Uhørte priser: Man kigger lige en ekstra gang på teksten, der diskret er placeret på facaden; “50 kr. for frokostbuffet”, “75 kr. for en aftenbuffet” og “85 kr. for dagens ret OG aftenbuffet”. Det er jo slet slet ikke til at forstå. OG DOG! For det der med buffet kan jo nogle gange være en mindre heldig oplevelse. Maden kan virke overvældende og mindre fristende, når den bliver rodet rundt i voldsomme fade og mister sit attraktive shine. Indimellem siger min indre stemme; “slut med buffet fra NU af” Men det skete ikke herinde, hvilket leder mig videre til punkt to.

2. Sundt udvalg – og kvalitet: Haps! Jeg havde bare lyst til det hele. Både de kolde og varme kreationer i form af f.eks. salater med broccoli/quinoa/tranebær, bønnemix, rødkål/solbær, hummus (altid en vinder), gullash, blomkåls- og auberginegratin, hjemmebagt kernebrød og de lækreste gulerodsfrikadeller (som jeg kom til at spise jeg-ved-ikke-hvor-mange-af.)

3. Alternative, sjove og barnlige omgivelser: Lige inden Madglad blev til Madglad, var det en fritidsklub – et look som den har bibeholdt. Når man kommer ind, ser man straks små overtøjsskabe, tidligere legehjørner, hverdagsborde og gule, blå, røde og alle mulige andre farver. Man føler nærmest, at man er gået ind i et privat hjem og spotter hverken tjenere, en ‘kasse’ hvor der betales eller stress og jag.
“Undskyld hvor bestiller man?”, måtte jeg spørge en af gæsterne. Kontrol og hardcore profit er  herinde blevet erstattet af tillid, generøsitet og kvalitetstid. Maden stiller man selv til ‘opvask’ og vil man betale eller bestille andre drikkevarer, foregår det neden for trapperne allerlængst inde.

4. Også lige kaffe/te: Som man selv tilbereder for 10 kr. pr kop (i rummet allerlængst inde). Og sørme om man ikke også kan snuppe hjemmelavede chokoladesmåkager med – helt gratis! Eller betale 10 kr. ekstra og få en hel leverpostejsform med ølkage. Den skulle jeg selvfølgelig lige have fingrene i – og så var toppen af mæthedsniveauet virkelig nået.

Og så “man-tror-for-alvor-det-er-løgn”-kortet: Madglad har sænket prisen for frokostbuffeten yderligere.. 30 kr. resten af november. Er det lige for godt til at være sandt – eller hvad?  Jeg tænker bare: “det her kan man umuligt tjene penge på, men hold fast hvor er det et genialt koncept!”
Ja, I kan måske godt fornemme det. Jeg er solgt … gedigen GLAD for Madglad. Så PS: Skynd jer derhen 😉

Cafeteria Madglad
Eskildsgade 13, 1657 København V

Mousse, trøffel og ganache på La Glace (endelig!)

En stor hemmelighed om mig er nok, at jeg godt kan li’ kager. Ej, okay det er der måske et par eller tre, som allerede ved. Men så er hemmeligheden nok, at jeg i modsætning til mange andre københavnere aldrig har smagt kagerne på La Glace – eller rettelse: det havde jeg ikke … før i går.

Javel, jeg har luret, beundret og drømt. Jeg har stået med helt og aldeles fladklemt næse mod vinduerne – peget og undersøgt. Og jeg har endda en enkelt gang præsteret at sidde uden for cafeen for blot at nyde deres tunge bedstemor-sødmælks-kakao – men uden kageselskab (don’t ask me why). Jeg har hørt samtaler om nærmest hver enkelt variant – især om sportskagen, som spiller sig ind i de flestes kagehjerter. Og flere gange er jeg blevet så grebet af stemningen, at jeg haft lyst til at pynte på sandheden og udbryde “ja, uhm, de smager bare SÅ godt!”

Vælge, vælge, vælge

I går skulle der sættes en definitiv stopper for mit La Glace-kage-mindreværdskompleks.
Kurs mod Skoubogade -tjek. Kage-elskende veninde under armen – tjek. Lækkersult – (som altid) tjek. Hurtig beslutning? På-ingen-måde-tjek. Kagemekka? Halleluja!
Vi besluttede at dele to, for så ‘kunne man jo smage lidt mere’. Ingen af os er vilde med flødeskum, og dermed kunne vi udelukke næsten den ene side af kagemenuen. What a luck! Men derefter blev det nervepirrende. Chokolade var et kriterium, men det var der ligesom ret mange af stykkerne, der var udstyret med. Desuden blinkede den med karamelmousse ‘tag MIG’, men det samme gjorde den med chokoladetrøffel, den med flamberet marcipan og naturligvis også den med græskarmarengs og mascarpone. Ikke nemt. Slet ikke nemt!
Desuden skulle vi jo også finde to, der passede perfekt sammen. “Vi skal måske ikke vælge to med chokolade”, “passer citron til appelsin?”, “jamen så får vi jo ikke en med marcipan!?” Skandale! Og da vi så endelig havde bestemt os, kom det pludselig: “Hov, der er jo også DEN der – den er større!”

Vi vidste, vi havde nået grænsen for ubeslutsomhed, da to ældre kvinder henvendte sig til os og sagde: “okay, piger – vi havde svært ved at bestemme jer, men I er værre”.

