Mest populære opskrift og anmeldelse i 2014 var ….

Året der gik - CopenhagenByMeBær’ over med mig, men jeg bliver nødt til at tyvstarte lidt og sige: GODT nytår til verdens bedste følgere! Jeg håber, I har hundeproppistolen ladt, champagnen på køl og måske allerede en masse bobler i maven, inden vi springer ind i 2015. Andre end mig der nytårsaften hopper fra en stol ud i det nye år? Jeg synes, det er en god og sjov måde at tage fat på et nyt kapitel på en bogstavelig måde og sige adios til det gamle. (Også selvom man måske falder på vejen ned, krøller sit outfit, eller nylonstrømperne løber. Det følger ligesom bare med i hop-fra-stolen-pakken!)

Min nytårstale til jer vil jeg holde helt enkel med en hitliste over topindlæggene her på bloggen i året, der gik. De fem meste læste anmeldelser af steder i byen og de fem mest læste opskrifter. Fik du læst og afprøvet nogle af dem – eller har du planer om i året, der kommer? Her er så listen. Og vinderen er …

Vietnamesiske forårsruller og tre slags dip: chili, peanut og sesam

Top 5 opskrifter i 2014

1. Vietnamesiske forårsruller og tre slags dip

2. Broccoliboller

3. Sprød vaffeltoast ala Joe and the Juice

4. Sund chokoladeis

5. Sund mørk drømmekage (den-du-ved-nok)

Top 5 anmeldelser i 2014

1. 3-retters middag i Tårnet på Christiansborg

2. Foderbrættet KBH: Smarte hotdogs: go eller no go?

3. Papirøen og Copenhagen Street Food

4. Restaurant Kjøbenhavn: kroppen til byens sjæl

5. Spuntino er et hit – også for grøntsagselskeren

Hotdogs fra Foderbrættet

Jeg håber, I fortsat har lyst til at følge med i 2015. Hvad enten det er for at gå på opdagelse i København eller lukke byen ind i jeres eget køkken. Eller gøre begge dele. Tak for jeres gode spørgsmål, feedback og tips – og ha’ nu et bragende godt nytår! 🙂

CopenhagenByMe / Italian By Lantz

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Brunch og økologi i weekenden? BioM it is!

Brunch på BioMBrunch på BioM

Min absolut brunchfavorit i øjeblikket er, som jeg også nævnte i Lorry i mandags, BioM på Fredericiagade – med direkte udsigt til fascinerende Nyboder. Jeg kan slet ikke forstå, at man ikke snakker mere om den her økologiske darling, men jeg er sikker på, folk ikke har fået øjnene helt op for den endnu, så kære læsere, skynd jer afsted, inden det sker! Jeg var forbi for nogle uger siden, men en sød veninde fra Århus og kan slet ikke vente med at tilbringe endnu en søndag i BioMs arme.

Brunch på BioMBrunch på BioM

Der er wow-effekt, der er nye brunch-inputs, som f.eks. pirogger, nakkefilet-sandwich og – hold fast – rodfrugtmos med pocheret æg. Er det lige lækkerhed UD over alle grænser, eller hvad? Prisen er med sine 179 kr., eksklusiv drikkevarer, i den lidt dyrere ende i forhold til mange andre steder, bl.a. metervare- og madspild-buffetterne (ja, undskyld udtrykket men jeg er sjældent fan.) Men til gengæld får du overraskelser, kvalitet, økologi ja kort sagt: value for money!

Læs hele min anmeldelse og find mere information om stedet på Yelp her, og ellers bliver jeg nødt til at gentage mig selv: “Brunch-entusiaster; skyyyynd jer afsted!”

Kh C.

Brunch på BioM

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme