Byens … Eurovision-mad

VESPA KØBENHAVNPIZZA ITALIAN BY LANTZ

Eurovision-tema overalt både i bybilledet og i medierne. Og nu også på bloggens ‘byens…’ Og selvfølgelig med et lille mad-twist: Byens Eurovision-mad/europæisk mad i København.  Her er min top 5:

Østlandene bliver repræsenteret her af Dubrovnik i Studiestræde. Et kroatisk paradis for meat-lovers og et oplagt sted til familie-middagen. De Balkan-inspirerede hovedretter indebærer sager som dobbelte lammekoteletter, sabelspyd med okse- kalve- og svinemørbrad og to kalvemedaljoner ad gangen (som iøvrigt virkelig kan anbefales), Der er også et lækkert udvalg af fisk, som f.eks. grillstegt forel, hvor man får en hel fisk serveret på tallerknen. Og det til gode priser: en hovedret koster i gennemsnit 150 kr.

Restaurant Dubrovnik
Studiestræde 32
1455 København K

Italien er virkelig godt repræsenteret i København. Så godt at jeg har svært ved at vælge. (Indlæg om de italienske comin’ up!) Der er Vespa i Store Kongensgade, hvor antipastien består af 10 småhapsere fra Livorno til Toscana – serveret i Danmark på et rustikt bræt. Der er Italian By Lantz i Hellerup, som jeg har skrevet om her
Men den jeg vil gøre mest ud af i denne omgang er Hos Fischer på Østerbro , hvor David Oliver Fischer selv i regnvejr formår at få en lille bid af Rom frem i rummet. Maden hjælper ham godt på vej. Menukortet varierer og er allerede skiftet, siden jeg var derinde sidst, men man kan godt regne med, at Fischers touch giver gode madoplevelser. Jeg foretrækker at få hele stemningen med og sætter mig helst på højstolene i hjørnet – tæt på baren. Skal man have flere retter og vin, kan prisen hurtigt nå derop af, men det er det værd.. – og et billigt alternativ til Romturen.

Hos Fisher
Victor Borges Plads 12
2100 Østerbro                                                                       

Grækenland og græsk mad har jeg spist meget af. Det kan man næsten ikke undgå, hvis man bor på Kreta i 7 måneder, som jeg gjorde i 2007. Og heldigvis for det! Græsk mad er jo guddommeligt! Så når man længes for meget, er det godt, at der findes Taverna Kreta på Nørrebro.  Mousaka, giros, souvlaki, vinblade med krydret ris, lam.. og the one and only: tzatziki! Uformel stemning, lidt ouzo og Zorbadans på væggen. Så har man en fest!

Taverna Kreta
Jagtvej 59
2200 København N

LEDUCATION NATIONALE

Frankrig finder vi i København på Værnedamsvej og i ‘pisserenden’. Jeg har mange franske darlings i byen, blandt andet L’Education Nationale, og Beau Marché Café À Vins
Og på Les Trois Cochons på Værnedamsvej er det magnifique – absolutement! Jeg elsker fransk mad, rustik og uformel stemning, store portioner af god kvalitet, som man deler i selskabet (forret og dessert) kompetente tjenere og – ja Værnedamsvej..  Det er noget tid siden, jeg spiste her sidst, men jeg husker smagen og oplevelsen helt tydeligt.. Og det var godt. Det hele! Hjemmebagt groft anis-brød, Saftig og juicet kylling og selv crème brûléen, som jeg normalt ikke er stor fan af, imponerede mig. 3 retter for 295,- og du går ikke sulten i seng… 

Les Trois Cochons
Værnedamsvej 10
1619 København V

Spanien findes for mig på Tapasbaren, som bare er ‘muy bien!’ Lige fra det første syn af de rustikke træborde, den gennemførte murstensstil, som også gennemsyrer baren og skinken på disken samt vinudstillingen, har stedet charmet sig ind på mig.

Dårligere bliver det slet ikke, når man præsenteres for bl.a. dampede muslinger med aioli, hvidløgsstegte tigerrejer, skorzonerrod og deres manchego og hjemmelavede chokoladetrøffel. Priserne er i den lidt dyrere af tapas-skalaen, så for mit vedkommende er det et oplagt valg, når noget skal fejres eller der skal en ekstra portion forkælelse til. Men heldigvis er hver dag jo una fiesta – især i Spanien.

Tapasbaren
Dronningens Tværgade
1302 København K

Men hvad så med de tyrkiske, engelske, tyske og svenske osv. Er der nogle af jer, der har favoritrestauranter relateret til disse lande, som man bare må opleve? (Og IKEA gælder ikke:-)). Og skal menuen overhovedet være europæisk i aften?
Giv gerne en kommentar med herunder.

EUROVISION MAD I KØBENHAVN

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

One thought on “Byens … Eurovision-mad

  1. Pingback: Farvel til maj: Måneden der gik i byen… | CopenhagenByMe

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s