Weekendglimt ☀️

Christianshavn

Så blev det godt nok pludselig mandag, og weekenden slut, æv! Men hey jeg er jo alligevel typen, der “kommer til” at arbejde lidt i weekenden også. Så hvad pokker..

Ja, okay indrømmet. Jeg elsker mit arbejde. Jeg arbejder på det fuldtid og fritid, som jeg plejer at sige. Vi har f.eks. på Yelp fået stablet en fotoklub på benene. Det startede i går morges kl. 10, og jeg er vild med det! Er pt. gennembanket af fotonørderi og masser af snak og grin. Næste gang skal vi have et foodstyling-event, som jeg har fået inspiration til fra netop overstået Dublin-tur.

Skriv endelig hvis du vil med. Det bliver gratis eller meget billigt!

Fotoklub på Christianshavn

… Jeg fik også opdaget meget smuk og nuttet cafe/butik Cousins, hvor jeg skal spise morgenmad eller frokost snarest. Og måske pludselig købe alle deres boligvarer, som har det her retro-look i turkis og er hentet fra Indien. Måske ikke så bæredygtigt, men hold da op hvor er de smukke. Det der med café kombineret med butik er virkelig noget, der hitter i København pt.

Cousins på Vendersgade… Min cykelkurv blev klistret ind i tomatsuppe fra SMAG, da jeg prøvede at lege sød sygepasser (indsæt selv billede :))

… Jeg var en tur på Hovedbiblioteket, og blev mega imponeret over alt derinde. ALT!

Hovedbiblioteket… Fik også smagt byens bedste æggewrap fra Brass, som nu er åbnet på Øster Farimagsgade. Perfekt take away til min kødfuld lørdag / spis-mindre-kød-hverdag. Den med bønnestew er nemlig bare lækker!

Wrap fra Brass… Og fejret skønt genfundet venskab over en flaske rosé på Østerbro – for derefter at fejre International Pisco Sour day på Le Mouton Noir på Strædet. Ny, lille og skjult cocktailbar ovenpå Lanterne Rouge.

Pisco Sour på Le Mouton Noir

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Invitation: Fredagsbar med cocktail-fight (støt København)

Drinks

Hjælp mig og Maria fra Vanløse Blues med at drikke cocktails og få en sejr til København i hus! 🙂

Måske har I allerede set invitationen, men jeg vil lige reklamere for den igen. Om præcis en uge, fredag d. 30. maj kl. 17.00 holder jeg i samarbejde med ITALIAN by LANTZ i Hellerup og Maria fra Vanløse Blues en fredagsbar – en cocktail battle night, hvor slaget står mellem København og Rom. Vi byder på den første drink, og her kan I vælge mellem cocktailen “When in Copenhagen” – inspireret af de kaffedrikkende danskere og “When in Rome” – inspireret af den rabarber-baseret Aperol som er et must i Rom. (København skal jo selvfølgelig vinde, ik? 🙂 )

Den første cocktail er gratis, og resten af aftenen koster de to cocktails “When in Copenhagen” og “When in Rome” 65 kr. Der vil blive serveret snacks inspireret af både Rom og København.

Tilmelding finder sted lige her (det er ikke alle tilmeldte, der vises her, da der er oprettet flere tilmeldingssider.)

Det kunne være så fedt at møde jer. Vi ses!

Kh Camilla  

Knippelsbro = Beach in the city

Kayak Bar En (af de) ting, jeg elsker ved København, kan bedst beskrives med; ‘you haven’t seen nothing yet’. Man tror, man kender byen sådan nogenlunde. At man cirka ved, hvad der venter én ved næste kloakdæksel. Men nej da. Alligevel bliver man ofte ikke så lidt overrasket på sine cykel-, jogge- slentre- eller jeg-har-slet-ikke-tid-ture. Sådan nærmest som i ‘jeg-må-lige-gnide-øjnene-en-ekstra-gang-overrasket’.

Præcist sådan havde jeg det første gang, jeg så strandlignende tilstande ved Knippelsbro. Altså som i sand, limefarvede liggestole, parasoller og palmer…! Lige der ved siden af og under bilernes osen, folks forvirring og business-bygningerne Borgen, Børsen og Nationalbanken.

palme

Jeg har nærmest hver dag, siden jeg så dette fatamorgana, tænkt, at det måtte prøves, og da jeg i fredags skulle fejre weekenden med en veninde, som også havde fået øjnene op for den skønne mærkværdighed, måtte det være tid til strandtur under broen; Playa de Knippelsbro.

Efter en billig supermarkeds-wok-salat og en Corona på Christianshavn rullede vi over broen og steg ned i strandloungen, og Kayak Bar, som den jo faktisk hedder, blev indtaget i solnedgangen mens Friday Night Skate Copenhagens rulleskøjteløbere vimsede forbi i store klynger. Vi overvejede lidt om vores tendens til søsyge kunne klare turen ud på den flydende sandkasse med baggrundsmusik og fest. “Det gynger da lidt” måtte min veninde erkende. “Men når man bare kigger frem går det fint – og ellers må vi lige snuppe en drink mere”. Klog veninde!

Sommer i København

Så sad vi ellers der i den enorme sandkasse med en drink i hånden, tropisk aftensol i ansigtet, grillduft i næsen (mad er der også sørget for), og lyden af bilernes susen over broen – kombineret med den fineste udsigt. Nøj da! At se Borgen i selskab med en stor frodig palme er bestemt lidt af et vidunderligt sært sammentræf. Kayak Bars tropiske sommerlounge er helt klart en fristelse, der må tilføjes til min favoritliste.

Og det har i den grad været en hot og action-packed weekend i byen. Man kan umuligt nå alt, hvad der har været på programmet af festivaler, hyggelige arrangementer og sol-og-sommer-perler. Så jeg kan ikke lade være med at stille mig selv spørgsmålet: HVAD gik jeg mon glip af ? Måske en læser eller to kan hjælpe mig med svaret…

strandbar