My Fro Yo’ Cup: smagen af sommer og sundere is

My Fro Yo' Cup: smagen af sommer og sundere is

Yoghurtis har så småt gjort sin elegante entré i Københavns bybillede, og det er med trin, som frugt, nødder og alverdens andre farvestrålende toppings på scenen. Men er yoghurtisen nu også værd at fylde bægeret med frem for den gode gammeldags softice med guf, krymmel eller skinnende og dryppende chokoladeovertræk? Det ene behøver selvfølgelig ikke udelukke det andet, men jeg må sige, at jeg virkelig er blevet fan af denne alternative udfordrer af den traditionelle softdajs; den frosne yoghurt.

My Fro Yo Cup

Forleden var jeg forbi My Fro Yo’ Cups butik på Nørrebrogade, og der fik jeg et ordentlig bæger med top på (næsten så meget at man kan tale om ‘top på toppen’ 😉 )Yogurten kan fås i alt fra chokolade, til mango og granætæble og endda i et miks som fx karamel/brombær, som man selv tapper fra maskinerne. Selvom sidstnævnte kombi smagte rigtig godt og friskt (for jeg måtte jo lige prøvesmage), følte jeg for at være den kedelige type – den der ‘au naturel’ kind of girl. Fordi yoghurtisen smager godt i sig selv. Den er let og lidt syrlig, og jeg er i forvejen typen, der fx er vild med smagen af de syrlige skyr- og yoghurtprodukter helt rent.

My Fro Yo cupMy Fro Yo' Cup: smagen af sommer og sundere is

Au naturel er også en oplagt bund til de rene varer, som man selv fylder på efter istapningen. Det kan fx være jordbær, blåbær, melon og vindruer. Frugterne fryser let i den cremede masse, og så giver My Fro Yo’ mulighed for at toppe med 70% mørk chokolade, hvilket er et hit for mig, der elsker mørk og let bitter chokolade, og nok må lede langt efter lignende hos mange andre is-pushere.

My Fro Yo' Cup: smagen af sommer og sundere is

Nøddetopping-sortimentet er også udvidet og mere end klassisk krokant-knas. Til den frosne yogurt (og frugt og chokolade) kan man nemlig få både hasselnødder, paranødder og indimellem mandel-drys. Og så har Emmerys gode knasende müsli også fundet vej til topping-skålene, som man selv vælger imellem. Der er også en masse slik, chokolade, cookies og sirup at putte på. Men går man efter en is uden for meget sukker, så er muligheden der… man kan godt gøre sin is en del sundere, mere næringsrig og naturlig hos My Fro Yo’ Cup. Ulempen er så bare, at man pludselig kan finde på undskyldninger for at spise der døgnet rundt. Og der betales efter vægt, så man skal lige overveje, hvor meget man smækker på 🙂

My Fro Yo' Cup

My Fro Yo’ Cup findes flere steder i byen. Udover Nørrebrogade, er der også en butik i Fields, og så har de for nyligt åbnet en mindre og mere intim biks i hjertet af Fiolstræde. Godt tilflugtsted hvis shoppingturen bliver uoverskuelig eller simpelthen bare for varm..

Læs mere om My Fro Yo’ Cup her

Og kunne du måske tænke dig at vinde et gavekort til yoghurt-is på Fiolstræde eller Nørrebrogade til hele familien? Så hold godt øje herinde. Konkurrence coming up 🙂

My Fro Yo' Cup: smagen af sommer og sundere is

 

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

4 thoughts on “My Fro Yo’ Cup: smagen af sommer og sundere is

  1. Det er så lækkert med My Fro Yo’ Cup. Du har helt ret at de har smag af sommer, desuden er det også lækkert at det er en sund is. Så der er ingen undskyldning om at tage derhen hverdag. Hihi. 😉

    • Hej Josefine. Nej lige præcis. Så er det bare pengepungen, man lige må snakke pænt med 🙂 Men du må da lige holde øje med konkurrencen herinde – kunne lyde som om gavekortet ville passe perfekt til dig 🙂 Kh Camilla

  2. Pingback: Farvel til maj: Måneden der gik i byen… | CopenhagenByMe

  3. Pingback: Konkurrence: Vind is til dig og to venner hos My Fro Yo Cup | CopenhagenByMe

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s