Ferieglimt: utro med Lanzarote!

Hvidvin og gedeost i Arrecife

Hvidvin og gedeost i Arrecife

Ugens weekendglimt er denne gang skiftet ud med ugens ferieglimt. Sådan måtte det ligesom bare være, når weekenden blev tilbragt på den fjerdestørste kanarie-ø frem for det klassiske hovedstadsliv.

Dem der har fulgt med på Instagram, har nok fået en idé om, at vejret på Playa Blanca, Lanzarote ikke lige levede op til forventningerne. “Værste vejr i 40 år”, og “dårligt vejr i to måneder i træk” var nogle at kommentarerne fra de lokale. Og jeg lyver ikke, når jeg siger, at det nok blev til 5 timers solskin. I alt. Som i “total over 7 dage”…

Men men men .. det skulle nu ikke slå os ud. Vi boede på et virkelig lækkert hotel. Sandos Papagayo Beach Resort med den vildeste havudsigt (vi måtte betale for en lille upgrade. Det var simpelthen for smukt til at lade være.) Og så kommer det: Jeg havde ikke troet, jeg nogensinde skulle finde ro med en bog og lyden af bølgeskvulp. Men for pokker da, det fungerede godt! God morgenmadsbuffet, grillet kød til frokost og sangria på barrens terrasse. Og så lidt fitness, sauna og mere lækkert mad og flere drinks og jazz om aftenen. Så kan solen da være lige meget!

Morgenmad på Sandos Papagayo Beach Resort

Morgenmad på Sandos Papagayo Beach Resort

View fra altanen

Kaffestund og læsero på barens altan..

Når jeg siger mad, drinks og jazz så naturligt, er det fordi vi fandt den bedste restaurant: Blue Note ved Puerto Rubicon. Jeg siger jer: Hvis I nogensinde befinder jer i dette område, så må I bare “ama’r halshug” love mig at kigge forbi! Vi var der intet mindre end fire aftener ud af syv(!)

Og hvorfor så det? Hmm hvor skal jeg starte? Jo, altså. Gedeostsalaten er en af de bedste, jeg nogensinde har fået. Skørt når man tænker på, hvor ofte mit valg er faldet på chevre-fristelsen og at den herinde kan blive din for bare 8 euros. Og så fungerer den i øvrigt fremragende både til forret og dessert (( host host! )) Så var der den her laks med mandel og cava serveret på en bund af sød kartoffelmos, som virkelig fik mit “tænk anderledes og spis flere søde kartofler”-hjerte til at hoppe baglæns. Deres tunsteaks med syltede løg var lige i øjet, wokken med hvidløgsrejer, soja og ingefær var en drøm og tilstedeværelsen af rødkålsstrimler et kreativt twist. Og så deres drinks!! Mikset ved bordet i aldrig-set-større glas og forskelligt pynt hver dag og live jazz i baggrunden. Hver aften. Og beløbet på regningen var næsten ikke til at tro på. (På den gode måde altså.) Simpelthen bare verdensklasse!

Kæmpestor gin & tonic

Kæmpestor gin & tonic

Gedeostsalat og kage

Gedeostsalat og chokolade fondant. “His” og “hers” dessert. Hvem tog mon hvad?

Jeg kan også anbefale en bustur til hovedstaden Arrecife. Det koster ingenting og er man til shopping, kan der være penge at spare på den konto, især nu under udsalget dernede. Indkøb efterfulgt af koldt hvidvin, frokost og kaffe ved havnen hos enten NAIA eller La Bulla – det er noget der dur. Især fordi solen viste sig fra sin bedste side, da vi var her.

Kaffe med udsigt

Kaffe med udsigt – og sol. Aaaah!

Det er også nemt at lege cykler og en tur langs strandpromenaden på 16 km i Playa Blanca er perfekt en morgenstund efter for meget mad og drinks på Blue Note… (pyha!)

Nu er jeg så tilbage. Færdig med at være utro med Lanzarote. Klar til at dele københavner-øjeblikke igen. Mange ideer er blevet udviklet på ferien, så jeg lover, der kommer gang i den!:)

Cykeltur langs strandpromenaden, Playa Blanca

Cykeltur langs strandpromenaden, Playa Blanca

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s