Weekendglimt: Uge 9

Event med Earth Control

Regn, sol, regn, sol… Københavns vejrgud havde milde humørsvingninger i den her weekend tænker jeg lidt. Regn fredag da jeg var med familien på Les Trois Cochons på fine fine Værnedamsvej. En af mine all time favoritter og denne gang med stenbidderrogn/ærtecreme samt smørstegt rokkevinge på menuen. Elsker at man deler retterne herinde. Så hyggeligt. Og så er det bare sådan nogle lækre franske sammensætninger, de har!

Forretter på Les Trois Cochons

Forretter på Les Trois Cochons: Stenbidderrogn med ærtecreme, porrer med gedeostcreme og andepølser.

Smørstegt rokkevinge med estragon, blomkål, broccoli, sprøde mandler.. og mere smør:)

Smørstegt rokkevinge med estragon, blomkål, broccoli, sprøde mandler.. og mere smør:)

Sol lørdag da jeg spiste morgenmad og blandede müsli med Earth Control og Lahme Kommunikation – og selvfølgelig en masse andre søde bloggere her på Østerbro. “Earth Control tænker du måske – hvad er det?” Men straks når du ser logoet, husker du måske de mange nødder og tørrede frugter, som de står bag ude i supermarkederne. Vi fik lov til at blande deres mange varianter i en tag-med-hjem-müsli-krukke. Min blev med bl.a. tørrede blåbær, gojibær, paranødder, pistacienødder, dadler og kanel, og den står nu og pryder mit køkkenbord (og er meget svær at holde snack-nalderne væk fra…)

Event med Earth Control

Event med Earth Control: Bland-selv-müsli!

Regn igen – og denne gang den slemme af slagsen (som i slud/sne eller hvad det nu var), da det søndag var tid til Yelps fjerde Museum & Brunch Club. Denne gang brunch på Kystens Perle og “bag facaden” på Den Blå Planet. Sindssygt vejr at tage til Amager i, men med tulipaner i tivoli-farver på Kystens Perle, en omgang brunchenergi, superlækker americano, 30 (altid) positive og søde mennesker og en blæksprutte og masse andre vanddyr på slap line ovre på planetten, tror jeg ikke, man kunne tilbringe en regnvejrssøndag mere fornuftigt 🙂

Museum og Brunch Club: Sæt i gang!

Museum og Brunch Club: Sæt i gang!

Bag facaden på Den Blå Planet

Bag facaden på Den Blå Planet

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Tak for skøn cocktail-fight på Lantz!

CopenhagenByMe / Italian By Lantz

Tusind tusind tak til alle jer, der kom til Copenhagen vs. Rome-eventet på Italian By Lantz i fredags – OG var med til at støtte cocktail-fighten! Hvilken by (Rom eller København) der blev den store vinder, vender jeg tilbage til. Først lidt kort om eventets forløb.

Man skulle næsten tro, at vi havde bestukket vejret i dagens anledning, for det opførte sig yderst pænt. Sol fra en skyfri himmel udnyttes ikke på en bedre måde end med siddepladser på Italian By Lantz’ virkelig lækre terrasse. Solen slap faktisk ikke vores ansigter af syne, før dens nedgang. Og stemningen = virkelig glad og afslappet!

CopenhagenByMe / Italian By LantzCopenhagenByMe / Italian By Lantz

Rom var repræsenteret med drinken Aperol Spritzer (Aperol, lemon og spumante), som var meget eksotisk orange og frisk i smagen. Dertil en italiensk snack i form af oreganokiks. København var repræsenteret med kaffe, lakrids og chokolade: Chokolade og kaffe i drinken “After Dinner Dance” og med lakridsmandler som snack.

