Weekendglimt ☀️

Christianshavn

Så blev det godt nok pludselig mandag, og weekenden slut, æv! Men hey jeg er jo alligevel typen, der “kommer til” at arbejde lidt i weekenden også. Så hvad pokker..

Ja, okay indrømmet. Jeg elsker mit arbejde. Jeg arbejder på det fuldtid og fritid, som jeg plejer at sige. Vi har f.eks. på Yelp fået stablet en fotoklub på benene. Det startede i går morges kl. 10, og jeg er vild med det! Er pt. gennembanket af fotonørderi og masser af snak og grin. Næste gang skal vi have et foodstyling-event, som jeg har fået inspiration til fra netop overstået Dublin-tur.

Skriv endelig hvis du vil med. Det bliver gratis eller meget billigt!

Fotoklub på Christianshavn

… Jeg fik også opdaget meget smuk og nuttet cafe/butik Cousins, hvor jeg skal spise morgenmad eller frokost snarest. Og måske pludselig købe alle deres boligvarer, som har det her retro-look i turkis og er hentet fra Indien. Måske ikke så bæredygtigt, men hold da op hvor er de smukke. Det der med café kombineret med butik er virkelig noget, der hitter i København pt.

Cousins på Vendersgade… Min cykelkurv blev klistret ind i tomatsuppe fra SMAG, da jeg prøvede at lege sød sygepasser (indsæt selv billede :))

… Jeg var en tur på Hovedbiblioteket, og blev mega imponeret over alt derinde. ALT!

Hovedbiblioteket… Fik også smagt byens bedste æggewrap fra Brass, som nu er åbnet på Øster Farimagsgade. Perfekt take away til min kødfuld lørdag / spis-mindre-kød-hverdag. Den med bønnestew er nemlig bare lækker!

Wrap fra Brass… Og fejret skønt genfundet venskab over en flaske rosé på Østerbro – for derefter at fejre International Pisco Sour day på Le Mouton Noir på Strædet. Ny, lille og skjult cocktailbar ovenpå Lanterne Rouge.

Pisco Sour på Le Mouton Noir

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Gode sushi-minder på Christianshavn

Letz Sushi

Tjuuuhej, hvad skete der lige der? Fuld fart over feltet og et smut til Dublin i efterårsferien. Masser af spændende events for Yelp i forberedelsesfasen og en masse spændende nye steder, der skal besøges. Der har virkelig været gang i den på det sidste, og jeg når slet ikke at skrive om alt det, jeg gerne vil herinde og dele mine kreationer i køkkenet. Men jeg prøver! Og for at fortsætte hvor jeg slap, inden Dublin-ugen overtog (guide til Dublin coming up), vil jeg lige fortælle og vise lidt billeder fra min Kulturnat sidste fredag. Som – overraskende nok – stod på madkultur. Japansk madkultur. Sushi, helt eksakt! Stedet var Letz Sushi på Christianshavn, og her har jeg dejligt minder fra. Forårsminder fra da jeg næsten lige var flyttet til Amagerbro og nød sushi og den køligste hvidvin med det bedste selskab i solens brændende stråler.

Letz SushiLetz Sushi

Denne gang kunne vi desværre ikke sidde udenfor (come on, oktober!:))… men jeg vil sige, at det nu også er ganske fint og stilet på den christianhavnske sushiperle med den perfekte beliggenhed. Og så er sushien kreativ: edamame-bønner med miso-dip og tangsalat med chili – og endda mulighed for “palæo-sushi”, hvor risen er taget ud. Smart til allergikere mv., selvom jeg må sige, at jeg foretrækker old school-sushi (er det ikke ved at være så normalt, at vi kan tillade os at begynde at kalde det old school?! Hmm… )

I kan læse mere fra min aften her. Sushi er ikke det allerbedste jeg kan få at spise, men sådan en fredag aften, hvor man bare snakker til at sidde og slappe af. Længe. Og meget. Ja så, er sushi virkelig HITTET på skyd-weekenden-i-gang-listen…

Mon jeg har nogle sushi-lovers og eksperter blandt mine læsere? Del endelig jeres sushi-favoritter herunder.

Letz Sushi

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

De bedste indiske ‘turistfælder’ i byen

Der er to indiske restauranter i København, som jeg er dybt fascineret af. Det er Spicey Kitchen på Torvegade, Christianshavn og Al-Diwan på Vesterbrogade.

aldiwan

Jeg er imponeret af dem, fordi de begge SER ud som de vildeste turistfælder – halvdårlige og cheesy, og faktisk ER placeret i nogle af de mest udprægede turistfælde-zoner i byen …. men de er bare IKKE fælder. Med mindre det da er en fælde, man hopper i med overlæg. Næ, tværtimod er de mere end ét enkelt besøg værd. Det er her, man gerne kommer igen og igen. Turist eller ej.

