Måneden der gik: Sne og sol i januar!

Rød himmel over København

Rød (pink/lilla) himmel over København

Januar er ikke helt slut endnu, men da jeg rejser på en uges ferie og er #utromedlanzarote fra i morgen, vil jeg lige dele nogle af mine yndlings øjeblikke fra januar med jer. Det har klart været den flotteste januar, jeg kan huske, og der har virkelig ikke været langt fra sol til sne og knaldrød/pink/lilla himmel. Så er vinteren altså lige til at holde ud!

Vi ses på den anden side – jeg har allerede en masse anmeldelser og opskrifter, som jeg glæder mig til at dele med jer 🙂

Sne og fuld fart ved Søerne

Sne og fuld fart ved Søerne

Solnedgang over Langebro

Solnedgang over Langebro

Og så blev himlen pink :)

Og så blev himlen pink 🙂

Sol over Christiansborg fra Bibliotekshaven

Sol over Christiansborg fra Bibliotekshaven

Sne OG sol i Nyhavn

Sne OG sol i Nyhavn

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Weekendglimt: Uge 4

Weekendglimt nr. 4 og dermed sidste i januar… uuuuh det går allerede stærkt det her år!:)

Fredag bød på hygge med Maria aka Vanløse Blues og vores signaturret “Fish and salad” i Torvehallerne (Fiskedeller fra Boutique Fisk og salater fra Smag).

Fiskedeller og salat i Torvehallerne

“Fish N’ Salad” … Fiskedeller og salat i Torvehallerne

Den stod også på god morgenmad (selvfølgelig!) Pandekager i stedet for vafler denne gang (man skal vel spise varieret?) og så arbejde og tid til bloggen. Skønt! Jeg har blandt andet og langt om længe fået ændret opskriftindexet. Håber I synes lige så meget om det som jeg. Jeg vil mene, det er blevet noget mere overskueligt, og så fik jeg også en masse opskrifter på, som jeg havde glemt i farten. (Hov hov. Skal-ikke-ske-igen!)

Pandekager med alverdens toppings

Pandekager med alverdens toppings

Højhellig lørdag aften og burger og vino på en af mine absolut Østerbro-favoritter La Esquina på Ryesgade. Jeg har tidligere godkendt bl.a. deres rugbrødsmad med krabbesalat, kaffen og de hyggelige omgivelser. Og burgeren med guacamole, chorizo, salsa og manchego. Tror da nok også lige den er nok så godkendt! Med kraftig spansk vin. Kun bedre!

Hamburguesa de la casa, røvermos og rødvin

Hamburguesa de la casa, røvermos og rødvin

Søndag var det blevet tid til Museum og Brunch Club part 4 med anmelderne fra Yelp. Brunch på Spis på Læderstræde og så den helt store tur på Christiansborg i Ruinerne, De Kongelige Stalde, Riddersalen, Tronsalen og hele molevitten. Har I være der? Nøj det vil jeg anbefale enhver københavner at få gjort – Christiansborgstosse (som mig) eller ej! 🙂

Kareten som fragtede Kronprinsen og Mary til deres bryllup i 2004

Kareten som fragtede Kronprinsen og Mary til deres bryllup i 2004

Biblioteket på Christiansborg

Biblioteket på Christiansborg

Smukke Christiansborg!

Smukke Christiansborg!

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

3-retters middag i Tårnet på Christiansborg

Den fedeste oplevelse: 3 retters menu i Tårnet

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg er big big fan af vores allesammens Christiansborg. Faktisk blev den her blog jo født netop med den anledning at beskrive min hverdag på Borgen, da jeg i sin tid blev ansat som praktikant derinde. Og selvom det ikke længere er der, jeg har min daglige gang, banker mit københavnerhjerte stadig på livet løs for bygningen, stemningen, magt-vibrationerne. BORGEN!

Og netop som jeg havde troet, at det ikke kunne banke med højere kraft, så skete det. I lørdags. Jeg blev inviteret op i den nyåbnede restaurant Tårnet til en middag. Stor stor overraskelse. Mogens Lykketofts idé om at hive nogle af de støvede statuer ud af Tårnet på Borgen og skabe en restaurant for folket er blevet til virkelighed. Rasmus Bo Bojesen styrer køkkenets gryder og pander. Og jeg er helt vildt tosset med det.

Den fedeste oplevelse: 3 retters menu i Tårnet

Ikke nok med at du her finder et stilfuldt lokale midt i magtens centrum, med et par tilbageblevne (formentlig afstøvede) statuer, flot trappe i midten af lokalen og en udsigt der bare sige WOW! Du finder også her noget virkelig lækkert mad. Unikt og smukt hele vejen igennem! Jeg havde ikke de store forventninger til maden, men for pokker da altså..