CopenhagenByMe / Italian By Lantz

Senere på aftenen bestilte vi pizzaer, flere folk dukkede op, og en del begyndte at få lyst til andre drikkevarer som rosévin, fadøl osv. Alt hvad der er lækkert på en god sommerdag.. Og så fortsatte hyggen ellers til Lantz’ lukning ved midnat. Der var det også tid til at tælle aftenens stemmer op. København eller Rom?! Og sørme om ikke vinderen blev…. KØBENHAVN! Og beviset .. det finder I herunder, hvor alle har stemt på deres favorit. Det er ikke just et flot billede, men det er nødvendigt for at vise byens sejr 🙂

CopenhagenByMe / Italian By Lantz

Jeg havde den bedste dag, så mange tak! Også til Italian By Lantz’ dygtige personale. Jeg håber, vi kan gentage successen en anden god gang…

Indtil da er der også god mulighed for at nyde vejret på denne fine dag! God søndag 🙂

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Besøg på lakridsfabrikken


Besøg hos Johan BülowBesøg hos Johan Bülow

Behøver jeg at spørge, om I nogensinde har haft en eller anden form for lakridsprodukt fra Johan Bülow på tungen? Det kan man næsten ikke undgå, vel? Og heldigvis for det. For ikke nok med at alt, hvad der kommer fra det firma, er et hit (hvis du spørger mig), så synes jeg også det er et produkt, vi kan være stolte af, fordi det er nyskabende, anderledes, lokalt forankret – og så kommer det fra en foregangsmand, der turde tro på sine egne ideer, da alt så sort (!!) ud, knokle løs og få et kæmpe brand med fokus på ‘gourmet-lakrids’ til at balancere på stylterne med succes.

Sidste onsdag var jeg sammen med et lille håndboldhold af bloggere inviteret en tur på lakridsfabrikken i Hvidovre. Et lille Hvidovre-get away simpelthen. Man kan sige meget om fabrikken, men køn er sådan én i et industrikvarter jo ikke ligefrem. Men wauw en spændende lakridspakke, jeg blev mødt af på den anden side af de mure.

Eventet startede kl. 17 med et foredrag fra the man himself om vejen fra lakrids-klummerierne i mors køkken på Bornholm til en populær og stabil forretning, der løbende siger nej til skyhøje forretningstilbud, fordi de ikke stemmer overens med brandets kvalitetsambitioner.

Besøg hos Johan Bülow

Efter foredrag, spørgsmål og smagsprøver var der rundvisning på fabrikken af dedikerede medarbejdere, som sprudlede af: ‘vi kan godt li’ at arbejde her’-energi. Herligt! På fabrikken oplevede vi lakrids in the making i alle mulige afstøbninger og smagte på lakridsen opvarmet, inden chokolade, inden dragé og lige som den skulle være på hylderne. Skøn opvarmning til næste sukkershow: flødebolle-kreationer i køkkenet. Fordelt i hold (jeg sammen med pigerne Christina og Maria Elise fra bloggen Smagsløjer) fik vi skruet en lakrids-flødebolle sammen af marcipanbund, drømmeagtig hhv. hindbær og passionskum og chokolade. Og hvorfor ikke lige placere herligheden i en vaffel af lakrids med lakridsis, påske-lakridskugler og hindbærdrys. Og hvis man havde en hånd ledig, var der også en lakrids candy flush at gribe til sig.

Besøg hos Johan BülowBesøg hos Johan Bülow

Eventet sluttede af med en lille middag med saltet koldskål og lakridsdrys, skøn kyllingeterrin med vagtelæg og lakrids. Og lige en gulerodsmuffin … med lakrids.

Lakrids, lakrids, lakrids. Sådan lidt som i: ‘eat dessert first” – “and after”!

Besøg hos Johan Bülow

 

Inden vi bevægede os ud på den anden side af fabrikken og tilbage mod den københavnske trafik, fik vi en lille opgave – nemlig at kreere et godt produkt ud af Bülows øl, raw pulver og marcipan (alt sammen med lakrids naturligvis). Any good ideas?

Jeg har én i tankerne, men tror nok lige den skal testes af derhjemme, inden jeg tør sige den højt..

God påske – og påskeferie for dem der er så heldige 🙂

Besøg hos Johan Bülow

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme