Kagens dag (lidt forsinket): Flødebollelagkage

Flødebollelagkage

Undskyld kage! I går var det din dag, og det glemte jeg fuldstændig at fejre. Måske var det fordi, jeg ikke nåede at få billet til det store arrangement og kageorgie på Københavns Rådhus. Nogen der var så heldige?

Til gengæld fejrer jeg dig i dag. Og Flødeboller er lig med fest. Sådan må det være! Der er et eller andet specielt over flødeboller, synes jeg.. mon det er fordi, man altid fik sendt en pakke rundt, når der var fødselsdag i folkeskolen? Fordi de er sjove at spise? Eller simpelthen bare fordi de er fantastisk lækre? Hmmm.. det spørgsmål er da lige til http://www.videnskab.dk.

Nå men en god flødebolle behøver man da ikke sige nej til og til den her lagkage, kan man bruge de flødeboller, man vil. Det kan måske være dyrt og ligefrem en skam at investere i en kasse fra Peter Beier for derefter at smadre dem sammen til en creme. Jeg har udviklet kagen over noget tid, og sidste gang blev det til en variant af tre forskellige lag. En variant jeg vil holde fast i fremover – og mine gæster spiste rub og stub. Kombinationen af flødebollecreme, bær og min sukkerfri choko/peanutcreme gør den frisk, fyldig og cremet. Sidstnævnte er altså på ingen måde med for at gøre den sund, men for at friske den tunge smag op.

Flødebollelagkage

Flødebollelagkage, 3-4 lag

3-4 lagkagebunde
10 dadler
4 spsk kakao
5-6 spsk vand
2 spsk skyr
1 spsk peanutbutter
1 banan

12 flødeboller
En kvart liter piskefløde
1 pakke friske jordbær (eller hindbær) eller en pose frosne, som du tør op.
En dåse vaffelrør
Evt. lakridspulver og kokosflager / M&Ms til pynt

Start med at lave CopenhagenByMes choko/peanutcreme ved at blende dadler, kakao, vand, skyr og peanutbutter og herudover en banan i en løghakker/blender.
Sæt cremen på køl og gå i krig med at piske flødeskummet. Når flødeskummet er, som det skal være, kvaser du alle flødebollerne med en gaffel i en skål (også flødebollebunden), så det bliver en creme med vaffel- og chokoladestykker i. Herefter blander du flødebollecremen med halvdelen af flødeskummet og stiller det på køl. Blend herefter jordbær/hindbær til en slags sirup og vend denne i den resterende halvdel af flødeskummet.

Du har nu tre cremer og kan lægge den første lagkagebund på fadet, hvor du smører flødebollecreme på. På det næste lag kommer så choko/peanutcremen og til sidst jordbærcremen, som fordeles jævnt og fint på toppen – det gør ikke noget, hvis cremerne flyder en smule ud over siderne på kagen, for så kan vaffelrørene bedre hænge fast. Men pas på det ikke bliver for meget. (Hvis du vil have kagen større, kan du lægge endnu et lag på kagen, så der er 4 i alt og putte choko-peanutcremen på toppen, inden pynten kommer på).

Skær herefter vaffelrørene over på midten og fordel dem rundt om kagen. Her kræver det lidt forsigtighed – og tålmodighed at få dem til at blive stående allesammen, men man kan med fordel presse dem lidt ind mod kagen(og cremen). Bind til sidst snor eller gavebånd rundt om, så vaffelrørene bliver stående (denne løsnes selvfølgelig, når kagen skal skæres for, og er man forsigtig, kan man godt skære stykker, uden at alle vaflerne falder sammen.)

Pynt med jordbær og evt. lidt lakridspulver og kokosflager. Det kunne også være M&Ms -eller hvad du nu har liggende i ‘pynteskuffen’…

FlødebollelagkageFlødebollelagkage

God forsinket kagens dag derude! Håber flødebollelagkagen er en okay kompensation for min forglemmelse 🙂

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

7 thoughts on “Kagens dag (lidt forsinket): Flødebollelagkage

  1. Kære Camilla, den kage ser simpelthen SÅ lækker ud, den må jeg prøve en dag! Elsker flødeboller så kan kun forestille mig at den er fantastisk ! Kh. Eva

    • Kære Eva, den er simpelthen også så god – og flødebollerne giver lige det ekstra, som mange lagkager efter min mening mangler. Hold mig endelig opdateret omkring resultatet, når du når så langt 🙂

  2. Pingback: Farvel til maj: Måneden der gik i byen… | CopenhagenByMe

  3. Mums lyder lækker.
    Hmmm. Den peanutbutter creme. Kan den laves alternativt? Kan ikke tåle nødder og kakao.
    Jeg kan jo altid lave den med flødeboller af hvid chokolade. 😊

    • Kære Tanja,

      Undskyld jeg ikke svarer før nu. Din kommentar er simpelthen blevet overset – det er jeg mega ked af! Har du lavet kagen? Du kunne jo bare lave ekstra flødebollecreme og frugt – det bliver den mindst ligeså god som. Kunne det være en idé?!

      Kh Camilla

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s