Stegte spidskål med asparges høost og løvstikkecreme til forret. Ganske simpelt en ret der kunne gøre enhver til vegetar. Øjeblikkeligt! Sprødstegt multe med stikkelsbærkompot, de mest smagfulde løg og forskellige syltede grøntsager. Nye kartofler med smørsovs. Jeg siger jer – det var vildt. Den bedste hvide fisk jeg har fået længe. Måske endda nogensinde! Og da desserten skulle vælges, følte jeg mig nærmest gennemskuet, da jeg så muligheden: ‘Chokolade, chokolade, chokolade’. Chokoladekage med chokolademousse og chokoladekant … og så lige lidt rabarber. What more do you need? Og det her er en ‘folkets restaurant’. Tre retter for 385 kroner. Det er da helt okay!

Overvejer du at snuppe en middag i Tårnet, kan jeg kun sige: Book med det samme. Overvejer du ikke, er opfordringen den samme; book med det samme 😉

Den fedeste oplevelse: 3 retters menu i Tårnet

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

CopenhagenByMe som færdiguddannet?

CopenhagenByMe

Knap 5 1/2 år. Intet mindre. Så længe er det siden, jeg boede i Københavns Sydhavn, dansede på Den Glade Gris i weekenderne, og netop den dag i september trådte af på Lindevang station for at begynde et helt nyt liv som fransk og kommunikationsstuderende på CBS. Hold da helt op hvor jeg synes, der er sket meget siden da.

Fra sælger til tjener, til frivilligt arbejde i Røde Kort og studienævnet på CBS sideløbende med både kundeservicemedarbejder i Nykredit – og senere hen forbi Glaskuben og sidde med både salgsstøtte og kommunikation, så produktkommunikation og til sidst marketingafdelingen. I mellemtiden skiftede jeg CBS ud med Aalborg Universitet og startede en kandidat i kommunikation, som jeg hurtigt fik knyttet til kategorien ‘politisk kommunikation’, og som kun blev endnu mere heftigt med en praktikperiode på Christiansborg og senere hen DR2 Morgen og Deadline. Det blev krydret med passionen for København og gode (smags)oplevelser her på bloggen, som anmelder for Yelp og som Juniorkonsulent i PrimeTime Kommunikation. Og så lige lidt mere politisk rådgivning på frivillig basis, som i samarbejdende brainstorming med min gode makker og veninde endte med specialet; ‘Den autentiske politiker – et retorisk spørgsmål’. Det blev så forsvaret i onsdags… og det var så overfedt!

CopenhagenByMe

Men hvad så nu?

Ja, nu må vi se… lige nu skal jeg lige stoppe op og puste lettet ud. Jeg skal få et overblik over paletten af alle de sider af kommunikationsfaget, jeg elsker. Og så skal jeg – og det er faktisk min hovedpointe med dette indlæg – simpelthen fortsætte med at blogge herinde!! Selvom man er færdiguddannet, må og skal der være tid til at dele sine tanker, billeder og ideer. Det er jo det, kommunikationshjertet brænder for.

Fejringen fortsætter… Rigtig god weekend derude, og så håber jeg, I også vil følge med i mit liv herinde fremover … nu som ‘voksen’. Skål! 🙂

CopenhagenByMe

Lidt om Borgens år (2012) og nytårsfortsæt for 2013

Christiansborg København

2012 er meget snart ved at forvandle sig til 2013, og jeg synes altid det er både vemodigt og glædeligt, når sådan en forvandling sker. Der er mange tanker, der vimser rundt indeni, når jeg står med champagneglasset i hånden og kigger på Margrethe – live og mere eller mindre på mærkerne.

Jeg har efterhånden hørt mange sige, at nytåret ikke betyder så meget for dem, men det gør det altså for mig. Jeg er faktisk en rigtig new year-lover!  Jeg bliver altid sådan lidt … sentimental… er vist ordet, der dækker bedst. Tager året op til overvejelse, vurderer hvad jeg fik ud af det – hvad der var fedt og mindre fedt, og hvad jeg vil lave om i det næste (sjovt nok er det tit præcist det samme, som jeg lovede mig selv sidste år – sådan skal det vel være!? )

Dette år har været Borgens år. Nøj! hvor er der sket meget, pyha hvor har jeg spenderet mange timer på Christiansborg, og iiih, hvor har jeg dog fået meget ud af det.Det er både godt og ondt med sådan et praktikforløb – godt fordi det er fantastisk og giver et helt andet perspektiv på uddannelse og kvaliteter. Dårligt fordi skolebænken er en ond ond djævel at komme tilbage til – for ikke at snakke om eksamensopgaver, som ikke giver andet end dårlig samvittighed, alt for mange kopper kaffe og op til flere omgange hardcore sukkerchok.