Så var det altså bare med at trække et nr., stille sig i køen blandt tre kinesere, bedstemor + barnebarn, familie på seks og mange mange flere.  Sundhedsbølge? Svært at tro. Alle vil have flødeskum og kager i det store retro dukkehus for royale, fine damer… og så os andre !

“Lucky you” = lucky me, lucky US!

Da ‘Lucky you’ og ‘Kanneworfflagkagen’ ankom, var stemningen på sit højeste, og da den første bid karamelliserede græskar, chokolademousse og ganache dumpede på tungen, kunne jeg endelig med god samvittighed sige det højt; “uhm, det smager SÅ godt!” For det gjorde det. Chokoladesmagen var helt fortryllende. Mindst så wauw-agtig som forventet. Og sørme om ikke tekanden fik en gratis refill, da den var tom. Forkælelse og kvalitet! Og det er jo heller ikke for sjov, at stedet har eksisteret siden 1870 med opskrifter, der er blevet overleveret fra generation til generation.

Stedets kogebog kunne måske godt flettes ind på julegave-listen. Ville da være okay med hjemmelavede La Glace-othellolagkager. Og billigere. For nok er kagerne måske de samme, men priserne har helt sikkert udviklet sig i takt med de mange generationsskift.

Hvad betyder cyklen i København?

Den københavnske æresborger har været mere end bare almindelig æresborger det sidste stykke tid. Der er blevet snakket om den overalt. Bl.a. har politiet har udtrykt deres utilfredshed med den måde, københavnerne styrer den på. Og en efterhånden gammel ræv af slagsen, som især turister og pendlere kommer rundt i byen på, bliver nu, efter bunker af kritik, udskiftet med en moderne variant med GPS, musik og alt muligt andet smart.

Cyklen er vores ét og alt. Den hjælper os i sol, regn og blæst, over Langebro og under togturen, og den bringer os til det hårde arbejde og trygt hjem fra den sjove fest.

De sidste par uger har jeg arbejdet på en tale i samarbejde med Lone Loklindt, miljøordfører for De Radikale og formand for Miljøudvalget, som skulle fremføres til Cyklistforbundets årsmøde. Og pudsigt er det, at cykeldebatten har været på sit højeste under lige netop denne taleskrivningsproces.

Pludselig gik det op for mig, hvor mange aspekter sådan en lille tohjulet størrelse med ringeklokke og fletkurv kan indeholde. Ikke.så.lidt.skal.jeg.da.lige.love.for. Det er lige fra et miljøaspekt til lovgivningsaspekt, sundhedsaspekt, CSR-aspekt (bedre mobilitetsplanlægning som en del af CSR), sikkerheds- og tryghedsaspekt (tager vi ansvar og hensyn til hinanden på cykelstien?), “branding af Danmark som cykelland”-aspekt og meget meget mere.

Og følelserne går op og ned. Det ene øjeblik bliver man flov over den hensynsløse kørsel. Ikke mindst når man ser et indslag fra TV, hvor samtlige cyklister drøner på fortovet over Dronning Louises Bro eller krydser fodgængerfeltet ved Rådhuspladsen. OG man har jo selv har været der på et eller andet tidspunkt. Det ved man. Og det er måske det værste.

En lille løftet pegefinger blev vi enige om, at Lone skulle have med i talen;

“Jeg ved godt, hvor stressende det kan være, når man skal nå en aftale eller bare er træt og trænger til at komme hjem og svinge fødderne op efter en lang arbejdsdag. Sådan har jeg det også indimellem. Men vi bliver altså nødt til at stoppe op og tænke på hinanden. At tage hensyn i trafikken kræver overskud, men til gengæld belønnes det med både sympati, smil og sikre cykelstier.”

Men i bund og grund er man da lidt stolt. Man er måske endda særdeles pavestolt over den københavnske/danske cykelkultur, hvilket blev flettet ind i slutningen af talen;

“Vi må fortsætte med at udbrede fortællingen om alle de muligheder, cyklen giver os.
På cyklen er vi alle lige. Vi er en nation, der cykler uanset alder, job og baggrund. Det er advokaten såvel som maleren – den gravide såvel som den homoseksuelle. Og der cykles på både bedstemor-cykler, tandem, Christiania-cykler, eller der prejes en cykeltaxa. På Strøget i København har vi blækspruttelignende cykler som de unge morer sig på i det festlige natteliv, og i Århus er der i år ankommet nye patruljecykler til det østjyske cykelpoliti.

Danmark er landet, hvor vi cykler for mobilitetens skyld. Danmark er landet, hvor vi cykler for helbredets skyld. Danmark er landet, hvor vi cykler for miljøets skyld.
Eller sagt på en anden måde: Danmark er landet, hvor cyklen er vores hjertebarn.”

Lone har nu holdt talen for Cyklistforbundet på Frederiksberg Gymnasium. Fluebenet er sat. Selv sidder jeg så ved spisebordet på Amager og tænker; “Kan vi så blive bedre til at cykle fremover? Og kan København træde i de hollandske træsko og atter blive verdens bedste cykelby?”
Et eller andet sted så tror jeg på det. Selvfølgelig gør jeg det! Mon mine medcyklister har det på samme måde?