Indretningen er på grænsen til det smagløse begge steder. Og det er rørende fantastisk. Det er candlelight dinner i blå-neonlys, kitsh, voldsom og alt for meget ligegyldigt tingeltangel. Men der er en kærlig og velmenende atmosfære, som giver én lyst til at smutte forbi. En følelse af folk der lægger sjæl i det, de laver. Indisk mad der smager himmelsk.

al-diwan

I lørdags indløste jeg for anden gang en Sweet Deal på Al-Diwan, og for bare 150 kr. pr. person fik vi serveret et proteinmåltid af de kæmpestore. Tre retter som forret(!), hvoraf den ene altså var en mixed grill af både lam, fisk, kylling og oksekød, tilberedt helt perfekt og krydret og skyllet ned med forfriskende mango lassi. Det gjorde os ellers klar til hovedretten: tre retter til deling i form af den herligste Butter Chicken, lam i peanutssauce, kartofler i spinatsauce og så lige ris og Naanbrød til. End of meal? Tjaaaa… tjeneren droppede da lige forbi for at høre, om vi ville have en refill af brød og evt. butter chicken. Der måtte vi dog sige stop, selvom det var fristende.

Men sikke en venlighed og opmærksomhed.  Udsøgt mad kombineret med en oprigtig interesse for gæsten – så er indretning, facade og alt andet vel i bund og grund sekundært?!

kongernes-køkken

(Sidste)ugen der gik

Sådan en uge går aaalt for stærkt, og når det er søndag, kan man næsten ikke huske, hvad man lavede onsdag – for slet ikke at nævne mandags eller tirsdags. MEN så er det godt, man har Instagram, der kan agere hukommelse og billededagbog. Yeah! Og sidste uge var en god uge! Nye opdagelser. Nye yndlingsretter. Nye københavner-forelskelser. bamses husBamses hus står pænt og stråler i DRs reception, og under min morgenvagt i tirsdags, hvor jeg ventede på en gæst i receptionen, fik jeg lige tid til et kameraklik kombineret med kærlige barndomsminder. Nostalgi? Tjoooo, bare lige lidt.

Tirsdag aften fandt Wok Shop og jeg omsider hinanden. Har været der før. Har ikke været imponeret. Men så smagte jeg nr. 23. Laks i rød karry med bambusskud, limeblade og sød basilikum. NØJ! Hold da helt fast en sovs. Det var et fantastisk wok-moment. Desserten var en mousse af Lasse Rimmer, Christian Fuhledorf, Wafande m.fl. på scenen på Nørrebro teater i Robin in the hood. Den smagte overraskende godt og er virkelig et godt grin værd!

Wok ShopNatten til onsdag kom den så… sneen (for måske 17. gang … mindst.) Meget kan man sige om den danske vinter, men den går altså all in på det der hvide stads og kulde. Det ligger da lidt fint på gader og bygninger i byen. Men det er da også fuldstændig irriterende. Og at glide på cyklen på vej til arbejde om natten/morgenen og ligge på langs og pynte; Nej tak!

Brigadevej og sne

Lørdag fik jeg endelig mulighed for at opleve vegetarstedet Café N på Blågårdsgade. Og jeg vil sige, at efter det besøg kan jeg forstå vegetarere – bare en lille smule bedre. En brunchtallerken med  vegi-lækkerier er helt sikkert sagen herinde – og så må jeg tilbage en fredag aften, hvor cafeens ‘folkekøkken’ serverer aftensmad til ja-det-er-rigtigt-nok … 35 kr.

cafen

En eftermiddag på Eksperimentarium efterfulgt af ny mexicansk skjult amour på Skindergade. Det.er.et.hit! Barburrito serverer bananchips, tacos med alverdens fyld og gode burritos, som nydes i baren. Kylling i peanuts var en sand vinder og øllen blev drukket med velbehag af en ikke-øldrikker. Det er mexicansk succes, når det er mest bueno!

Burrito på Barburrito

Ugen blev sluttet af med en kender; gode gamle Sweet Treat! Altid vært for lækker morgentallerken, summende stemning, gigantiske hjemmelavede marmeladekrukker og Christianshavner-idyl. Læs mere om Sweet Treat her.

Marmelade, Sweet TreatEn efterfølgende gåtur blandt Christianshavns farvede huse, enorme skibsmaster og københavnere, der lyste kraftigt op i solen trods tonsvis af minusgrader – og et indblik i Københavns fremtidige cykelbroer mm. på Dansk Arkitektur Center. DET er en god søndag. Alle uger burde være sådan, hvis man da lige havde råd og tid til – og mulighed for det.

ChristianshavnEn god kbh-dosis inden påsken nu skal fejres i det jyske med det her alt for lækre dark chocolate-kick af et påskeæg fra Hotel Chocolat-butikken på Strøget. I påsken skal man nemlig spise god chokolade hver dag… sur pligt, men sådan er det jo indimellem..