Christiansborg København

Men det kan der findes en løsning på. OG DERFOR er mit nytårsfortsæt for 2013 (for første gang nogensinde og ét jeg ved jeg kan holde) ENDNU et praktikforløb! Denne gang hos DR deadline. Og så tror jeg lige jeg vil gå i gang allerede d. 7/1 … Lige på og ‘hårdt’ 🙂

Borgen slipper dog ikke for mig foreløbig. Jeg skal nemlig fortsat hjælpe Lone Loklindt, som da jeg var med til at skrive en tale om cykling, som hun skulle holde til Cyklistforbundets landsmøde.  Fra januar zoomes der ind på miljøpolitikken – bl.a. skal vi kigge på, hvordan vi sikrer mindre luftforurening i vores skønne København. Og hvordan kan man sige nej til sådan en god sag, der gavner min allerbedste hovedstads-ven?

Jeg håber denne nytårsaften bliver en fed én af slagsen. Nogle elsker nytår, andre hader det. Nogle laver en masse nytårsfortsætter, andre laver ingen. Nogle holder fortsætterne – andre sætter dem på listen igen næste år.
MEN én ting er sikkert; Vi fortjener alle det bedste i 2013!!

Godt nytår derude 🙂

Bye,bye – honey – bye, bye

Jeg har prøvet at undgå den. Virkelig. Jeg har været til yoga for at meditere den væk. Jeg har forbandet den og fortrængt den, og jeg har ivrigt prøvet at hoppe over den med et hurtigt og smart Fosbury flop-spring. Men ak ak, jeg kan simpelthen ikke undgå at falde pladask over den med både arme og ben – fælden er klappet. Dagen er kommet. Det er sidste dag på Borgen.

Og hvordan håndterer man så den kendsgerning bedst muligt? Jo, man spiser  den sidste Snapsting-nadver(hvad.mad.ikke.kan.gøre) med en skøn veninde,

Crazy elevatorer

man kører og og ned i de åbne og halv-farlige elevatorer (som blev lukket efter sidste julefrokost – wonder why …) iøvrigt til enorm morskab for unge og gamle på rundvisning.
Man læser gamle mails og lader tårerne kinde-galopere, mens man mindes frustrationerne omkring betalingsringen, næstformandsvalget i SF, helligdagsfarcen, skatte- aka rugbrødsreformen og ikke mindst brød/kageordningen, der altid gik i vasken og mildest talt skabte praktikant-panik tirsdag efter tirsdag.

Samtidig glæder man sig i hvirvlende strømme over de vanvittige dage. Det kunne eksempelvis være,  da pointsystemet blev afskaffet, eller da det blev vedtaget, at homoseksuelle kunne blive gift i kirken. Det kunne også være dengang, det første debatindlæg kom i trykken, da vi havde hulla-kranse om halsen, rødt vin i koppen og  dansede til ‘Mysterious girl’ i gruppeværelset. Eller den alt-for-tidlige morgen hvor jeg frisk og frejdigt ‘overfaldt’ vores sundhedsminister med et “vi-to-kender-hinanden-meget-godt-godmorgen(-og-næsten-kram)”, fordi jeg troede hun var en anden.

Jeg vil savne hr. tagterrasse med flot-flot view over byen, de rungende lyde, når der kaldes til afstemning, de pressede dage hvor alt er K-A-O-S, diskussionerne og de politiske jokes.  Ja selv de ting, jeg i hverdagen har irriteret mig over, kommer jeg til at savne. Kunne jeg da bare endnu engang få lov til at se de dovne, udtryksløse skoleelever slæbe sig op ad trapperne bag de engagerede lærere. Kunne jeg bare én gang til betragte de mange noget så kendte malerier, som jeg ellers aldrig fik et forhold til eller blive ekspedieret af sure-Margrethe fra kantinen? Please please. Eller møde Pia Kjærsgaard… aaah og så alligevel – nu griber stemningen mig vist lidt for voldsomt.

Men hvorom alting er:
Jeg.kunne.blive.ved. Jeg er fan. Borgen-fan. Det sidste halve år har givet mig så meget. Men nu er enden nær. Skræmmende nær. Indimellem bliver man nødt til at give slip. Intet varer evigt. Jeg må videre, og jeg håber, I vil følge mig.

Tak for kampen Ida og Karina – og mine kageelskende medpraktikanter.

Bye bye, honey, bye bye.
(og så håber jeg, vi ses igen 🙂 )