Aftensmad til morgenmad: Linsesuppe med kokos og mandler

IMG_8003

Er vi skabt til at spise skyr og havregryn om morgenen? Eller er varme ting som f.eks. suppe og simreretter langt bedre fra vores fordøjelse og mæthedsfornemmelse på det der tidspunkt, hvor søvnen mere eller mindre er pillet ud af øjenkrogene, og det er tid til højdepunktet: morgenmad?

Jeg har fundet ud af, at f.eks suppe fungerer godt for mig døgnet rundt (læs: den dygtige akupunktør jeg er begyndt at gå til på Østerbrogade, siger, at jeg skal prøve det af, og som den tillidsfulde optimist jeg er, følger jeg trop 😉 )

Fluks så man mig med Sarah Brittons lækre nye kogebog “My New Roots” i hånden og fluks derefter med en stor suppegrydde på komfuret. Linsesuppe var projektet, og denne opskrift er Sarahs blogfavorit, så hvordan kan man overhovedet lade vær’? Med sådan en omgang linser bliver man godt og grundigt mæt, og da der var rester fik jeg det næste morgen med mandler og kokos som topping. Det fungerede virkelig. Jeg var mæt længe, og så smagte det virkelig godt. I får lige opskriften – næsten som den er i My New Roots, og så med mit twist af kokos og mandler, der gør den mere morgenmads-egnet.

Aftensmad til morgenmad: Linsesuppe med kokos og mandler

Linsesuppe med kokos og mandler, 2 personer

200 gram skyllet røde linser
1 spsk olivenolie
2 løg
4 fed hvidløg
Lidt hakket ingefær
1 dåse hakkede tomater
1 liter grøntsagsbouillon
1 citron (skåret i skiver)
1 tsk Cayennepeber
1 spsk spidskommen (stødt)
Salt

Topping:
(Aftendsmad) Skyr eller creme fraiche, citronskiver og frisk koriander
(Morgenmad) 15 hakkede mandler (evt. varmet i ovnen ved 180 grader i 10 minutter)
1 lille håndfuld kokosflager, evt. frisk korinader

Put olie i en gryde (jeg brugte en wok) og svits løg, hvidløg og ingefær et par minutter. Tilsæt herefter salt, spidskommen og cayennepeber og rør rundt.

Tilsæt hakkede tomater, halvdelen af citronskiverne, og linser (skyllet i et dørslag). Tilsæt herefter grøntsagsbouillon, rør rundt og lad det hele koge under låg. Skru ned og lad suppen simre i 30 minutter. Rør rundt et par gange undervejs, så den ikke brænder på.

Brug en af ovennævnte toppings alt efter om du spiser linsesuppen til morgen- eller aftensmad.

Aftensmad til morgenmad: Linsesuppe med kokos og mandler

// Bogen er sponsoreret af Politikens Forlag //

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Klar til ferie #UtroMedSkiathos

Ferie, bøger

København, du er god og dejlig. Men lige nu blæser du og er lidt kold, så jeg smutter en tur til Grækenland for en stund. En uge og Skiathos nærmere betegnet. Nogle af jeg der læser med, der tilfældigvis har været der og har anbefalinger?

Jeg har selv boet på i Grækenland (på Kreta) i 7 måneder, men det er ved at være 8 år siden nu (yaks!) Så jeg glæder mig som bare pokker til at komme tilbage til det græsk klima, natur og mad(!) Og til at geare helt ned. Eller prøve i hvert fald! Jeg er jo nok typen, der har 27 bolde i luften; er på sociale medier, foodstyler, arbejder og følger med i alt muligt, så nu kommer prøvelsen: en uge på langs med bøger og stille og roligt tempo. Mon ikke godt jeg kan klare det? Ellers er jeg vist et værre skarn 😉

Kufferten er i hvert fald pakket med bl.a. solcreme fra P20 fra Riemann, som jeg har fået sendt til test sammen med et lækkert strandtæppe fra House Doctor. Derudover lange sommerkjoler og ny bikini fra gode gamle H&M med masser af blomster og farver.