Hotel Chocolat

Såååå.. sæt i gang og god choko-påske 😉

Copenhagen By Instagram

Et indlæg  med billeder – og kun billeder … Er det mon muligt for en helt og igennem skrivegal person, der slet ikke kan stoppe, når først hun kommer i gang? Det er det faktisk, og det vil jeg hermed bevise. 
Jeg har planer om at få integreret Instagram på bloggen, men er ikke kommet så pokkers langt på den front, så nu deler jeg nogle af billederne fra profilen her i stedet. Og så – ikke et ord mere fra mig.

Eller … Det skulle da lige være; “Mrs. Copenhagen – Isn’t she just lovely?”  

En morgen på Amagerbrogade

Graffiti i Sydhavnen

Skønhed året rundt. #Amager #Strandpark

Halloween i Tivoli

Flotte farver på Christianshavn

  

Flere farver fra Christianshavn

                     

Aftenstemning over Kalvebod Brygge/Langebro

Aftenstemning over Kalvebod Brygge/Langebro

Kæreste Christianshavn..

Min darling.. min favorit.. mit yndlingssted! Christianshavn, du og din kanal er nr. 1 for mig. Hvis jeg havde et skib, ville jeg ligesom Kim Larsen opkalde det efter dig.
Hemmeligheden ved dig er dit mangfoldige væsen. Du er spraglet. Du er uforudsigelig.

Jeg er fascineret af, at lejlighederne omkring kanalen er for dem, der har skudt – ikke bare papegøjen, men guldfuglen – mens Christianhavns Torv en spytklat derfra er indtaget af grønlændere og alkoholikere. En lidt kraftigere spytklat derfra har vi så fristaden Christiania, som jo er mangfoldigheden selv.

Årets første rigtige forårsdag (det kan vi vel godt kalde den) i søndags blev tilbragt lææænge på træbjælkerne langs kanalen med varmt chokolade fra bager Holm. Her snakkede vi og faldt i staver over de her christianhavnske kontraster. Private både vs. turistbåde, ung vs. gammel, Moët i glas vs. Harboe i dåse.
Jeg drømmer om en dag at eje det gule hus – det der høje tynde ét mellem det lyseblå og røde. Det hus er mit, bare så I ved det…

På vej tilbage mod Amagerbrogade måtte vi lige forbi Lagkagehuset. Det Lagkagehus kan et eller andet – det skal de ha’. Det på Christianshavn kan mere end bare et eller andet. Det kan nemlig være det første, det bedst placerede, det mest autentiske og det mest rigtige af det alle. OG i søndags scorede de ekstra points, da de havde – ja, gæt engang.. trum-trum..  ‘gammeldags’ fastelavnsboller. Nu vrimler det jo pludselig med dem. Bollen blev i den grad nydt på turen hjem, inden den store anmeldelsesseance skulle fortsætte. 37 stk. kom jeg op på denne weekend, så nu er jeg næsten med igen, og 45 nye venter forude. Suk fordi jeg mangler timer i døgnet. Juhuu fordi det stadig er pokkers sjovt.

I går var jeg for første gang til møde i erhvervs- og vækstministeriet, som forbrugerområdet hører ind under. 7.15(!) var klokken, da jeg småtræt men også småspændt mødte Ida på kontoret, og vi sammen gik over til forbrugerordførerne for R og S; Lotte Rod og ‘fru luksusfælde’, Mette Reissmann.

En halv time efter sad vi alle til bords med Ole Sohn og hans embedsmænd i et meget fornemt lokale, og så var det ikke bare kaffen og mælken, men også tonsvis af ideer mm., der fløj frem og tilbage over bordet. Der blev blandt andet snakket om, hvad man kan gøre for at gøre markedet mere gennemsigtigt, mindske unges gæld og en “ja tak”- frem for “nej tak”-ordning på reklamer (som måske ikke længere er så relevant. Der er nemlig rigtig mange danskere, der bestiller “nej tak” efter den nye postlov. Hvorfor? De/vi gider da ikke have reklamer, når postkassen nu står så ‘langt’ væk :))

Bagefter var der møde med 3F ang. sprog- og uddannelseskrav til landbrugshjælpere – ja, jeg syntes simpelthen det var på tide at høre lidt mere om svin, antibiotika og landmænd (tidligere omtalte dyretække I ved, host host.)

Resten af ugen skal gå med, at jeg, forhåbentlig, får tid til at skrive nogle debatindlæg/artikler om sundere ernæring og mere fokus på det psykiatriske univers, som ikke tager sig godt nok af de syge og udleverer forkert eller for meget medicin.
Og så sluttes den af med Villys 60 års-fødselsdags-reception på fredag. Fortsættelse følger helt sikkert..