Drengen der løb med Gud

Og så bøgerne: de fylder det meste! Havde glædet mig til at læse Morten Sabroes nyeste “Drengen der løb med Gud”, men lur mig om jeg ikke når at læse den færdig inden afgang fra Kastrup. Den er nemlig for spændende til at lade ligge! Heldigvis har Politikens Forlag også sendt mig “Køgekrøniken” til test, som er pakket sammen med et par krimier, der har ligget herhjemme på reolen i noget tid. Anmeldelse – og forhåbentlig anbefalinger følger! Jeg vil også vildt gerne høre jeres boganbefalinger til sommerferien, hvis I har nogle.

#UtroMedSkiathos 🙂

//Bøgerne er sponsoreret af Politikens Forlag og solcremen af P20 //

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Januar-challenge: Kan jeg virkelig faste?

Bøger Politikens ForlagBøger - Politikens Forlag

Min nysgerrighed i forhold til sunde og alternative madoplevelser er blevet sat godt og grundigt på prøve, og jeg befinder mig lige nu i en hardcore faste-challenge. Det startede da jeg modtag to bøger fra Politikens Forlag: Sund og slank med 5:2 af Louise Bruun og Birdie Bjerregaard og Stop yoyo-vægten af Charlotte Hartvig. Sidstnævnte vil jeg fortælle lidt mere om herinde, når jeg igen må spise og dermed afprøve nye opskrifter.

For inden da er der lige den her såkaldte “5:2″… Der har været meget snak om 5:2 på det sidste. 5 dage hvor man spiser normalt, og så to dage hvor man faster. Altså IKKE spiser?! “Det lyder jo helt sindssygt”, var min første tanke. “Det kan man da ikke. Og hvordan kan det være sundt? Effektivt måske, hvis man vil slanke sig. Men klogt??” Da jeg ikke ejer en vægt og ikke tænker på, om jeg tager på af noget eller ej – men spiser meget grønt, fordi jeg synes det er lækkert og mere naturligt for min krop – har jeg derfor ikke set nogen som helst idé ved det koncept.

Men så var det, at min gode veninde fortalte mig om de mange helbredsmæssige fordele, som hun havde hørt, der skulle være ved at faste. Jeg blev nysgerrig. Og i denne bog ‘Sund og slank med 5:2’ får man forklaret godt, hvad konceptet går ud på.

Te og blomster20140122-151712.jpg

Ifølge bogens forfattere kan faste have mange gode virkninger for kroppen, hvilket forklares med, at når kroppen hver dag bruger meget energi på at nedbryde mad, får den aldrig ‘tid’ til at aktivere reparationsgenerne, som fornyer celler (anti-ageing) og i det hele taget giver kroppen en nødvendig ro. Der forklares i bogen, at faste kan give bedre hud, bedre fordøjelse, lavere blodtryk mm – og så selvfølgelig vægttab for dem der ønsker det.
Det naturlige i konceptet forklares bl.a. med, at børn nogle dage spiser meget – og andre dage slet ikke. Og at man i tidligere tider med eks. tørke og sygdom var vant til dage uden mad. Det er dermed budskabet, at det er vores kultur, der har opdraget os til, at vi skal spise en masse mad og mellemmåltider, som vi egentlig ikke behøver.

Desuden kan man ifølge forfatterne vænne sig til sulten på et tidspunkt, og man bliver i mindre grad styret af mad i hverdagen (kunne måske være meget praktisk 🙂 ) Bogen slår fast, at sult ikke er noget, der øges, men kommer i perioder og kan forsvinde igen.

Der er mange forskellige muligheder for faste. Udover 5:2 er der f.eks. 16 timers faste, og man kan også koge den ned til 1 fastedag, altså 6:1. Og bogen har udfordret mig. Da jeg er skræmmende afhængig af mad og kan blive skør af tanken om ikke at få lov til at spise, tør jeg dog ikke love mig hen til 5:2, men har valgt at prøve den sidste af. Og jeg gør det… I dag faktisk. Fra jeg gik i seng i går aftes og et døgn frem, er det faste-tid. 500 kcal må jeg indtage – enten over et måltid eller spredt ud over dagen. Ikke nemt for én som mig, der aldrig har talt kalorier. Men det skal prøves. Og jeg er godt i gang og lever indtil videre af te i lange baner og store kander. Det må man nemlig godt.

Der er lang vej endnu, synes jeg… og det er hårdt allerede.. Overlever jeg mon? Følg med herinde 🙂

20140122-151506.jpg